bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hamburger SV – Schalke 04

Optakt: Hamburger SV – Schalke 04

Optakt, 2. Bundesliga, HSV

Gæsterne skal op i mod lidt af en ønskemodstander, når de jagter deres første sejr i fem kampe.

Kampfakta:
Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Dommer: Dr. Drees
Kampstart: Tirsdag 20:00
På tv: Vises ikke på dansk tv

Holdnyt:
Hamburger SV:
Efter fire kampe i træk uden nederlag gik den ikke længere for Gisdols tropper. Godt nok bragte Bobby Wood HSV foran, men Mainz og særligt Danny Latza viste sig at være for stor en opgave.

Et nederlag i Mainz er i sig selv ikke katastrofalt, men da næsten samtlige bundhold på nær Darmstadt hentede point, betyder det, at HSV røg tilbage under stregen. Skal nordtyskerne op på den rigtige side, kræver det altså point mod et Schalke-hold, som de traditionelt set ikke har det særlig godt med.

HSV må til kampen fortsat undvære Adler, der stadig er i gang med genoptræningen, ligesom Holtby fortsat afsoner karantæne efter sin udvisning mod Augsburg. Til gengæld er Djourou tilbage efter at have overstået sin karantæne, og han glider formentlig ind I startopstillingen på bekostning af Spahic.

Nicolai Müller er naturligvis med for hjemmeholdet, men det kan muligvis være godt det samme. I otte opgør, har den tidligere tyske landsholdsspiller aldrig formået at vinde mod Schalke. Fire nederlag og fire uafgjorte er det blevet til.

Schalke 04:
Det er en sæson i stimer. Så kort kan Schalkes efterårssæson groft sagt sammenfattes. Det begyndte med de fem Bundesliga-nederlag i træk, efterfulgt af fjorten kampe i alle turneringer som ubesejrede, indtil en stime på fire kampe i træk uden sejr har efterladt dem på en aktuel 11. plads.

I sidste runde havde de besøg af Freiburg, hvor det noget skuffende blev til 1-1 i en kamp, som de burde have vundet.

Måske er det derfor meget godt, at det netop er nordtyskerne de gæster i den sidste kamp inden vinterpausen. HSV er nemlig den klub, Schalke oftest har besejret i Bundesligaen.

En udvidelse af den statistik skal sikres uden Coke, Nastasic, Uchida, di Santo, Embolo og Huntelaar, der alle er ude med skader, mens Naldo har karantæne. Choupo-Moting er tvivlsom med lidt sygdom, og det kan give en startplads til Avdjaj.

Karantæner:
Hamburger SV: Holtby
Schalke 04:
Naldo

Bud på opstillinger:
Hamburger SV: Mathenia – Diekmeier, Djourou, Jung, Douglas Santos – G. Sakai, Ostrzolek – N. Müller, Gregoritsch, Kostic – Wood
Schalke 04:
Fährmann – Höwedes, Geis, Kehrer – Goretzka – Schöpf, Baba – M. Meyer, Bentaleb – Avdijaj, Konoplyanka

Vidste du, at…:
hvis Schalke vinder i Hamborg, vil det være første gang siden slutningen af 70’erne, at de Kongeblå formår at besejre HSV tre gange i træk?

Dom:
To af sæsonens skuffelser, hvor ingen rigtig kan bruge et uafgjort resultat til noget, men hvor frygten for at tabe kan blive større end lysten til at vinde. 1-1.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to