Hver uge, umiddelbart efter sidste slutfløjt, sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.
Torwart:
Bernd Leno (Bayer Leverkusen)
Frankfurt var faktisk godt med i udekampen, hvor de tabte med 3-0 til Leverkusen og havde ligeså mange forsøg på mål som hjemmeholdet. Desværre for dem havde Leno – for en sjælden gangs skyld i denne sæson – en rigtig god kamp og viste det niveau, der tidligere har bragt ham ind omkring landsholdet.
Abwehr:
Rafinha (Bayern München)
Brasilianeren har en stor stjerne hos Pep, og mod sin tidligere klub Schalke, viste han lørdag hvorfor. Gik ved flere lejligheder godt med frem ad banen, og leverede et flot oplæg til Lewandowski. En vigtig Bundesligaspiller for Bayern.
Mats Hummels (Borussia Dortmund)
Forsvarskollega Bender var måske lige et hak bedre i defensiven, men til gengæld var Hummels bedre offensivt. Leverede en flot frispilning til Pulisic, der skabte føringen.
Niklas Süle (Hoffenheim)
Han bliver rygtet til større klubber, og det ligner også et oplagt tidspunkt at skifte på for Süle, der er en af få Hoffenheim-spillere der også leverede under Stevens. Lørdag leverede han en endnu en solid præstation samt et oplæg, da Hoffenheim sikrede sig tre vigtige point.
Miiko Albornoz ( Hannover 96)
Det er for sent for Hannover, men det skal ikke tage noget fra deres præstation mod Gladbach fredag aften. Der var en hel anderledes gejst og organisation over holdet, og bagude leverede Albornoz en stærk kamp.
Mittelfeld:
Arturo Vidal (FC Bayern München)
Manden til de store kampe. Var fremragende mod Juventus, scorede i begge CL-opgør mod Benfica og var igen på tavlen lørdag mod Schalke. Med Vidal i den form er Bayern et godt bud på en treble-vinder!
Adrian Ramos (Borussia Dortmund)
Han bliver lige rykket en plads ned, for at vi kan få plads til jam i vores opstilling. Bundesligaens giftigste angriber mål på antal minutter per mål lynede to gange mod Hamburg, hvor især den ene var lidt af an perle. Har nu scoret flere mål i Rückrunden end kollegaen Aubameyang.
Marcel Risse (1. FC Köln)
Köln leverede et fornemt comeback mod Mainz, og det var ikke mindst takket være Risse. Midtbanespilleren var manden bag reduceringen og han gik forrest på et Köln-hold, der vel næsten spillede sig fri af nedrykning med sejren.
Zlatko Junuzovic (Werder Bremen)
Da Werder Bremen sidste forår gik fra nedrykning til Europæiske pladser, var det med Junuzovic som omdrejningspunktet. I denne sæson har østrigeren ikke været ligeså toneangivende, men det var han i høj grad mod Wolfsburg, hvor det blev til to oplæg.
Karim Bellarabi (Bayer Leverkusen)
Vi har med rette hyldet kollega Brandt de seneste par uger, men det er også tid til, at vi vender blikket mod Bellarabi. Leverkusens tyske udgave af BBC (Bellarabi, Brandt, Chicarito) er sprudlende for tiden, og det er ikke mindst takket været Bellarabi, der lørdag noterede sig for både mål og oplæg.
Sturm:
Robert Lewandowski (FC Bayern München)
Målkrise, blev der råbt i de tyske medier, og så svarede Lewandowski ellers igen med to scoringer. Den polske angriber gjorde ikke meget væsen af sig i første halvleg, men i de sidste 45 viste han klassen med to angribermål, der afgjorde kampen.
Trainer:
Dirk Schuster (SV Darmstadt)
Han blev akkurat forbigået i sidste runde, og selvom der ”blot” var tale om en sejr over en anden oprykker, er det bare at lette på hatten for Schusters arbejde i Darmstadt. Konceptet ar været klart fra starten af, og Darmstadt har, modsat netop Ingolstadt, også turdet at spille frem ad banen. Vi dømmer dem nede gang på gang, men efter weekendens sejr tror vi for første gang på en ny Bundesli