bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Spiltips > Spiltips til Bundesligaen (runde 12)

Spiltips til Bundesligaen (runde 12)

Velkommen til første omgang odds og spiltips til rundens Bundesligakampe.

Hannover 96 – Hertha BSC

Kan Hertha bryde Hannover-forbandelsen?

Hannover 96:

Hjemmeholdet har ikke tabt en kamp til modstanderne fra Berlin i fem og et halvt år, og efter sidste rundes udesejr mod HSV, er selvtilliden så småt ved at være tilbage hos Hannover. En af de væsentligste årsager til klubbens opsving er Hiroshi Kiyotake, der har været involveret i seks mål i de seneste seks kampe. Japaneren fik et slag på foden i opgøret mod HSV, men selvom han ikke har trænet med i ugens løb, forventes han at være klar til fredagens duel. Det samme er tilfældet for den tyrkiske U21-landsholdsspiller Kenan Karaman, mens Edgar Prib, Charlison Benschop og Andre Hofmann til gengæld fortsat er ude med skader. Set fra et dansk perspektiv er det interessant at se, om Uffe Bech kan finde vej til startopstillingen. Danskeren var med til at vende slagets gang i sidste uges 2-1 sejr, da han fremtvang et straffe, og på klubbens pressemøde var Frontzeck ikke afvisende overfor ideen om at benytte danskeren fra start.

Zieler – Sakai, Marcelo, Schulz, Albornoz – Schmiedebach, Sane – Andreasen, Kiyotake, Klaus – Sobiech

Hertha Berlin:

Hos gæsterne gælder det primært om at finde tilbage på sporet efter sidste rundes blamage hjemme mod Gladbach. Hovedstadsklubben må dog undvære en lang række af sine profiler så som Ibisevic, Schieber, Allagui, Pekarik, Ben-Hatira og Kraft. Til gengæld er Kalou formentlig klar igen, efter han måtte udgå med en hovedskade efter sidste rundes kamp mod Gladbach.  Gæsterne er sammen med Hannover det hold, der har haft færrest afslutninger på mål i Bundesligaen, men det er umiddelbart ikke til at se i tabellen, hvor Hertha indtager en øjeblikkelig sjetteplads.

Jarstein – Weiser, Hegeler, Lustenberger, Plattenhardt – Skjelbred, Darida, Haraguchi, Cigerci – Baumjohann, Kalou

Spiltip: 

Hannover er så småt ved at finde fodfæste efter en forfærdelig start på sæsonen, og de sidste fire kampe har budt på tre sejre. Vi tror på, at pointhøsten fortsætter hjemme mod Hertha Berlin, men det bliver kun til et enkelt et af slagsen i denne omgang. Hovedstadsklubben har nemlig ikke tabt ude til Hannover i seks forsøg, hvoraf de sidste tre er endt uafgjort. Vi oddser på X til odds 3,25 hos Danske Spil.

Bayern München – VfB Stutgart

Den bedste offensiv mod den dårligste defensiv.

Bayern München:

De sydtyske rekordmestre ydmygede onsdag Arsenal i Champions League og er vel ret beset det bedst præsterende hold i verden netop nu. Også selvom muligheden for at tangere Tottenhams rekord for flest sejre i træk i en ny sæson akkurat glippede med det uafgjorte resultat i Frankfurt. Til lørdagens kamp mod Stuttgart må holdet stadig se bort fra spillere som Bernat, Ribery, Rode og Götze, men Guardiola kan i stedet glæde sig over, at Arjen Robben virker til at være kommet sig helt over sin skade, hvilket åbner op for muligheden for at spare Costa, der ellers har været i forrygende form gennem hele sæsonen. Endelig er der også mulighed for, at Badstuber kan gøre comeback efter endnu en lang skadespause.

Neuer – Lahm, Javi Martinez, Boateng, Alaba – Robben, Xabi Alonso, Thiago, Coman- Müller, Lewandowski

VfB Stuttgart:

Gæsterne har hentet tre sejre i de sidste fire kampe, hvis vi tæller pokalen med, så Alexander Zorniger virker til endelig at kunne ånde lidt lettet op. Til kampen mod Bayern må han dog se bort fra Martin Harnik, der er ude med en knæskade, ligesom Ginczek, Langerak og Kruse alle fortsat er ude. Til gengæld er der positivt nyt vedrørende Kostic. Kantspilleren var alt afgørende i sidste sæson, da die Schwaben sikrede sig en ny sæson i Bundesligaen, og selvom det næppe bliver til en startplads, så er han formentlig med på bænken hos gæsterne. 

