På et øjebliks genialitet undgik Hamburger SV igen nedrykning til 2. Bundesliga på et hængende hår. Men bag glæden tårner problemerne sig op.
Efter præcis 90 minutter og 30 sekunder i kampen om Bundesligaen-fodbold næste sæson mod Karlsruher SC gik Hamburger SV’s Marcelo Díaz til bolden. Normalt er det klubikonet og anfører Rafael van der Vaart, der sparker dødbolde, men ikke denne gang. Med en skruet inderside sparkede den bidske midtbanehund fra Chile et frispark over muren, der lige akkurat holdt sig inden for Dirk Orlishausens højre stolpe. Mål. Lige dér, mandag den 1. juni 2015 klokken 20:48 gik tiden i stå på Wildparkstadion i Karlsruhe. Sekundet forinden havde HSV været øjeblikke fra at rykke ned i 2. Bundesliga for første gang nogensinde. Helt bestemt for første gang i 51 år, 279 dage og 6 timer. Pludselig var der liv i dinosauren igen.
De forgangne 90 minutter og 30 sekunder havde været én stor krampe. Kampens betydning tyngede tydeligvis de to, i forvejen begrænsede, hold. For hvert sekund voksede fugerne sig dybere og dybere i HSV-træner Bruno Labbadias pande. Samtidig knyttede hans kollega Markus Kauczinski næven hårdere og hårdere længere nede af sidelinjen på Karlsruhe-bænken. Den første kamp i Hamborg var blevet 1-1. Karlsruhe var altså som udgangspunkt samlede vindere. Efter 78 minutter sendte Reinhold Yabo endda hjemmeholdet endnu tættere på Tysklands fineste fodboldselskab med sin scoring til 1-0. På Imtech Arena (Volksparkstadion fra den 1. juli) 620 kilometer mod nord tikkede uret, der tæller hvor lang tid, at HSV har været et Bundesliga-hold, sine sidste sekunder. Men så blev klokken 20:48.
I den forlængede spilletid vendte krigslykken endeligt for HSV. Nicolai Müller scorede til 1-2 med fem minutter tilbage, og sendte de 300 medrejsende udeholdsfans i ekstatisk jubel – og de over 13.000, der fulgte kampen på en storkamp på Imtech Arena. Med få korn tilbage i timeglasset brændte Rouwen Hennings – der i øvrigt er tidligere HSV-spiller – straffespark, men på det tidspunkt var facit allerede mejslet i massiv granit. HSV spiller også Bundesliga i 2015/2016-sæsonen. Karlsruher må blive i 2. Bundesliga.
Det var andet år i træk, at Die Rothosen skulle bruge knald eller fald-kampe for at blive i Bundesligaen. For ét år siden vandt de på reglen om udebanemål over Greuther Fürth. Ved den lejlighed undgik de nedrykning efter sølle 27 point i 34 Bundesliga-kampe. I år fik de skrabet otte mere sammen. Til gengæld scorede de ikke flere end 25 mål – næstfærrest efter Córdoba (22) fra Spanien i Europas største ligaer.
Ikke bare en middagslur
HSV’s krise er flere år gammel. Tolv trænerskifter på fem år med Armin Veh som den længst siddende træner i 255 dage fortæller hele historien. Så er det dømt til at gå galt for et hvilken som helst fodboldhold. Resultatet har har været to 7. pladser, én 8. plads, én 15. plads og to 16. pladser siden årtiskiftet.
Problemerne stikker så dybt, at glæden over sejren i Karlsruhe kun skjuler klubbens krise kortvarigt. Spørgsmålet er vel efterhånden hvor slem en nedrykning til 2. Bundesliga egentligt ville have været? Selvforståelsen og økonomien havde unægtelig lidt et større knæk og med stærke hold som RB Leipzig, Eintracht Braunschweig, Nürnberg, Freiburg, Kaiserslautern mfl. i rækken ville en hurtig retur til Bundesligaen ikke have været garanteret. Men måske er det netop en nedrykning, der vil kunne skabe en ny kultur og struktur i klubben, som der er så hårdt brug for. Det er i hvert fald en tanke værd. For HSV laver en fatal fejl, hvis de tror, at mandag den 1. juli 2015 klokken 20:48 var et vendepunkt. Som tingene ser ud, venter endnu en sæson i bunden af Bundesligaen efter sommerferien.
Bruno Labbadias kontrakt løber endnu en sæson. Den 49-årige tysker har ikke tidligere vist noget, der skal give tro på, at han er manden, der kan revolutionere HSV. Der er heller ikke meget hjælp at hente i spillertruppen. Meget kan nå at ske i det forestående transfervindue, men som det ser ud nu, har Labbadia mere skidt end kanel at arbejde med.
Rafael van der Vaart forlader med sikkerhed klubben, og det samme gør Heiko Westermann og Marcell Jansen højst sandsynligt også. Det er over 500 førsteholdskampe for HSV, der forsvinder. Til gengæld slipper klubben for nogle af truppens allerhøjeste lønninger. Og samtidig giver det mulighed for at skifte holdets pilrådne kerne ud.
Bruno Labbadias største bekymring må være offensiven, for hvem skal score målene? Næppe det store skrog Pierre-Michel Lasogga, der havde en succesfuld tid i HSV på udlån fra Hertha Berlin, men siden sin permanente transfer ikke har kunne tæmme en sofa. Ivica Olic blev hentet tilbage fra VfL Wolfsburg i vinterpausen som det offensive trækplaster, men kroaten har været håbløs i foråret og ligner ikke en, der har Bundesliga-niveau længere. Lewis Holtby, Zoltan Stieber, Marcelo Díaz og Nicolai Müller er fine spillere og bør kunne genfinde deres tidligere niveau. Ellers ser det sølle ud.
I øjeblikket ligner Freiburgs schweiziske angriber Admir Mehmedi bedste bud på en offensiv forstærkning. Egentlig en ganske udmærket spiller, men han scorede altså kun fire gange i 26 Bundesliga-starter i den forgangne sæson. Samtidig er HSV ikke langt fra at sikre sig det 19-årige midtbanetalent fra Bursaspor i Tyrkiet, Batuhan Altintas.
På ledelsesgangene hvor beslutningerne bliver taget som vinden blæser, er rodet om muligt endnu større. Et kig på klubbens ungdomsafdeling er også trist. I efteråret fik nogle af klubben egne talenter, Matti Steinmann, Ronny Marcos og Ashton Götz en del spilletid, men det var tydeligt, at de ikke er dygtige nok til Bundesliga. HSV’s U19-hold blev nummer 9 i den nordøsttyske liga bag klubber som Carl-Zeiss Jena, RB Leipzig, Eintracht Braunschweig samt bysbørnene St. Pauli.
HSV sover ikke bare til middag, de har tømt et helt glas sovepiller og vågner næppe lige med det samme.
