bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund

Optakt: TSG Hoffenheim – Borussia Dortmund

Et sublimt efterår har givet Hoffenheim drømme om Champions League, og de er nu det eneste ubesejrede hold i Bundesligaen.

Kampfakta:
Spillested: WIRSOL Rhein-Neckar-Arena, Sinsheim
Dommer: Brand
Kamptidspunkt: Fredag 20:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
TSG Hoffenheim:
I duellen om de europæiske pladser ude mod Eintracht fik Hoffenheim hentet et brugbart 0-0, der betyder, at de fortsat holder et solidt greb om topplaceringerne.

Godt nok er de fra en lille by, men Hoffenheim har grund til at drømme stort. De har hele sæsonen igennem set stærke og komfortable ud, og faktisk er de sammen med Real Madrid det eneste hold i Europas topligaer, der stadig er ubesejrede.

Kerem Demirbay er forsat ude, mens Sebastian Rudy er tvivlsom.

Borussia Dortmund:
Endnu en gang lykkedes det ikke Dortmund at følge op på en super præstation. På udebane spillede “Die Schwarz-Gelben” 1-1 mod Köln efter deres flotte comeback i Madrid et par dage forinden.

Dortmund har haft tendens til at levere magi den ene weekend, der giver en troen på, at de kan slå de bedste hold i verden for få dage senere at se middelmådige ud, hvilket også er årsagen til, at de blot er placeret på en sjetteplads.

Tuchel er i denne sæson blevet beskyldt for at rotere for meget, men fredag skal det være ham lovligt undskyldt, hvis han ryster posen godt og grundigt. For ti spillere er i princippet ikke til rådighed til dagens kamp. Heriblandt Bürki, Piszczek, Guerreiro, Sokratis, Sahin, Rode og Castro der alle er ude med skader. Marc Bartra er ramt af feber, og er tvivlsom ligesom Kagawa også er det.

Til gengæld er Bender tilbage i truppen, og de mange skader gør, at han risikerer at blive kastet i ilden med det samme.

Karantæner:
Hoffenheim: Ingen
Borussia Dortmund: Ingen

Bud på startopstillinger:
Hoffenheim: Baumann; Süle, Vogt, Hübner; Kaderabek, Toljan, Amiri, Rudy, Rupp; Kramaric; Wagner
Dortmund: Weidenfeller; Passlack, Ginter, Bender, Schmelzer; Weigl; Dembele, Götze, Reus, Schürrle; Aubameyang

Vidste du at…:
I 2007-08 var Thomas Tuchel træner for Augsburgs andethold, hvor en hvis Julian Nagelsmann var på holdet. Det var i øvrigt Nagelsmanns sidste sæson som aktiv spiller. I en alder af 20 år måtte han indstille karrieren pga. en alvorlig knæskade.

Dom:
Med de mange skader får Dortmund det svært. 2-2.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
BVB, Borussia Dortmund, Sébastien Haller, Nuri Sahin
Nuri Sahin – Mesterspiller i mesterlære
Borussia Dortmund, fankultur, optakt, tilskuere, fans på stadion, Bundesligaen 2021/22, fyldte stadioner, fodboldrejse i Bundesligaen
Sådan får du rabat på din næste fodboldrejse til Bundesligaen