”BVB Champion 2010 / 2011” – (CC BY 2.0) by Peter F.
Kan Dortmund bygge ovenpå sidste sæsons gode spil, og har de hvad der skal til for igen at vinde Bundesligaen?
I Dortmund er man fast besluttet på at bryde Bayern Münchens dominans, efter de har vundet Bundesligaen de seneste syv år. Derfor har Dortmund allerede tidligt i sommerens forløb været på shopping, hvor die Schwarzgelben har brugt mere end 550 mio. kroner på transfers. Til gengæld har man også sendt Christian Pulisic til Chelsea for 480 mio. kroner ligesom Alexander Isak blev sendt til Real Sociedad for omkring 60 mio. kroner. Der er derfor en fin balance mellem salg/køb i Dortmund, og måske er de slet ikke er færdige på markedet endnu. Det står dog klart, at de allerede står markant styrket frem mod næste sæson, hvor de håber at kunne wrestle trofæet ud af favnen på Bayern, der har siddet tungt på tronen i Tyskland i de seneste mange år.
Et kig på Dortmunds signings
Dortmunds første køb denne sommer blev Nico Schulz. Den hurtige og atletiske venstreback kommer fra en god sæson i Hoffenheim, hvor han står noteret for et mål og fem assist i 30 kampe. Den 26-årige tysker fik hans landsholdsdebut i efteråret, hvor han kvitterede med en scoring i 2-1 sejren over Peru. Han virker som en spændende signing, men kommer nok mest af alt til at fungere som back-up for Guerreiro.
I slutningen af maj annoncerede Dortmund også købet af Thorgan Hazard fra Mönchengladbach i en handel på omkring 190 mio. kroner + bonusser. Han blev dermed den første Hazard til at flytte denne sommer, inden hans bror tog turen til Bernabéu i Madrid. Det har altså været en stor sommer for familien Hazard, hvor begge brødre må siges at have taget et step op af rangstigen. Den 26-årige belgier er tiltænkt en rolle som afløser for Pulisic, der er draget til Chelsea.
Kort efter købet af belgieren offentliggjorde Dortmund endnu et køb, da man havde sikret sig den tyske landsholdsspiller Julian Brandt fra Leverkusen. Den 23-årige offensivspiller er tiltænkt en stor rolle på dette Dortmund-mandskab, hvor han vil få god mulighed for at udvikle sig og forhåbentlig nå hans skyhøje potentiale. Det ligner en god signing for Lucien Favre, der med Brandt får en kreativ offensiv spiller, der kan spille alle positioner på den sidste tredjedel af banen, men på samme tid spille som 8’er. En rolle som han har excelleret i siden starten af dette år, hvor Peter Bosz omskolede Brandt fra wing til central midtbanespiller.
Med tilgangen af Mats Hummels der tilbragte 8 år hos Dortmund før han skiftede til Bayern i 2016, bliver forsvaret også markant forstærket. Den rutinerede forsvarsgeneral kommer med 561 professionelle kampe i bagagen og han bringer derfor værdifuld erfaring som de unge spillere omkring ham kan lære af. Han kommer til at dirigere forsvaret, og bringer blandt andet stabilitet og ro, og kan vise sig at blive en rigtig god signing for Dortmund. Hummels tilstedeværelse i truppen har fået mange til at tro, at Dortmund igen kan kæmpe med om mesterskabet, og dette kan også gøre det spændende på de mange bettingsider der tilbyder odds på fodboldkampe fra hele verden. Lige nu tilbyder noget odds 5,5 på at Dortmund til vinde det tyske mesterskab næste år.
Forbedringer fra de unge talenter
Dortmund har de i seneste år produceret nogle af verdens bedste spillere, og de har stadig mange i truppen, der på trods af deres unge alder, allerede har stor betydning for Dortmunds spil.
Jadon Sancho har på trods af hans alder på bare 19 år været en af de bedste offensive spillere sidste sæson ikke bare for Dortmund men i hele Europa. Han var således den eneste spiller i top-5 ligaerne der lavede flere assists end Lionel Messi, og blev en af de få til at komme op på dobbelte cifre i både antal mål og assist. Hans enorme potentiale gør ham desværre for Dortmund også til en eftertragtet herre på de største adresser ude i fodboldeuropa, hvor specielt Manchester United har været linket med englænderen. Sanchos fremdrift med bolden, hans beslutsomhed, evne til at skabe chancer og mål kommer igen til at være altafgørende for Dortmund i næste sæson, og det er derfor af afgørende betydning, at de formår at holde på ham sommeren ud.
Achraf Hakimi der er på lån fra Real Madrid har også haft en fremragende sæson, men desværre for Dortmund har hans agent meldt ud at Hakimi vender tilbage til Spanien, når hans låneaftale aftale udløber til næste sommer.
Det danske stortalent Jacob Bruun Larsen fik også hans store gennembrud i sidste sæson for Dortmund. Kantspilleren var dog bedst i efteråret, og har ikke scoret i hele 2019. Det er derfor vigtigt at danskeren får ladet batterierne op i sommerferien så han kan vende tilbage for fuld styrke i august til sæsonstart.
Julian Weigl har siden 2015 hvor han skiftede til Dortmund udviklet sig meget som spiller. I vinterens transfervindue var PSG ude efter ham, men han fik at vide at han først kunne flytte til sommer, hvis han stadig vil væk. Det kræver dog ifølge flere medier et bud på mere end 200 mio. kroner, at købe den 23-årige defensive midtbanespiller.
Bayern Münchens chancer
Springer vi til Sydtyskland og Bayern München, er spørgsmålet om de formår at forbedre sig i den nye sæson. Niko Kovac lignede længe en mand der var på vej ud af klubben, men han formåede at vende tingene rundt, og sluttede sæsonen succesfuldt af med en tysk double. På trods af det, sidder man stadig med fornemmelsen af, at Bayern er nødt til at forbedre sig, hvis de igen vil gøre sig gældende i Champions League og for at sikre sig at Dortmund ikke vinder Bundesligaen i år. I sidste sæson manglede de konsistens i spillet, og lavede for mange personlige fejl. Holdet lignede også til tider et hold uden motivation, så den mentale del af spillet skal Kovac sørge for at forbedre. Indtil videre har Bayern også været aktive på markedet, hvor man har hentet Benjamin Pavard i Stuttgart og Lucas Hernandez i Atlético Madrid som forstærkning på begge backs. Derudover har man tilføjet det tyske stortalent Jann-Fiete Arp i angrebet. Spørgsmålet er om det er nok, eller om Dortmund simpelthen vil det mere i denne sæson end bavarianerne, der måske er blevet træt af at vinde.