bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Diverse > Derfor er Bundesligaen den mest interessante turnering i Europa

Derfor er Bundesligaen den mest interessante turnering i Europa

Kampprogram, 2. Bundesliga 2022/23
Som læser af Bulibold.dk er du sikkert enig med os i, at den tyske Bundesliga er den mest interessant nationale fodboldturnering i Europa. Men hvad skyldes det, og hvordan står det egentlig til i de andre europæiske ligaer.

Siden to tyske hold spillede sig i finalen i Champions League for første gang i 2013, har den tyske Bundesliga været toppen af europæisk fodbold efter mange års engelsk dominans. Det ses mange steder, f.eks. på interessen for fodbold-odds hos 888sport på de tyske Bundesliga-kampe. Og på de mange hjemmesider, der ligesom Bulibold.dk er dedikeret til den tyske Bundesliga.

Stemning og ejerregler – en del af årsagen

Bundesligaens popularitet handler ikke kun om de klubhold og kendte spillere, der spiller i turneringen. Også stemningen på tilskuerpladserne har en væsentlig rolle. For i modsætning til f.eks. engelske Premier League-kampe, hvor det er forbudt, er det tilladt at drikke øl på de tyske lægter.

En anden vigtig parameter er, ifølge Bayern Münchens CEO, fodboldlegenden Karl-Heinz Rummenigge, den tyske regel om, at alle klubber skal være ejet 50 procent af medlemmerne. Det har forhindret tysk fodbold i at blive en rigmandssport, sådan som det ses i f.eks. den italienske Serie A og engelske Premier League.

Det har gjort klubberne til nationale institutioner, som medlemmerne støtter op om både på stadion og rent økonomisk. Så i Tyskland er fodbold stadig for folket.

Og så sker der ikke meget i de øvrige ligaer

En anden grund til at tysk Bundes-fodbold er så meget federe, skyldes, at der ikke sker det vilde i de andre europæiske ligaer.

I den spanske La Liga døjer Real Madrid stadig med Ronaldos afrejse. Det kan ikke alene aflæses på holdets placering i stillingen. Også holdets spillestil er blevet mere forsigtig. Som om deres sjæl og mod har forladt dem.

Der er heller ikke meget spænding at hente hos Barcelona, der fortsat døjer med problemer i forsvaret. Lionel Messi har fået en mere betydende rolle efter Andreas Iniesta forlod holdet sidste år. Det har taget lidt tid for argentineren at vænne sig til.

I den franske Ligue 1 er der lidt mere spænding, idet outsideren Lille overraskende har spillet sig op til en fast placering som nummer 2. Det er dog ingen trussel for hovedstadens superklub PSG, der fører turneringen med tæt på 20 point mere end Lille på anden pladsen. Så her ligger den egentlige spænding primært i kampen om 2. og 3. pladsen i turneringen.

I den engelske Premiere League er der mere spænding om førstepladsen. Med kun et sølle points forskel mellem Manchester City på førstepladsen og Liverpool på andenpladsen, er udfaldet noget mere åbent. Til gengæld er resten af holdene ikke værd at skrive hjem om.

Det er tysk fodbold, der er kongen

Bundlinjen er enkel. Tysk fodbold er stadig kongen inden for de europæiske mesterskabsserier – og sådan har det efterhånden været i 6 år.

Det overrasker ikke os. Men nu har du i hvert fald lidt ekstra argumenter overfor tvivlerne.