bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: SV Darmstadt – Hamburger SV

Optakt: SV Darmstadt – Hamburger SV

Kampfakta:
Spillested: Jonathan-Heimes-Stadion am Böllenfalltor, Darmstadt
Dommer: Winkmann
Kamptidspunkt: Søndag 15:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
Darmstadt:
I sidste runde fik die Lillen en god start på kampen mod Schalke, da de bragte sig foran allerede efter seks minutters spil, men i sidste ende rakte det ikke til andet end et 3-1 nederlag.

Det var Darmstadts femte nederlag i træk, hvis vi tæller kampen i pokalen med, og Meiers tropper er på sikker kurs mod bunden, hvor de inden denne runde indtager en 15. plads med otte point.

Søndag møder de så et hold, der om muligt er i større krise, når HSV lægger vejen forbi. Med en sejr kan Darmstadt slå et hul ned til HSV på syv point, mens et nederlag snildt kan sende dem under stregen.

Meier må til kampen se bort fra Höhn, Rosenthal, Bezjak og Platte, mens der til det sidste er tvivl om Ben-Hatira.

Hamburger SV:
Holdet er stadig uden sejr, men i de seneste to kampe er det lykkedes at komme foran, og ret beset skulle Nordderbyet i sidste runde vel have givet tre point.

Positivt er det også, at de efter syv kampe uden at score nu har nettet seks gange i de seneste tre kampe. Knap så positivt er det selvfølgelig, at de så har lukket ni mål ind i de kampe.

Kampen mod Darmstadt er en kamp mod en direkte nedrykningskandidat, og selvom vi kun er en tredjedel henne i sæsonen, er der tale om lidt af et skæbneopgør. I hvert fald vil et nederlag være et alvorligt tilbageslag, mens en sejr omvendt sender dem tæt på holdene lige over i tabellen.

Gisdol skal forsøget at sikre HSV deres første sejr uden spillere som Adler, Cleber, Spahic og Halilovic, der alle sidder over med skader.

Karantæner:
Darmstadt: Ingen
Hamburger SV:
Ingen

Bud på opstillinger:
Darmstadt: Esser – Fedetskyy, Milosevic, Sulu, Guwara – Jungwirth, Vrancic – Sirigu, Kleinheisler, Heller – Colak
Hamburger SV:
Mathenia – Diekmeier, Djourou, Jung, Douglas Santos – G. Sakai, Ostrzolek – N. Müller, Holtby, Kostic – Gregoritsch

Vidste du, at…:
Nicolai Müller har været involveret i halvdelen af HSV’s mål indtil videre? Tre scoringer og et enkelt oplæg er det blevet til for den tidligere landsholdsspiller.

Dom:
To af Bundesligaens dårligste hold netop nu. Men hvor formkurven peger marginalt fremad for HSV, så står det værre til hos Darmstadt. Første sejr til HSV i sæsonen. 2-0.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to