bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Hamburger SV – Bayer Leverkusen

Optakt: Hamburger SV – Bayer Leverkusen

To hold i problemer og to trænere under pres, men det største fokus bliver på en spiller, der slet ikke er med i fredagens kamp – eller de næste fire måneder for den sags skyld.

Kampfakta:
Spillested: Volksparkstadion, Hamburg
Dommer: Drees
Kamptidspunkt: Fredag 20:30
På TV: Eurosport 2 

Holdnyt:
Hamburger SV:
Hvis HSV’s hårdt prøvede fans sporede optimisme før vinterpausen, er den nu næsten død og begravet her blot to runder inde i foråret. I sidste uge tabte de med 3-1 til Ingolstadt, og dermed er Gisdols tropper igen rykket ned under stregen.

Nordtyskerne har måske meget fornuftigt brugt transfervinduet på at forstærke sig, hvor spillere som Papadopoulos, Mavraj og Walace er kommet til.

De to førstnævnte ligner fredagens midterforsvar, mens den nyankomne brasilianer nok får lov til at begynde på bænken.

Sakai må igen tage plads på tribunen efter sin udvisning mod Wolfsburg, mens Ekdal er tilbage efter endt karantæne. Angrebet ser i øvrigt tyndt ud, da både Lasogga og Gregoritsch er ude med skader.

Bayer Leverkusen:
Leverkusen lignede et hold, der var på vej mod forårets anden sejr, da de førte 2-0 ved pausen mod Gladbach. Men på en rædderlig anden halvleg smed de føringen over styr og led (endnu) et tilbageslag i kampen om de europæiske pladser.

Torsdag blev klubben så ramt af et gevaldigt chok, da CAS stadfæstede FIFA’s dom og udelukkede Calhanoglu grundet kontraktbrud tilbage i 2011. Dermed må die Werkself undvære tyrkeren, der har været blandt holdets bedste, i resten af sæsonen.

Det skaber naturligvis dybe panderynker hos en presset Roger Schmidt, der også må se bort fra Bender og Chicharito til udekampen. Det betyder formegentlig, at Kiessling får en sjælden startplads enten ved siden af eller med Volland liggende bagved.

Dragovic er tvivlsom, mens nyindkøbet Bailey er med i truppen

Karantæner:
Hamburger SV: Sakai
Bayer Leverkusen:
Calhanoglu

Bud på startopstillinger:
Hamburger SV: Mathenia – Diekmeier, K. Papadopoulos, Mavraj, Douglas Santos – Ekdal, Ostrzolek – N. Müller, Holtby, Kostic – Wood
Bayer Leverkusen:
Leno – Henrichs, Tah, Toprak, Wendell – Aranguiz, Kampl – Bellarabi, Brandt – Volland, Kießling

Vidste du, at…:
HSV er det eneste af de 28 hold, der har spillet Bundesliga fodbold de seneste ni sæsoner, der har lukket flere mål ind på hjemmebane, end de har scoret?

Dom:
Begge hold mangler profiler, men det ændrer ikke ved, at det er en kamp som Leverkusen både bør og skal vinde. 2-1 til gæsterne.

Her kan du streame kampen

Relateret
You may also like
Optakt – Runde 25: Hamburg-Derby og Ruhr-hold i krise
Optakt og spiltips runde 23: Formkrise i Dortmund, CL-duel og Bayern Münchens onde ånd
Optakt og spiltips runde 22: Mulig trænerfyring, vigtigt topopgør og oprykningskamp i 2. Bundesliga
Optakt og spiltips runde 21: Kellerknaller og ny fjernduel om mesterskabet