bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Borussia Dortmund > Jacob Bruun Larsen: ”Vi kan være stolte af os selv”

Jacob Bruun Larsen: ”Vi kan være stolte af os selv”

Borussia Dortmund, Hvornår bliver spilletidspunkterne i Bundesligaen fastlagt

For Dortmunds U19-hold blev Barcelona endestationen i dette års UEFA Youth League. Catalanerne var for stærke og sejrede fuldt fortjent med 4-1, men Jacob Bruun Larsen mener sagtens, at holdet kan være stolte af de præstationer, de har leveret i turneringen og ser nu frem til at fokusere på den hjemlige liga.

Dortmunds talenter var inden dette års turnering ikke spået de store chancer, da tyske ungdomshold ikke ligefrem har tradition for at præstere, i de år turneringen har eksisteret indtil videre. Men tyskerne har overrasket stort undervejes, hvor det blandt andet blev til en skelsættende udesejr mod Real Madrid. Tirsdag aften måtte de strække våben i mod Barcelona, men leverede trods alt en lille overraskelse ved at bringe sig i front.
”Vi havde aftalt, at vi ville smide vores store midterforsvar op i angrebet til at begynde med for at se, om vi kunne overraske dem, og det må man sige lykkes,” forklarer Jacob Bruun Larsen til bulibold.dk efter kampen.

Danskeren har været involveret i samtlige otte Youth League kampe i denne sæson med en enkelt scoring til følge, og selvom Barcelona og 1/8-finalen blev stopklods i denne omgang, har det personligt været en stor oplevelse at møde nogle af Europas bedste ungdomshold.

”Det er en anden kvalitet, vi står over for her, end den vi møder i ligaen. I Tyskland er vi oftest det hold, der har bolden mest og dominerer, mens vi i dag måtte jage meget. Vi var selvfølgelig godt klar over, at Barcelona ville have bolden meget og lave mange pasninger, men jeg synes egentlig, vi står kompakt i 1. halvleg. Da de så scorer til 2-1 i anden halvleg går vores organisation i stykker, og derfra ser du selv, hvad der sker,” lyder det fra Bruun Larsen.

Fuld fokus på ligaen

Med nederlaget kan Jacob Bruun Larsen og holdkammeraterne igen rette fokus på den hjemlige U19 liga. En turnering som de vandt sidste år med talenter som Passlack og Pulisic som nogle af nøglespillerne. I år er de placeret på en andenplads i A junioren West, hvor lokalrivalerne fra Schalke, som de i øvrigt møder i weekenden, indtager førstepladsen.

”Kampene i Youth League har være rigtig fede, og vi har lært en masse, som vi forhåbentlig kan bruge i ligaen. Det er min første gang med Champions League, så det var været rigtig lærerigt rent personligt, men også som hold er det noget, der har gjort os stærkere,” lyder det fra danskeren, der er suveræn topscorer i den hjemlige liga med 17 mål og 13 assists i foreløbigt 15 kampe.

”Nu kan vi så lægge det her lidt på hylden og fokusere på ligaen, hvor ambitionen er at slutte minimum toer i tabellen, så vi kan komme i semifinalen,” lyder det afslutningsvis fra Jacob Bruun Larsen.

You may also like
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Bochum: Sanchos tilbagekomst
Champions League finalen 2013, Borussia Dortmund, Bayern München, Højdepunkter, mål, Borussia Dortmund og Bayern München
Optakt: Dortmund – Bayern München: Får Dortmund endelig en sejr mod Bayern München?
Borussia Dortmund, BVB, Investorer, spilletidspunkter, optakt
Optakt: Borussia Dortmund – Werder Bremen: Dortmund jagter førstepladsen 
Bayern München, Pyro teknik, FC København
Thomas Müller efter sejren mod FC København: ”Vi er blevet mere stabile”