Sidste sæson:
Nr. 1 i 2. Bundesligaen
”1. FC Köln er ligaens skøre onkel og mislykkede eksistens”. Så hårdt faldt ordene fra det tyske fodboldblad 11Freunde’s chefredaktør Philipp Köster i magasinets juniudgave 2025 om 1. FC Köln. Bedømmelsen faldt ovenpå en yderst turbulent sæson for ”Die Geißböcke!”(gedebukkene), der ellers burde træde ind i historien som en af klubbens mere positive af slagsen. FC Köln er et hold, der både forarger og begejstrer, men en ting er sikkert: det bliver aldrig kedeligt at være fodboldtilskuer i domkirkebyen. Således ej heller i sidste sæson, hvor Köln til trods for oprykningen nok alligevel må siges at kandidere til titlen som Tysklands mest kaotiske klub i det forgangne år.
Det hele begyndte ellers så flot, da man hurtigt etablerede sig som tophold og oprykningskandidat i et ellers relativt stort felt af oprykningsbejlere i den altid spændende og tætte 2. Bundesliga. Men da man så endelig så småt begyndte at kunne dufte oprykningen, kunne den altid uforudsigelige Köln-ledelse alligevel ikke dy sig for at skabe lidt drama med en kontroversiel fyring af klubbens østrigske cheftræner Gerhard Struber med bare to(!) kampe tilbage af sæsonen. Jojo, man havde da kun formået at få ét enkelt point i de seneste to kampe, men lå alligevel til direkte oprykning som en relativt sikker nummer to med kun ét point op til HSV på førstepladsen og tre point ned til Elversberg og Paderborn på henholdsvis tredje og fjerde.
Ind kom den aldrende klublegende Friedhelm Funkel, der da også lykkedes med at hive FC Köln flot igennem sæsonens to sidste kampe og endda at overhale HSV på rækkens førsteplads i sidste spillerunde. Men heller ikke dette resultat var godt nok for Kölns sportslige ledelse, og til trods for en suveræn sejrsstime på to kampe, er Funkel nu også (igen, igen) fortid i klubben.
Transfers:
Hvis der er noget, som de er eksperter i at fremstille i domkirkebyen Köln, så må det være fodboldtalenter og den lokale øl ”Kölsch”. Imens sidstnævnte måske er en af grundene til alt det kaos og virak udenfor banen, så har førstnævnte talenter været en central del af klubbens succes indenfor kridtstregerne. Desværre er det også ved at være en tendens, at disse store talenter søger videre inden potentialet sådan for alvor rigtig bliver forløst. Tænk bare på en vis Florian Wirtz, der aldrig fik debut for førsteholdet i Köln.
Den seneste sæsons succes med oprykning fra den næstbedste række skyldes i den grad også akademiets frugter i form af især Eric Martel, Max Finkgräfe, Jan Thielmann, Tim Lemperle og Damion Downs, der alle spillede centrale roller i oprykningssæsonen. Desværre ser det dog også ud til at mange af disse talenter allerede nu ser tabte ud for gedebukkene. Finkgräfe skifter til Leipzig, Lemperle til Hoffenheim, Downs til Southampton, alt imens klubbens helt store talisman og holdets anfører i Martel rygtes til større adresser i både ind og udland.
Foruden disse hjemmegroede talenter, siger man også farvel til danske Rasmus Carstensen, som skifter til AGF på en lejekontrakt, mens danske-luxembourgske Mathias Olesen skifter kvit og frit til Greuther Fürth. Af andre velkendte navne som stopper i Köln bør Mark Uth nævnes, hvis karriere slutter her, mens midtbanedynamoen Dejan Ljubicic skifter gratis efter kontraktudløb til Dinamo Zagreb.
De mange udskiftninger, fører naturligvis også til en række indskiftninger. Her er det først og fremmest bemærkelsesværdigt, hvordan islandske Ísak Bergmann Jóhannesson skiftede fra Fortuna Düsseldorf til FC Köln i forsommeren. Selvom de to klubber måske ikke er de største rivaler i en fodboldmæssig forstand, så er de to byer det til gengæld, hvorfor skiftet var meget, meget ildeset i regionen omkring Rhinen. Den unge islænding og tidligere FCK-spiller har været ude for at forsvare sig i de tyske medier efter at have været udsat for en større shitstorm af hadbeskeder på de sociale medier på grund af det kontroversielle skifte. Når roen har lagt sig, kan han til gengæld vise sig at blive et rigtig spændende bekendtskab i Bundesligaen, ikke mindst fordi han var Düsseldorfs vel nok bedste spiller i seneste sæson – hvilket nok også var brænde på SoMe-bålet. Johannesson ligner en ny fastmand på den offensive del af midtbanen efter afskeden med Uth.
Derudover skal Ragnar Ache fra Kaiserslautern løfte arven efter Lemperle og Downs i angrebet, mens Jakub Kaminski og Tom Krauß begge er lejet ind til midtbanen i fraværet af Ljubicic og (måske) Martel. Brøndbys Sebastian Sebulonsen ligner en én-til-én udskiftning for Finkgräfe på backpositionen, mens en aldrende Ron-Robert Zieler til trods for et flot CV nok først og fremmest er tilset rollen som førstereserve på målmandsposten efter Marvin Schwäbe. Senest ankomne er fodboldnomaden Marius Bülter, hvis sidste adresse var Hoffenheim.
