bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Eintracht Frankfurt – RB Leipzig: Kan efterårsmestrene fortsætte formen?

Optakt: Eintracht Frankfurt – RB Leipzig: Kan efterårsmestrene fortsætte formen?

Optakt

Eintracht Frankfurt har ikke spillet på det niveau, de spillede sidste sæson, og lørdag eftermiddag har de en stor opgave foran sig, når rækkens førerhold og rækkens bedste udebanehold kommer på besøg. ”Die Adlern” har dog på hjemmebanen i denne sæson formået at lave nogle store resultater, så kan lørdagens kamp mod Leipzig blive endnu en flot hjemmebanepræstation af Eintracht Frankfurt?

Kampfakta:

Spillested: Commerzbank-Arena, Frankfurt
Dommer: Daniel Siebert
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: Xee

Holdnyt:

Eintracht Frankfurt:

Efter et skuffende efterår fik Eintracht Frankfurt en fantastisk start på forårssæsonen, da Adi Hütters mandskab slog Hoffenheim på udebane med 1-2.

Med sejren lagde Eintracht en smule afstand til bunden, men med seks point ned til 16.-pladsen har holdet fortsat et arbejde at gøre, hvis de skal undgå nedrykning. De har et hold, der burde være for godt til at komme i problemer med nedrykningsstregen, og det ville være lidt af en katastrofe, hvis det ikke lykkes dem at sikre en ny sæson i Bundesligaen.

Til lørdagens kamp sidder Cavar, Marco Russ, Kamada og Gelson Fernandes ude med skader.

RB Leipzig:

Julian Nagelsmanns hold fortsatte, hvor de slap, da de i sidste weekend åbnede ”Rückrunden” med at vinde 3-1 over Union Berlin. Det skete blandt andet takket være en fantastisk scoring af Timo Werner, der ser ud til at forsætte, hvor han slap før pausen

Der er mange forskellige holdninger om, hvorvidt Leipzig kan gå hele vejen og vinde ligaen i denne sæson. Der er dog ingen tvivl om, at de for tiden leverer mesterskabsform på banen. ”Die Roten Bullen” har vundet otte af deres sidste ni kampe, hvor det eneste pointtab i denne stime har været en 3-3-kamp på udebane mod Dortmund. Leipzig ser utrolig stabile ud, og de har efterhånden skabt sig en ret bred trup. Deres forspring ned til Bayern München er dog ikke på mere end fire point, og det er ikke særlig meget, når det er Bayern, man kæmper med.

Konaté, Kevin Kampl, Matheus Cunha og kaptajn Willy Orban sidder ude med skader til kampen mod Eintracht Frankfurt.

Netop de mange skader i midterforsvaret har i denne uge givet nyt liv til at rygte, der går på, at RB Leipzig skulle være interesserede i at hente danske Andreas Christensen til klubben fra Chelsea på en lejeaftale frem til sommer.

Bud på startopstillinger:

Eintracht Frankfurt: Trapp; Toure, Abraham, Hinteregger, Ndicka; Sow, Rode; Chandler, Gacinovic, Kostic; Dost

RB Leizpig: Gulacsi; Mukiele, Klostermann, Upamecano, Halstenberg; Sabitzer, Adams, Laimer, Nkunku; Schick, Werner

Dom:

Eintracht har i denne sæson formået at drille mange af topholdene på Commerzbank-Arena, men det tror vi ikke sker denne lørdag. Vi tror, at Leipzig vinder 1-2.

You may also like
DFB, Landshold, Tyskland, ny tysk landstræner, EM-manager, højdepunkter
Optakt: Tyskland – Spanien: Den moralske (kvart)finale
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 17 – Was Erlaube Bayern?
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!