Den tidligere storklub Dynamo Dresden har fødselsdag samme dag som undertegnede. Onsdag den 12. april blev vi således hhv. 70 og 56 år. Da jeg tidligere har skrevet om Dynamos historie, og der nok ikke er mange, der gider læse om mine fortræffeligheder, vil jeg i stedet kigge hen imod en af tysk fodbolds sejeste og mest indflydelsesrige fangrupperinger, nemlig på K-Block fra Rudolf Harbig-Stadion. K-block er ikke så gammel som klubben, men desto mere indflydelsesrig, når der skal tages vigtige beslutninger i Dresden
Dynamo Dresden
Klubben SG Dynamo Dresden blev stiftet den 12. april 1953. Klubben vandt i DDR-tiden otte mesterskaber og syv pokaltitler og var tilknyttet det tyske politi (Volkspolizei eller bare VoPo).
Efter Genforeningen har klubben, som så mange andre tidligere DDR-klubber, haft svært ved at vænne sig til de frie markedskræfter og det faktum, at man ikke længere har en etat eller et stort statsejet firma bag sig, som kan trække i trådene og trække de gode spillere til.
SG-Dynamo kvalificerede sig sammen med Hansa Rostock som de eneste to DDR-klubber til Bundesligaen efter murens fald. Her overlevede klubben i de første tre sæsoner, men i den fjerde gik det galt, og turen gik ned i Regionalliga Nord/Ost. Siden har elevatoren kørt op og ned mellem 2. Bundesliga og NOFV-Oberliga Süd (den 4. højeste række), men klubben har aldrig været tættere på Bundesligaen end en 7. plads i 2. Bundesliga, og tilskuerne har i stedet måtte fejre enkeltstående begivenheder, som da Dynamo i 2012 slog Bayer Leverkusen med 4-3 i pokalturneringen og det endda efter at Ballack & Co. havde været foran med 3-0.
Rudolf Harbig-Stadion fra G-Block til K-Block
Dynamos stadion blev bygget i 1923 og er opkaldt efter den tyske løber Rudolf Harbig, der bl.a. besad verdensrekorden i 800 m i 1939.
Egentlig stod de mest fanatiske Dynamo-fans i G-blokken under resultattavlen, men skiftede plads efter en kamp i den østtyske Oberliga i 1983, hvor en flok Magdeburg fans pludselig løb mod G-blokken for at angribe Dynamos fans.
Den slags kan man godt håndtere i Dresden, så de lokale satte straks i løb mod angriberne. Begge parter mødtes i K-Block, hvor hjemmeholdets fans vandt slagsmålet, og det var således tilfældigt, at Dynamo Dresdens mest trofaste fik sig et nyt hjem i K-Block på Rudolf Harbig Stadion eller Glückgas Stadion, som det rettelig hedder nu.
Tiden under Hammer og Passer
Der var ikke mange DDR-borgere, der var pjattede med VoPo, men det var dog intet imod det had, de fleste havde til Stasi. Sympatien, eller manglen på samme, gjorde sig stort set gældende, når man førte det over på fodboldklubberne. Der var ikke mange uden for Dresden, der holdte af Dynamo, men klubben tåltes dog, hvorimod alle var enige om at hade BFC Dynamo Berlin, der som bekendt var Stasis og Erich Mielkes klub. Der var normalt ikke megen kærlighed mellem fansene fra Dresden, Magdeburg og Union, men når en af klubberne spillede mod BFC, så blev fjendskaberne glemt for en stund.
Dynamo Dresden var efter BFC Berlin Østtysklands næstbedste klub, og de mange fans fra Sachsen elskede klubbens offensive spillestil men også det, at klubben regelmæssigt vandt noget.
Læs også: Fodbold i DDR: SG Dynamo Dresden -Kultklubben fra Sachsen
At BFC var så overlegne, tillod Dynamo-fansene lejlighedsvis at føle sig som den trodsige lillebror. En følelse, som Union Berlin ellers havde noget nær eneret på.
På Rudolf Harbig-Stadion kunne man ved kampene mod BFC opleve, at der blev råbt ”Die Mauer muss Weg”, når hjemmeholdet havde frispark uden for gæsternes felt. Præcist som det skete, når BFC gæstede Stadion am Alten Försterei. De talrige Stasi-agenter, der givetvis har været på begge stadion, har garanteret følt sig både rasende og magtesløse over denne åbenlyse provokation.
