bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – Hertha BSC – Redder Magath Hertha fra Relegation, når Erling Haaland takker af?

Optakt: Borussia Dortmund – Hertha BSC – Redder Magath Hertha fra Relegation, når Erling Haaland takker af?

Optakt, Borussia Dortmund, fodboldrejse, spilletidspunkter, sæsonkort, spillerunder

Kampfakta:
Spillested: Signal-Iduna-Park, Dortmund
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
TV: TV3 Sport

 

Borussia Dortmund:

Dortmund vandt sæsonens næstsidste kamp, da de i sidste uge slog nedrykkede Greuther Fürth på udebane med 1-3. Det betyder også, at de sort-gule er sikre på at slutte sæsonen på andenpladsen.

I denne uge er der sket ting og sager i Dortmund. Erling Haaland skifter til Manchester City, mens Karim Adeyemi er blevet hentet ind. Axel Witsel spiller sin sidste kamp for klubben, mens klublegenden Michael Zorc har sidste kamp for Dortmund som sportsdirektør. Desuden stopper den tidligere anfører Marcel Schmelzer karrieren efter sommer, og han har derfor også sidste arbejdsdag.

Video: Se alle Erling Haalands Bundesligamål

Dortmund slutter sæsonen som nummer to, hvilket isoleret set er fint, men de må alligevel se tilbage på sæsonen med en noget uforløst følelse. De skuffede i Champions League, skuffede efterfølgende i Europa League, og i DFB-Pokalen gjorde de heller ikke noget væsen af sig. Samtidig kommer de højst til at slutte med 69 point, hvis de vinder lørdag, hvilket med de andre præstationer taget i betragtning nok burde være bedre.

Mahmoud Dahoud, Mats Hummels, Gregor Kobel, Thorgan Hazard, Donyell Malen, Giovanni Reyna, Thomas Meunier, Steffen Tigges og Morey sidder alle ude med skader til lørdagens opgør.

 

Hertha BSC:

Hertha missede chancen for at sikre overlevelse, da de i lørdag tabte 1-2 på hjemmebane til Mainz. For da Stuttgart samtidig sikrede 2-2 mod Bayern kan Hertha enndu ikke videre sig sikre på overlevelse.

Uanset hvad der sker lørdag, kommer Hertha ikke til at skulle bekymre sig om direkte nedrykning. Men hvis Hertha taber lørdag til Dortmund, og Stuttgart slår Köln på hjemmebane, slutter hovedstadsklubben på 16.-pladsen, hvilket tvinger dem ud i to drabelige Relegationspiele. Et point mod Dortmund vil derfor være nok for Hertha til at sikre overlevelse, men det er naturligvis en opgave, der kan blive svær nok i sig selv.

Til lørdagens skæbnesvangre udekamp sidder Alexander Schwolow, Lukas Klünter og Linus Gechter ude med skader.

Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund: Hitz; Can, Akanji, Zagadou; Passlack, Witsel, Bellingham, Guerreiro; Brandt, Reus; Haaland
Hertha BSC: Lotka; Pekarik, Boyata, Kempf, Plattenhardt; Ascacibar, Tousart; Richter, Boateng, Serdar; Selke

 

Dom:

Der er mest på spil for Hertha, men vi tror alligevel på, at Dortmund vinder 3-1. “Die Alte Dame” må i så fald sætte sin lid til, at Köln kan tage point fra Stuttgart.

Få spiltips til sidste runde i Bundesligaen hos SpilXperten

You may also like
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til 13. runde i 2. Bundesliga – topholdenes forbandelser
Hertha BSC, Olympiastadion, Optakt, Berlin
Optakt til 11. runde i 2. Bundesliga: Hvem bliver fyret denne gang?
Bundes manager, holdet.dk, Bulibold, forår 2024
Optakt til Bundes Manager runde 8 – Tilbage til Harry Kane
HSV, oprykning
Optakt til 10. runde i 2. Bundesliga: Kong Klose og HSV som HSV?