bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: bulipod (ep. 3): HSV leder efter sin identitet og RB Leipzig jagter Bundesligaen

Podcast: bulipod (ep. 3): HSV leder efter sin identitet og RB Leipzig jagter Bundesligaen

AK og ve, HSV. Det går bestemt ikke godt i det nordtyske for tiden, hvor den traditionsrige klub i mandags valgte at fyre Mirko Slomka. Spillet på banen har været ligeså elendigt som pointhøsten i de første tre runder, men ifølge panelet er krisen i HSV ikke blot spillemæssig – den er eksistentiel.

I første omgang er Joe Zinnabuer ansat som brandslukker, og vi ser på hvad ”Average Joe” kan gøre nu og her, men også hvem Hamburger SV bør hente ind på længere sigt (og hvorfor de sagde nej til Jürgen Klopp). Og nej, det er ikke Magath.

I podcasten vender vi også midtugens Champions League kampe, og så ser vi nærmere på 2. Bundesligaen og ikke mindst RB Leipzig. Den østtyske klub har fået vinger af Red Bull-koncernen, men de er også kommet i gevaldig modvind blandt stort set alle øvrige konkurrenter. Hør mere om Union Berlins storstilede aktion mod RB Leipzig i weekenden, find ud af hvad RB i virkeligheden står for, og hør også hvilken rolle danske Yussuf Poulsen spiller i hele denne sammenhæng.

Vært: Nicolai Lisberg

Panel: Martin Krag og Oscar Rothstein

Husk endelig at sende os forslag til, hvad vi skal diskutere i næste udsendelse enten på twitter eller facebook

Abonner i iTunes

Hvis du vil hente fremtidige episoder af vores podcast automatisk i iTunes, skal du trykke på nedenstående link.

Abonnér i iTunes!

Du kan også abonnere via en RSS-læser:

 Subscribe in a reader

Eller blot høre afsnittet her på siden eller downloade det til din computer:

 

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til runde 28 i 2. Bundesliga: “En storkamp fra 80’erne”
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme
HSV, Højdepunkter, Optakt, Hamburger SV
Optakt til 21. runde i 2. Bundesliga: Hamburg-klubber i udbrud?