bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > DFL sender hele Bundesligaen i karantæne
Corona, reglerne, Bundesligaen, karantæne, Geisterspiele, vaccinekritisk

Der tages nye drastiske midler i brug for at sikre, at sæsonen kan færdiggøres i tide, og derfor sendes hele Bundesligaen nu i en form for karantæne.

Sæsonen nærmer sig så småt sin afslutning i både 1. og 2. Bundesliga, men det er ikke uden problemer at få afviklet de resterende kampe i tide, inden sommerens EM-slutrunde finder sted i juni måned. I Bundesligaen er Hertha BSC’s trup ramt af corona og sendt i karantæne, hvilket betyder, at de har fået udskudt tre af deres kampe, mens det samme gør sig gældende i den næstbedste række, hvor både Hamburger SV og Holstein Kiel efterhånden er en del runder bagud i forhold til konkurrenterne.

Da der skal spilles Relegations kampe den 26. og 29. maj mellem nummer 16 fra Bundesligaen og nummer 3 fra 2. Bundesligaen, er det nødvendigt, at alle kampe er færdigspillet inden da. Lige nu ligger Hertha på 16. pladsen i Bundesligaen, mens HSV er nummer 3 i 2. Bundesligaen med Holstein Kiel lige i hælene.

For at undgå, at der kommer yderligere coronaudbrud, og flere hold må i 14 dages karantæne, tager DFL nu nye metoder i brug for at inddæmme smitten.

Spillere, trænere og hele holdet omkring truppen må fra 3. maj af kun være i deres hjem eller på træningsanlægget og stadion. Fra 12 maj, er det så op til klubberne at have hele truppen samlet i en form for træningslejr, hvor de er under konstant opsyn indtil de sidste kampe er spillet i weekenden den 22. og 23. maj.

I tilfælde af at en spiller eller et medlem af staben bliver nødt til at forlade træningslejren i den periode, skal de have en gyldig årsag, og de kan kun vende tilbage til gruppen, efter de har fremvist en negativ antigen test.

Du kan læse hele meddelelsen fra DFL her

You may also like
Optakt, Bayern München
Kampprogram for runde 13-19 i Bundesligaen 2024/25 fastlagt
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
TSG Hoffenheim, optakt, stadion, fodboldrejse
Sæsonoptakt: TSG 1899 Hoffenheim – den upopulære landsbyklub
Eintracht Frankfurt, Maurizio Gaudino, Dino Toppmöller
Sæsonoptakt: Eintracht Frankfurt – topfodbold fra Toppmöller?