Styrket/Svækket:
Svækket
Alt i alt må det konkluderes, at mange udskiftninger i sig selv sjældent er lykken, og at ovennævnte indskiftninger ikke nødvendigvis kan forventes at lukke hullet efter de mange centrale afgange på Kölnmandskabet. Undertegnede forbeholder sig i hvert fald retten til at være skeptisk i forhold til, hvorvidt Ragnar Ache nu endelig får det store gennembrud på højeste niveau efter flere gode sæsoner på tysk fodbolds anden klasse, samt hvorvidt Krauß og Sebulonsen kan vise samme potentiale som Ljubicic eller Finkgräfe.
Martel er endnu ikke skiftet, men rygterne svirer lystigt derudaf, hvor både Freiburg og Fiorentina har været inde i billedet. Senest har Martel selv været ude at sige, at han gerne bliver i Köln, men i så fald vil han kunne skifte gratis ved kontraktudløb til næste sommer. Er Köln virkelig interesserede i det, eller ville det i så fald være bedre at afskibe ham allerede nu?
Der er tale om en 23-årig defensiv midtbanespiller, som foruden at være Kölns anfører også repræsenterede og ledte Tysklands u21-mandskab som holdkaptajn i en EM-finale for bare få uger siden. Ingen tvivl om hvorfor han er et af de mest varme tyske navne på transfermarkedet denne sommer.
Sådan går det 1. FC Köln i denne sæson:
Meget afhænger af den nytilkomne træner Lukas Kwasniok, og hvorvidt han får en god start. Truppen er ikke prangende, og lunten har vist sig at være aldeles kort hos klubbens ledelse, hvis ikke resultaterne flasker sig på kort sigt. Når overlevelse ser yderst svært ud, skyldes det også, at rækken ser meget jævnbyrdig ud især i bunden, hvor HSV er en stærk oprykker, St. Pauli længe har vist sig at være stabile, og Heidenheim bare bliver ved og ved med at imponere. Så spørgsmålet er vel mest af alt: hvem er det nu lige som Köln kan vide sig sikre på at overgå i tabellen? Når det er sagt, så må vi naturligvis lade tiden råde og give Kwasniok chancen for at vise sit værd.
Da Köln sidst hentede en træner fra Paderborn i form af Steffen Baumgart viste det sig i hvert fald på kort sigt at være et meget fornuftigt match. Måske en 16-plads og to relegations-kampe mod et 2. Bundesligahold heller ikke ville være et helt dårligt resultat for en nyoprykker, der – til trods for en større selvforståelse – nok alligevel må karakteriseres som elevatorhold i nyere tid.
Bud på placering:
16-18
Bud på idealopstilling for FC Köln:
3-4-2-1 (fra venstre mod højre)
Schwäbe – Paqarada, Hübers, Schmied – Kaminski, Martel, Jóhannesson, Sebulonsen – Kainz, Thielmann – Waldschmidt
I sidste sæson var Köln primært at finde i en 4-2-3-1 formation, men alt tyder på et stilskifte til Kwasnioks foretrukne 3-4-2-1 opstilling med wingbacks og to hængende angribere/kreative 10’ere, som fra kamp til kamp også kan roteres til at være en 4-3-3 opstilling alt efter modstanderen. Sådan har det i hvert fald set ud i optaktskampene ind til videre, og sådan så det også ud i Paderborn under Kwasnioks ledelse.
I forsvaret er Timo Hübers holdets omdrejningspunkt, der skal holde sammen på defensiven. På midtbanen er Martel det naturlige førstevalg ved siden af Johannesson, men sidstnævnte kan også spille en mere offensiv rolle. Både Krauß og Huseinbasic står klar til at indtage en plads i startopstillingen, skulle Martel ende med at skifte klub. På kanterne og de offensive positioner kan vi godt forvente en større rotation blandt de naturlige wingbacker såsom Sebulonsen og Paqarada, og de mere offensivt orienterede spillere som Kaminski, Thielmann, Maina, Bülter og Kainz hvor flere af dem både kan husere på kanten men også indtage mere offensive positioner fra tid til anden.
Helt fremme vil vi se en tæt kamp mellem Waldschmidt og Ache. To spillere, der længe har været høje forventninger til i Bundesligaen, men som også begge endnu har til gode for alvor at få etableret sig på topscorerlisten i den bedste tyske række.
Hold øje med:
Ísak Bergmann Jóhannesson
Den 23-årige islandske midtbanekreatør har længe været at regne for et stort talent siden debuten i svenske Norrköping i en alder af bare 16 år. Herefter skiftede han til danske FC København, hvor kampen om spilletid var stor, men hvor vi alligevel fra tid til anden fik indsigt i hans store talent og offensive kvaliteter. Siden skiftet til Tyskland har han stille og roligt spillet sig ind på Düsseldorfmandskabet og gjort sin tilstedeværelse vigtigere og vigtigere. I seneste sæson blev han endda holdets næstmest scorende spiller med hele 11 mål, kun overgået af frontangriber David Kownacki med 13. Ikke helt ringe af en spiller med udgangspunkt på den centrale midtbane, hvorfor det er helt tydeligt, hvilke kvaliteter Köln har været ude efter da de smed 5,5 millioner Euro på bordet og således aktiverede den frikøbsklausul der muliggjorde det kontroversielle skifte fra naborivalerne.Fun fact: Det med fodbolden har Jóhannesson ikke fra fremmede. Han er nemlig født i England, hvor hans far Johannes (Joey) Guðjónsson huserede i mange år som spiller op igennem 00’erne og start 10’erne for blandt andre Aston Villa, Leicester og Burnley. Far Guðjónsson er i dag cheftræner for den danske 2. divisionsklub AB Gladsaxe i Københavnsområdet, hvorfra han altså kan følge sønnens karriere i tysk fodbold.
