bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > 1. FC Nürnberg > 2. Bundesliga februar 2022: Uovervindelige Werder, Duksen Darmstadt og HSV i baghjul
2. Bundesliga, Werder Bremen

Det strammer til i toppen af Tysklands næstbedste række. St. Pauli måtte overlade duksepladsen til uimodståelige Darmstadt, Werder Bremen har ikke tabt siden november, og i bunden er det vel kun Ingolstadt, som man godt kan begynde at afskrive. Endelig så er halvdelen af holdene i kvartfinalen i DFB-Pokalen faktisk fra 2. Bundesliga.

Topstriden i 2. Bundesliga – hvem rykker op?

Hvis vi kigger nærmere på de tre øjeblikkelige tophold i 2. Bundesliga, så er forskellen vel, at St. Pauli er for afhængige af de mål i ligaen, som topscorer Guido Burgstaller får scoret, mens de to nærmeste rivaler har hver sin giftige duo i form af hhv. Pfeiffer og Tietz hos Darmstadt samt Füllkrug og Duksch hos Werder Bremen.
Det har givet udslag på formbarometeret, hvor St Pauli kun har fået ét point i de sidste tre kampe – to af dem gav endda nederlag mod bundhold. Werder Bremen derimod har vundet de seneste fem opgør, mens Darmstadt har fået syv point i de seneste tre kampe.

I subtoppen ligger Schalke 04, HSV og Heidenheim, der alle har et point mindre end Werder Bremen, mens Nürnberg ligger endnu et point bagved.

 

Bundstriden – hvem rykker ned?

Jeg tænker at alle holdene fra nummer 8 – Regensburg og ned til Hannover på 13. pladsen er tæt på at være sikre på at blive i rækken. Det betyder, at kampen om at undgå nedrykning begynder hos Hansa Rostock på 14. pladsen. De kan sammen med Düsseldorf på 15. pladsen dog hygge sig lidt med, at formen og niveauet hos de tre nederste er nærmest skræmmende ringe. Ingolstadt er så godt som rykket ned, mens Sandhausen og Aue virkelig skal sætte en god stime sammen for at have en chance for overlevelse.

 

Det kan vi glæde os til

Februar byder på fire runder, og der er virkelig mange opgør at glæde sig til. Werder Bremen indleder måneden med tre overkommelige opgør, inden HSV lægger græs til ”Das Nordderby” sidst på måneden.

HSV skal næste gang på besøg hos duksene Darmstadt på Merck-Stadion am Böllenfalltor, og de tager i runden efter imod Heidenheim. Darmstadt har efter HSV´s besøg tre kampe i den lettere ende.

St. Paulis negative formkurve burde være et større problem end det forestående kampprogram. ”Die Kiezkickers” viste dog i den imponerende pokalkamp mod Dortmund samt i store dele af lokalopgøret mod HSV, at holdet stadig kan spille rigtig flot kontrafodbold.St Pauli, der jo er et af hele fire hold fra den næstbedste række i kvartfinalerne i DFB-Pokalen

Schalke 04, der igen kan benytte en skadesfri Simon Terodde, skal i februar møde fire midterhold, og de kan med gode resultater og 2. Bundesligas mest scorende spiller gennem tiden sagtens tage springet ind i top-3.

 

Transfervinduet i 2. Bundesliga

Ud over at Union Berlin snuppede Paderborns topscorer Sven Michel, så er det mest iøjnefaldende faktisk det, der ikke skete. Topklubberne har hverken forstærket sig væsentligt eller været nødt til at lade markante spillere gå.
Sandhausen, Aue og Ingolstadt har alle lejet og købt sig til nogle nye spillere i bestræbelserne på at undgå nedrykning, og derudover er det værd at bemærke, at Schalke har lejet de to stærke nordmænd Marius Lode og Andreas Vindheim. Sidstnævnte debuterede i Schalkes 5-0 sejr i Aue og kom endda på tavlen med sit mål til 2-0.

 

Lidt fra spåkuglen

Når vi læses ved igen, så er Darmstadt og Werder Bremen stukket af i retning mod 1. Bundesligaen. Det bliver således en kamp mellem St Pauli, HSV, Schalke 04 og Heidenheim, der skal kæmpe om 3. Pladsen og Relegationskampe mod nummer 16 fra Bundesligaen.
På topscorerlisten vil ”verdens bedste næstbedste spiller” Simon Terodde overhale Guido Burgstaller og indtage førstepladsen.

 

 

You may also like
Max Morlock, Nürnberg, Stadion, fans, 2. Bundesliga
Optakt til runde 12 i 2. Bundesliga – Ballade og vægtløft i Hannover
DFB-Pokal, lodtrækning, DFB Pokal
Lodtrækning til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
HSV, oprykning
Optakt til 10. runde i 2. Bundesliga: Kong Klose og HSV som HSV?