Fra 1978-79 og ni sæsoner frem vandt BFC mesterskabet hvert år, og i den periode var det således til stor glæde for Dynamo fansene, at de vandt tre pokaltitler og således forpurrede The Double for hovedstadsklubben. Især triumfen i 1980 blev fejret. Her blev pokalfinalen nemlig spillet 1. maj og Dynamo slog BFC efter forlængelse og straffespark. Det var en udsøgt fornøjelse for Dynamos fans at slå ”Die Bifften” (slangudtryk for BFC-fans) på arbejdernes internationale kampdag.
Schwarz, … und Gold
I DDR var der mangel på det meste, og klub merchandise var en by i Vesteuropa. Skulle man skaffe sig et halstørklæde i ens klubs farver, så var man nødt til at snakke godt for et familiemedlem, der havde evner med strikkepindene og som havde noget garn liggende i de rigtige farver.
Det var ligeledes svært at skaffe det stof, man skulle bruge til sine klub-flag, men her fandt Dynamo-fansene en kreativ løsning. DDR´s flag hang som oftest foran rådhuset. og stjal man det, klippede den røde stribe samt logoet ud, så vupti og man stod tilbage med sorte og gule farver og kunne sy sit eget Dynamo-flag. Det vidste ”die Genossen” fra VoPo naturligvis, så det var vigtigt at være omhyggelig, så der intet spor af den røde farve var tilbage, når flagene blev tjekket.
Efter ”Die Wende”
I årene efter Dynamo var røget ud af Bundesligaen, var tilskuernes opbakning til klubben kraftigt dalende. Således mødte blot 2.001 tilskuere op til en kamp mod Wacker Nordhausen i 1998/1999-sæsonen i Oberligaen. Det var yderligere problematisk, at de der blev tilbage primært var højreradikale ballademagere. Efter en kamp mod lokalrivalerne fra Dresdner SC, kom det således til grimme scener, hvor fansene af de to klubber jagtede hinanden gennem hele byen.
Læs også: 30.000 Dresden-fans til udekamp i Berlin
Lidt senere dukkede der dog en helt ny fanfraktion op. Den bestod af unge mennesker, der kaldte sig ”Ultras Dynamos” og som tog det bedste af både Øst- og Vesteuropæisk fankultur til sig og således viste sig frem med masser af pyroteknik og tifoer. I forbindelse med pokalkampe i Dortmund i 2011 og i Hannover i 2012 blev der dog brugt så meget fyrværkeri, at det endte med, at DFB udelukkede Dynamo i pokalturneringen i 2013/2014 sæsonen. Udelukkelsen tvang fansene til at kigge indad, og der blev internt opstillet et adfærdskodeks om end udelukkelsen førte til et temmelig anstrengt forhold til det tyske fodboldforbund.
I starten af nullerne kunne man stadig høre ”abelyde” fra Dresdens fans, når en sort spiller fra det gæstende hold var i boldbesiddelse, men et initiativ fra klubbens største fanklub ”1953 International”, der blev grundlagt i 2006, medførte, at den højreorienterede fraktion ”Faust des Ostens” blev smidt ud, og man betegner sig i dag som upolitisk. I dag kan man endda se bannere, der opfordrer grundlæggeren af den højreradikale og islamfjendske forening PEDIGA Lutz Lehmann om at holde sin mund, så det vil i dag være noget af en tilsnigelse, at betegne Dynamo fansene som nynazister.
”Krieg dem DFB
”Krigen” mod DFB fortsatte og kulminerede i forbindelse med en udekamp mod KSC i 2017. Her optrådte samtlige Dynamo-fans i militært camouflagetøj og havde medbragt bannere, der erklærede ”Krieg dem DFB”. Fansene ville af med de straffe, som forbundet uddelte kollektivt, hver gang enkelte fans ikke opførte sig ordentligt. Efterspillet på kampen blev, at politiet ransagede medlemmer af Ultras Dynamo privatadresser og indefrøs konti, der var beregnet til tifoer.
Enden på det hele blev dog, at DFB blev presset til at droppe de kollektive straffe pga. enkeltes lovovertrædelser.
Også internt i Dresden har Dresdens fans stor indflydelse. I 2002, da klubben var tæt på at gå fallit, reddede fanklubberne klubbens økonomi ved at blive trøjesponsorer, og da klubben ville fyre den folkekære forretningsfører Ralf Minge, trådte K-Block i karakter. De medbragte et kæmpe banner, hvorpå der stod: ”Ralf Minge unantastbar”.
Enden på den sag blev, at Minge blev på sin post, men at store dele af klubbens øvrige ledelse måtte træde tilbage.
Nogle vil måske mene, at K-Block har for meget magt og nærmest fungerer som klubbens uofficielle kontrolorgan, men det er givet, at en overtagelse af klubben, som vi har set det Red Bull gøre det i Leipzig, aldrig vil kunne ske i Sachsens hovedstad.
