bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > bulibold.dk > Hilfe, bitte!

Hilfe, bitte!

Kære buliboldfans!

Vi har nu været i luften i en måned og er glade for den velkomst vi har fået. Det er rigtig dejligt at se at så mange deler vores kærlighed til tysk fodbold og at så mange af jer har været med til at gøre vores hjertebarn til en succes allerede fra første færd.

Vi er i fuld sving med at udvikle siden videre, og må i den forbindelse indse at vi godt kunne bruge en hånd. Vi er tre, nogen gange fire, der står for indholdet på bulibold.dk. Men hvis vores ambitioner om at levere markedets bedste dækning skal indfries kunne vi godt tænke os at byde flere velkommen ombord på projektet.

Hvis du kan skrive overbevisende om tysk fodbold, hvis du er skarp til at analysere og perspektivere, eller har lyst og mod til at hjælpe til med at videreudvikle bulibold.dk på en anden måde, så vil vi derfor rigtig gerne høre fra dig.

Vi er udmærket klar over at den slags normalt koster penge. Men vi driver siden af lyst og uden profit for øje. Der er ingen af os, der gør hvad vi gør for pengenes skyld. Derfor kan vi heller ikke tilbyde løn. Endnu. Vi har heller ikke lyst til at slå om os med tomme floskler om “eksponering” og “værdifuld erfaring til dit CV”. Vi er godt klar over at det er meget at forlange, at bede folk om at arbejde gratis. Derfor har vi valgt at være 100% åbne og ærlige: vi leder efter folk, der har lyst til at hjælpe til fordi de brænder for det de laver. Ligesom vi gør det.

Skulle du have mod på at springe med ombord, så modtager vi dig med åbne arme. Vi tør godt love at det i hvert fald bliver rigtig sjovt.

Send os en mail på [email protected] og fortæl lidt om dig selv, dine erfaringer og hvad du kan hjælpe med.

Med venlig hilsen

bulibold.dk redaktionen

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Optakt: VfL Wolfsburg – FC Bayern München
Bulipod ep. 12 – Dansker-invasion, Schweinsteiger og de største, tyske handler
Farvel til den store Bastian