DFL har netop besluttet, at der alligvel ikke skal spilles fodbold i denne weekend, og at Bundesligaen suspenderes frem til den 2. april med øjeblikkelig virkning.
I flere andre lande er fodbolden helt suspenderet i de kommende uger grundet coronavirus, men i Tyskland var det indtil for nylig planen, det der fortsat skulle spilles fodbold i denne weekend. Det var resultatet af et ekstraordinært møde fredag formiddag, hvor det tyske liga forbund, DFL, besluttede at holde fast i den oprindelige plan om at genenmføre denne runde i både 1. og 2. Bundesliga.
Siden da ombestemte de sig, og to en halv time før denne rundes første kamp skulle have fundet sted, så valgte de alligevel at aflyse denne runde.
Som en årsag til oprindeligt at gennemføre weekendens kampe i de to bedste tyske fodboldrækker, forklarede DFL, at målet fortsat var at spille sæsonen til ende af sportslige årsager, men også fordi det for enkelte klubber potentielt kan være eksistenstruende, hvis sæsonen afbrydes nu og her.
Det statement trumfede Karl-Heinz Rummenigge sidenhen, da han på Bayerns pressemøde udtalte, at det til syvende og sidst handler om penge, og derfor gav det mening at spille.
DFL’s beslutning om at spille kampene mødte stor kritik af flere spillere heriblandt danske Mathias Zanka Jø’rgensen, mens Bayern Münchens Thiago kaldte det for uansvarligt fra DFL’s side og opfordrede dem tl at tage ansvar.
Werder Bremens kamp mod Leverkusen mandag aften var allerede blevet aflyst, da delstaten Bremen frygtede at op mod 3.000 mennesker ville mødes ude foran stadion
Nu har det tyske fodboldforbund så endelig også indset, at det ikke giver nogen som helst mening at gennemføre kampene, og derfor er den suspendering, der oprindeligt først skulle have trådt i kraft tirsdag indført med øjeblikkelig virkning og frem til den 2. april