Mainz har efter et flot forår tabt tre af de seneste fire kampe og mistet vigtigt terræn i kampen om Europa League-billetterne. På en nuværende syvendeplads er man tre point efter Wolfsburg på den kvalifikations-adgangsgivende sjetteplads, men med mange om buddet skal man hurtigst muligt tilbage på sporet.
Det vil formentlig være sundt for den forholdsvis lille klub at undgå et europæisk eventyr næste sæson – thi truppen er alt for smal – men træner Tuchel vil næppe lægge bånd på sine spillere.
Werder Bremen har (som vanligt) spillet som vinden blæser denne sæson, men har i den seneste tid formået at etablere en nogenlunde kontinuerlig pointhøst. Det har betydet, at man med overvejende sandsynlighed har spillet sig ud af nedrykningskampen – men med et resterende program mod Hoffenheim, Bayern, Hertha og Leverkusen er intet sikkert endnu.
Hjemmeholdet må undvære dygtige Stefan Bell i midterforsvaret mens Werder er uden formstærke Franco di Santo i front. Det ligner en åben dyst, hvor Werder ikke er uden chance – især ikke hvis man kigger på den indbyrdes historik; her har Werder taget point med fra Mainz i de sidste seks forsøg.
Bud på opstillinger:
Karius – Pospech, Noveski, Bungert, Diaz – Geis, Moritz, Koo – Mali, Choupo-Moting, Okazaki
Wolf – Fritz, Prödl, Caldirola, Garcia – Bargfrede, Junuzovic, Makiadi, Hunt – Petersen, Elia
Læs flere optaker her:
Schalke 04 – Eintracht Frankfurt: Jagten på andenpladsen
Bayern München – Dortmund: Das Gipfel