Tyton – Klein, Baumgartl, Sunjic, Insua – Serey Die – Schwaab, Gentner – Didavi – Maxim, Werner

Spiltip:

Det er Bundesligaens bedste angreb mod Bundesligaens dårligste forsvar. Efter sidste rundes pointtab og midtugens magtdemonstration mod Arsenal, tror vi derfor på, at Bayern igen er tilbage i sejrherrens rolle, som de har været i de sidste 13 kampe mod Stuttgart, og vi tror at det bliver med en solid margin. Derfor spiller vi på, at Bayern vinder med mindst tre mål: Bayern (0-2) 1 til odds 1,72 hos Danske Spil.

SV Darmstadt 98 – Hamburger SV

Kan HSV få gang i målscoringen mod oprykkerne?

Darmstadt:

Die Lilien, som oprykkerne populært kaldes, tabte for første gang i sæsonen to kampe i træk, da det i sidste uge blev til et 2-0 nederlag mod Stuttgart. Med kun tre point ned til stregen kan Darmstadt derfor for første gang i sæsonen risikere at ryge under stregen. Træner Schuster kan dog glæde sig over, at Holland er tilbage igen efter sin skade, ligesom Wagner, der sad over i starten af ugen, formentlig også er klar. Spillere som Wembacher, Kazimi, Volk og Finger er fortsat ude med diverse skader.

Mathenia – Garics, Sulu, Caldirola, Junior Diaz – Niemeyer, Gondorf – Heller, Rausch – Rosenthal – Wagner

Hamburger SV:

Bundesligaens dinosaur er som altid svær for alvor at blive klog på. Efter en god periode kom holdet ned på jorden, da de sidste uge måtte indkassere et nederlag hjemme mod Hannover. I den kamp lykkedes det ellers HSV at score, hvilket har været nordtyskernes helt store problem i denne sæson indtil videre. Blot to mål er det blevet til i de seneste fem kampe. Til lørdagens sene kamp må Labbadia se bort fra Ekdal og Hunt, ligesom vi nok skal på den anden side af landskampspausen, før Kacar er tilbage i fulde omdrejninger.

Adler – Diekmeier, Djourou, Spahic, Ostrzolek – Diaz, Holtby – N.Müller, Illicevic – Lasogga, Schipplock

Spiltip:

Darmstadt har imponeret indtil videre med en foreløbig 13. plads, men det er primært på udebane, at Dirk Schuster og holdet har hentet deres point. Det samme gør sig i øvrigt gældende for HSV, så derfor tror vi på en spinkel udesejr i lørdagens sene kamp. Vi spiller HSV-sejr til odds 2,70 hos Danske Spil.

Borussia Dortmund – Schalke 04

Dortmund tager hjemme imod Schalke i “Die Mutter aller Derbys”

Dortmund:

Der er kun to pladsers forskel på de to Ruhr-rivaler i tabellen, men afstanden mellem de to mandskaber målt på øjeblikkelig form er langt større. Dortmund sikrede sig torsdag videre adgang i Europa League i en kamp, hvor eneste negative aspekt var, at Reus måtte udgå med en skade, der holder ham ude af søndagens derby. Tuchels tropper har stadig blot et enkelt nederlag i alle turneringer indtil videre, og holdet har i gennemsnit scoret 3,4 mål i Bundesligaen hidtil. Udover Reus er både Durm og Sahin fortsat ikke til rådighed, til trods for at de har genoptaget træningen efter langvarige skader.

