bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Daniel Madsen vandt efterårets Buliboldliga

Daniel Madsen vandt efterårets Buliboldliga

Holdet.dk, Buliboldliga

Det var Daniel Madsen fra Nyborg, der satte sig benhårdt på førstepladsen i vores Buliboldliga på holdet.dk.
Fynboen overtog førstepladsen i puljen allerede efter runde 4 og beholdte den spillet ud. Her løfter Daniel lidt af sløret for sin taktik, og så skal vi jo også sige tak til Sortiment.dk v/Ken Degn samt Fakta Tyskland v/Jan Hedekær Andersen, der begge har sponseret fine præmier.

”Jeg sørgede for at finde nogle af de forskellige holds profiler til angrebet og midtbanen. F.eks har jeg gennem hele spillet haft Nkunku, Grifo, Thuram, Becker og Mane. På de resterende pladser har kigget på, hvem der var rundens favoritter og så skiftet heftigt ud” skriver Daniel og fortsætter…

”Undervejs lå jeg faktisk nummer et på landsplan i to runder og burde nok have holdt lidt igen med udskiftningerne, men satsede i stedet”.

Daniel fortæller yderligere, at han bruger en masse tid på statistik og forventede startopstillinger, og at det var en af grundene til, at han kunne veksle forårets samlede 11. plads til en 6. plads i efteråret, hvor han så kronede værket med sejren i Bulibolds pulje. At kæresten så mener, at han bruger alt for meget tid på holdt.dk, det er jo en helt anden sag.

Igen skal der lyde en kæmpe tak til Ken Degn, der er indehaver af Sortiment.dk i Haderslev og til Jan H Andersen fra Fakta Tyskland i Süderlügum for at levere de gaver, der måske kan overbevise Daniels kæreste om, at den tid han brugte på research, var godt givet ud.

Bulibold vil ønske alle deltagere i puljen en rigtig glædelig jul og et godt nytår, og mon ikke at vi ses i en ny Buliboldliga til foråret?

You may also like
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Optakt til EM-Manager kvartfinalerne: Tysk sejr og farvel Ronaldo
Gode råd til 3. runde af EM Manager 2024 – den tyske stamme og spanske reserver
Tyskland, EM 2024, Managerspil
Gode råd til EM Manager 2024 – Fire tyske profiler og en joker
Optakt til Bundes Manager runde 18 – Et flot farvel til Marco Reus