bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Managerspil > Optakt til VM-Manager runde 2 – Gå med med M&Ms

Optakt til VM-Manager runde 2 – Gå med med M&Ms

VM Manager, holdet.dk, VM 2026

Jeg kom ganske glimrende fra land, da mit hold lavede godt 2,2 mio. Det rækker til en placering blandt de bedste to procent.
Runden kunne endda sagtens have været bedre, hvis nu Manzambi havde startet inde, Schlager havde holdt nullet, McTominay ikke havde nøjes med et stolpeskud og, og……
Nu skal vi se fremad
. I runde to er der vildt mange storfavoritter. Så er det bare om man kan cruise udenom dem, der dummer sig, som det bl.a. var tilfældet med Spanien og Portugal.

Mine overvejelser til VM Manager runde 2

Man kan groft sagt beslutte sig, hvem der skal sorteres fra blandt Kane, Messi, Mbappe og Haaland og så bygge sit hold op om de resterende tre. Kampprogrammet giver bare så mange muligheder for at finde noget billigt guld, så derfor vælger jeg kun at satse på to af de fire.
Kane og Haaland kan sagtens blive sparet i 3. runde, hvis altså deres respektive hold kvalificerer sig inden. Det tror jeg ikke sker for Mbappé og Messi, der som bekendt løber parløb om at blive historiens mest scorende VM-spiller.

Mine udskiftninger til VM Manager runde 2

Målmand

A. Schlager (3,6 mio.) Østrig ud – M. Shobeir (2,5 mio.) Egypten ind
Når Schlager ikke kunne holdet buret rent mod Jordan, hvordan skal det så ikke gå, når han står overfor Messi? Han ryger i hvert fald planmæssigt af mit hold og erstattes af Egyptens Mostafa Shobeir. Egypten spillede faktisk en rigtig god kamp mod Belgien og med udsigten til New Zealand og Iran som næste modstandere tør jeg godt satse på Faraonernes sønner.

Forsvar

J. Ryerson (3,6 mio.) Norge ud – J. Ordonez (2,5 mio.) Ecuador ind
Dortmunds assistkonge må ligeledes vige pladsen. Det sker primært, da jeg skal skaffe midler til mit nye angreb, og så er det jo dejligt, at man kan erhverve sig den ene af Ecuadors centerforsvarere billigt. Ordonez fik registreret to afslutninger i kampen mod Elfenbenskysten og står nu overfor stakkels Curacao.

Midtbane

S. McTominay (4,5 mio.) Skotland ud – I. Saibari (3,7 mio.) Marokko ind
Det var træls, at McTominays flotte afslutning mod Haiti i første halvleg gik stolpe ud i stedet for stolpe ind. Det er nu ikke det, der koster skotten pladsen, men mere, at de i runde to skal op mod en rigtig stærk modstander.

Marokko spillede mere end lige op med brasserne i første runde, men måtte alligevel nøjes med 1-1. Målet blev sat ind af den 25-årige Ismael Saibari, der ifølge Fabrizio Romano tørner ud for Bayern i næste sæson. Saibari spiller spidsangriber for marokkanerne, men optager blot en midtbaneplads i spillet. Han er næsten et ”must have”.

J. Manzambi (3 mio.) Schweiz ud – J. Yeboah (3 mio.) Ecuador ind
Det var skuffende, at Manzambi blot fik den sidste halve time i åbneren mod Qatar, og da jeg er langt fra sikker på, at han starter inde i schweizernes næste kamp, så koster tvivlen ham pladsen. For samme pris kan jeg nemlig få Ecuadors højre kant John Yeboah, der til dagligt spiller i Venezia. Yeboah, der faktisk er født i Hamburg og har spillet i Bundesligaen for Wolfsburg, har lavet tre mål i 24 landskampe. En statistik han sagtens kan forbedre, når modstanderen hedder Curacao.

J. Rodrigez (4,1 mio.) Colombia ud – M. Ziko (2 mio.) Egypten ind
Jeg er nødt til at skille mig af med James, der ellers er blandt mine yndlingsspillere, da jeg har brug for pengene. Man så heller ikke alverden til den 34-årige colombianer i kampen mod Usbekistan, hvilket ikke kan siges om Egyptens Ziko i deres kamp mod Belgien. Her var Ziko flere gange tæt på at komme på tavlen, og når han nu kun koster to mio…….

Angreb

E. Haaland (8.9 mio.) Norge ud – L. Messi (8,6 mio.) Argentina ind
Haaland scorede to mål mod Irak, men jeg vurderer, at der i de kommende to runder er mere værdi i at skifte ham ud. Selv den gode Erling må komme overens med at tabe sin plads, når nu afløseren hedder Lionel Messi. Den lille argentinske troldmand lukkede munden på alle kritikere, da han scorede hattrick mod Algeriet og dermed tangerede Kloses 16 mål ved VM. Jeg skal nå og med på Messi vognen.

M. Taremi (3,5 mio.) Iran ud – K. Mbappe (10,3 mio.) Frankrig ind
Det var skuffende, at Taremi ikke kom på tavlen mod New Zealand. Det har dog hele tiden været en spiller, der kun skulle være på mit hold i første runde. Frankrig møder nemlig Irak i runde to, og så skal jeg altså have Kylian Mbappé med. Franskmanden kæmper som nævnt med Messi om at blive den mest scorende spiller i VM-historien og er vel anden rundes mest oplagte hattrick-skytte.

Kai Havertz (5,9 mio.) Tyskland ud – E. Valencia (4 mio.) Ecuador ind
Kai Havertz må, præcis som det er tilfældet med Haaland, se sig henvist til bænken efter at have scoret to gange. I runde to vurderer jeg dog, at Enner Valencia har større chance for at gå målamok mod Curacao end Kai har det i kampen mod Elfenbenskysten. 

Mit anførervalg til VM-manager runde 2

Man kan næsten slå plat og krone, om det er Messi eller Mbappé, der skal have bindet i runde to. Jeg giver det dog til sidstnævnte, da en kamp mod Irak alt andet end lige må være lettere end en kamp mod Østrig. Mbappé bliver min anfører.

Foto: Holdet.dk

VM-Manager runde 2
You may also like
EM-manager, Nationalelf, EM 2020, Tyske landsholdsspillere, VM Managerhold
Optakt til VM Manager 2026 runde 1: Heia Norge
VM Manager, holdet.dk, VM 2026
Gode råd til VM Manager 2026: Jetzt geht’s los
Sæsonoptakt, Bayer Leverkusen
Optakt til Bundes Manager runde 19: Hjulmands sidste kamp?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 18 – skal der satses?

Leave a Reply