bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Bayer Leverkusen – VfL Wolfsburg

Optakt: Bayer Leverkusen – VfL Wolfsburg

Hjemmeholdet jagter Champions League, mens gæsterne efter et par store skandaler internt er stærkt presset i kampen om de europæiske pladser.

Leverkusen:
For første gang i foråret lykkedes det for Leverkusen at vinde to kampe i træk, da det i sidste runde blev til en 2-0 sejr mod Stuttgart. En kamp hvor især Julian Brandt strålede.

De to sejre er faldet på et tørt sted for Roger Schmidt, hvis job fortsat er til diskussion. Holdet er på en aktuel sjetteplads, men med kun to point op til fjerdepladsen er Champions League stadig inden for rækkevidde.

Til fredagens kamp mod Wolfsburg, der i de tyske medier lystigt er blevet omtalt som ”El Plastico”, kan Leverkusen igen råde over et par af de spillere, der har været ude i lang tid med skader. Båder Bender og Aranguiz er således i truppen, og selvom de næppe begynder inde, så er i sær førstnævntes tilbagekomst godt nyt for Die Werkself med henblik på sæsonafslutningen.

Mens det lysner på den centrale midt, så er forsvaret fortsat hårdt ramt af skader. Boenisch, Hilbert, Papadopoulos og Toprak er alle ude, og det samme er Kampl og Kruse.

Wolfsburg:
Selvom Bundesligaen har ligget stille I den seneste uge, har Wolfsburg tilkæmpet sig flere overskrifter end normalt. Først var det Max Kruses hang til Nutella, Poker, byture og sexvideoer, der ramte forsiderne, og torsdag besluttede klubben sig så for, at fritstille Nicklas Bendtner fra træningen.

Danskeren er stadig på kontrakt i klubben, men det varer formentlig ikke længe før Allofs indvilliger i at slippe ham helt.

På pressemødet ville Hecking ikke definere kampen mod Leverkusen som afgørende, men med kun syv runder tilbage og seks point op til fjerdepladsen, vil det være kærkomment for Wolfsburg med sæsonens blot tredje udesejr.

Mens Bendtner altså ikke er en del af truppen, så er Dost endelig skadesfri, og han forventes at være med på bænken. Også Benaglio er blevet klar og begynder formentlig i målet.

Til gengæld må holdet undvære Jung og Caligiuri, ligesom Naldo, der i ugens løb deltog i enkelte træningsøvelser, fortsat er ude.

Karantæner:
Leverkusen: Ingen
Wolfsburg:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Leverkusen: Leno – Henrichs, Tah, Jedvaj, Wendell – Calhanoglu, Kramer – Bellarabi, Brandt – Kießling, Chicharito
Wolfsburg:
Casteels – Träsch, Knoche, Dante, R. Rodriguez – Guilavogui, Luiz Gustavo – Vieirinha, Arnold, Draxler – Schürrle

Vidste du, at…:
sidst de to hold mødtes i Leverkusen, endte kampen med 5-4 til gæsterne? Ved den lejlighed scorede Son hattrick for hjemmeholdet, mens Dost nettede hele fire gange.

Dom:
Gæsterne har fået Schürrle op i omdrejninger, men det svinger stadigvæk ikke og mod et Leverkusen mandskab, der virker til at være tilbage på rette spor, rækker det ikke til point. 2-1 sejr til hjemmeholdet.

You may also like
Optakt, HSV
Optakt til 9. runde i 2. Bundesliga – kuriøse straffespark
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to