Bürki – Ginter, Sokratis, Hummels, Schmelzer – Weigl, Gündogan, Mkhitaryan, Kagawa, Castro – Aubameyang

Schalke:

Der hersker en gevaldig uro i Schalke i øjeblikket til trods for en øjeblikkelig fjerdeplads i ligaen. Klubben meldte i løbet af ugen ud, at sportschef Heldt stopper til sommer, mens træner Breitenreiter først kalde Revierderbyet for en bonuskamp, for siden at trække i land efter ordre oppe fra. Til kampen mod Dortmund må Breitenreiter se bort fra nøglespillere som Höwedes, Uchida, Nastasic og Geis. Det kunne skabe plads på midten til Højbjerg, men de seneste meldinger fra Gelsenkirchen går på, at danskeren igen må tage til takke med en plads på bænken på bekostning af Aogo. Kampen mod Dortmund er desuden begyndelsen på en stime af storkampe for de kongeblå. I de næste to opgør venter nemlig henholdsvis Bayern München  og Bayer Leverkusen.

Fährmann – Junior Caicara, Neustädter, Matip, Aogo – Goretzka, Ayhan – Sane, Meyer, Choupo-Moting – Huntelaar

Spiltip:

Schalke er efter en god start havnet i en minikrise og er uden sejr i de seneste fem kampe. Omvendt er Dortmund kommet ovenpå igen efter nederlaget mod Bayern, og mod et skadesplaget Schalke-mandskab bør hjemmeholdet være favoritter til sejren. Vi tror på hjemmesejr, og at Aubameyang ikke igen går fra banen uden at score. Vi spiller derfor på at Pierre-Emerick Aubameyang scorer i kampen til odds 1,75 hos Danske Spil.

FC Augsburg – Werder Bremen

Bundesligaens to mest formsvage hold i bunddyst.

Augsburg:

Sydtyskerne sprudlede torsdag mod AZ i Europa League, hvor de med en 4-1 sejr holdt liv i drømmen om at kvalificere sig fra gruppen. I den kamp var det ikke til at se, at sidste sæsons nummer fem i øjeblikket ligger sidst i Bundesligaen, men Weinzierl og resten af holdet har haft det svært ved at få det til at fungere på hjemligt græs. Til søndagens sene kamp er Augsburg uden blandt andre Hong og Parker, så offensivt må de igen sætte deres lid til Bobadilla. Angriberen scorede tre gange i Europa League og er kommet på måltavlen i de seneste to Bundesligakampe.

Hitz – Verhaegh, Callsen-Bracker, Klavan, Feulner – Baier – Koo – Bobadilla, Ji, Caiuby – Matavz

Werder Bremen:

Sammen med Augsburg er gæsterne fra Bremen det formmæssigt dårligste hold i ligaen netop nu. De grønblusede har tabt seks af de eneste syv opgør, så Jannik Vestergaard og resten af holdkammeraterne er tvunget til at få noget med hjem fra WWK-Arena. Gæsterne har dog aldrig vundet i Augsburg, hvor det indtil videre er blevet til tre nederlag og en enkelt uafgjort i de to klubbers opgør. For Skripnik er der dybe panderynker at spore forud for kampen, hvor flere nøglespillere er tvivlsomme. Aron Johannsson er stadig ude med en hofteskade, mens Garcia, Fritz og Ujah alle er tvivlsomme. Det kan betyde, at aldrende Pizarro får chancen fra start.

Wiedwald – Gebre Selassie, Galvez, Vestergaard, S.Garcia – Bargfrede – Bartels, Fritz, Öztunali, Junuzovic – Pizarro 

Spiltip:

Augsburg har haft svært ved at overføre det gode spil til point i ligaen, men i sidste rundes uafgjorte kamp mod Mainz var der så mange offensive positive aspekter, at vi tror på, at der kommer tre point på kontoen i kampen mod et skadesplaget Werder Bremen hold. Særligt fordi gæsterne har kæmpet gevaldigt med at score mål i denne sæson. Augsburg-sejr fås til odds 2,20 hos Danske Spil.

You may also like
Pyroteknik
Spilletidspunkter i Bundesligaen fra runde 6-12 fastlagt
TSG Hoffenheim, optakt, stadion, fodboldrejse
Sæsonoptakt: TSG 1899 Hoffenheim – den upopulære landsbyklub
Eintracht Frankfurt, Maurizio Gaudino, Dino Toppmöller
Sæsonoptakt: Eintracht Frankfurt – topfodbold fra Toppmöller?
Fodboldcitat, ejerforholdene
Sæsonoptakt: Freiburg – Livet efter Christian Streich