På en uge har HSV præsenteret et rekorddyrt indkøb og hentet et talent fra selveste Barcelona, og optimismen bobler i det nordtyske. Dén sang har vi hørt før, men blæser der virkeligt nye vinde i den fallerede storklub? bulibold-skribent og trofast HSV-supporter, Jonathan Lilmoës, giver sit bud.
”We will, we will – rock you”.
De velkendte toner gjalder som jordens måske største fodbold-kliché, inden Hamburger Sport-Verein træder ind på banen på Volksparkstadion til kampe i den tyske Bundesliga. Det kræver dog en naturlig og ironisk distance til den dvælende dinosaurus, der i en årrække har knoklet for at levere resultater til mere end en bundplacering, at fortsat klappe taktfast til den udslidte gamle melodi. I fan-kredse er det et velkendt fænomen, at HSV for tiden er bedst kendt som relegations-meister. Endda to gange er det lykkedes Elbens perle at ”vinde” nedrykningsplayoff-kampene. I streg.
Noget tyder dog på, at der blæser nye vinde over Hamburg, der forud for sæsonen ligner et hold, der rent faktisk har tænkt sig at forsøge at ”rock you” – og dermed Bundesligaen.
Det skyldes ikke mindst en stak gode handler, der nærmest signalerer trods-reaktion fra den sportslige og økonomiske ledelse. Nu skal det være slut med at nøjes, og det skal være forbi med at danse ballet for at havne uden om den ellers faste placering i bunden af ligaen.
Ja, den sang har vi hørt før. Mange gange før, endda. Vi har set Rafael van der Vaart vende hjem som den store frelser med løsningen på alle HSVs fodboldproblemer – ja, guderne skal vide, der også er andre problemer end de sportslige – i sine hollandske hænder. Tillige blev Valon Behrami samlet op som en mirakelmager, der skulle sikre stabilitet for en hårdt prøvet midtbane, kun for at blive sluset ud af bagdøren til engelske Watford. Det eneste mirakel i den sammenhæng er, at HSV fik penge for ham.
Sammenholdt med det faktum, at træner-svingdøren i den nordtyske klub har kørt med V12-motor, så er det i stor stil på baggrund af dårlige indkøb og kontrakter, at HSV har tilbragt et par somre i den mindst sjove del af tabellen – nå ja, det er selvfølgelig fedt at vinde i playoff og bide negle i uanstændig spænding. Så for at vende tilbage til temaet her, skruer vi lige tiden frem ad igen. Tilbage til nutiden.
En uge. En helt aldeles magisk periode på syv dage. Fra mandag til mandag. Det er i skrivende stund alt, hvad der skal til for, at hele stemningen omkring Hamburger SVs sportslige selvforståelse har fået et gevaldigt nøk opad. Skal det være helt rigtigt, så tog det faktisk kun fra torsdag til mandag, men en uge lyder bare mere magisk.
Torsdag 21. juli bekræftede klubben pludseligt opståede rygter om, at HSV skulle være i færd med at hente Alen Halilovic. Et rygte, der flere steder blev skudt ned med alverdens teser og finurlige krumspring. Et kæmpetalent som Halilovic, 20 år gammel og kendt fra FC Barcelonas andethold, har da absolut intet at lave i en klub som den i Hamburg, hvor talenter kun er noget, man gør i, fordi penge er en værdi, der ganske enkelt ikke findes i HSV. Det skyldes en monumental gæld, der – til nu – har gjort det umuligt at hente gode spillere uden hjælp fra Klaus-Michael Kühne. Storinvestor, rigmand og mæcen med et hjerte af guld. Men også med et bestemme-gen.
Halilovic er ganske vist blot et talent, men han er et Barcelona-talent. Ikke god nok til at komme på førsteholdet hos catalanerne, men i den salgskontrakt, som klubberne har underskrevet, er formuleret en tilbagekøbsklausul. Her fremgår det, at Barcelona kan købe Halilovic tilbage efter en sæson for 10 millioner euro – og angiveligt stiger den til 12.5 millioner euro efter sæsonen 2017-2018. Den aftale have Barcelona ganske givet ikke stået fast på, hvis ikke klubben fortsat håber på, at der er krummer i knægten. Lad os nu se, hvad HSV kan få ud af ham i den formodentlig korte tid, han bliver hængende. Det lover i hvert fald godt og signalerer en klub, der har genfundet troen på ”Projekt Midterhold”.
Men Halilovic er altså ikke alene om at være fanebærer i dette projekt. Mandag slog HSV sømmet i bund på en af de længerevarende transfer-sagaer i Bundesligaen. Enter Filip Kostic. Den nu tidligere Stuttgart-spiller formår da at entrere det nordlige Tyskland med stil. Ifølge ofte velinformerede Hamburger Morgenpost har HSV betalt 14 millioner euro for serberen, der således er købt fri af sin kontrakt med nedrykkerne fra Stuttgart.
14 millioner. Det er altså ikke småpenge, og hvis tallet passer, så har HSV netop sat købsrekord for en spiller. Hvilket egentlig er imponerende, at der ikke skal mere til, når man tænker på, klubben har en gæld på over 100 millioner euro.
Hvad får de nordtyske fans så for pengene? En landsholdsspiller, der har mange gode år i sig. Samtidig også en venstre-wing, der formår at holde et stabilt niveau. Kostic har ganske givet været i kikkerten hos flere store klubber, og større end HSV, da det blev alment kendt, at VfB Stuttgart skulle et smut i næstbedste række. Hvad har så lokket Kostic til Hamburg? Stor klub, stor fanskare, traditionelt udtryk. Alt det normale pladder, som også Halilovic har lukket ud.
Svaret er først og fremmest penge. Pengene kommer – nok engang – fra onkel Kühne, der tidligere på året besluttede, at HSV skal gøre et ordentligt forsøg på at triumfere på den europæiske fodboldscene. I den ombæring lovede pengemanden 25 millioner euro om året til klubben – øremærket til spillerkøb.
Man kan synes, hvad man vil om modellem, men det ser ud til, at sportsdirektør Dietmar Beiersdorfer har forvaltet pengene ganske fornuftigt i hvert fald i år. Længe så det ud til, at angriberen Bobby Wood skulle blive vigtigste handel på årets transfermarked, men så tog fanden sgu ved gode gamle Didi. Mit overordnede indtryk er, at fans af klubben i høj grad deler min begejstring.
Tilbage er kun ønsket om en angriber, der er garant for mål. Det må blive næste år, når der igen ruller 25 millioner euro ind på kontoen fra speditionsfirmaet Kühne og Nagels boss.
foto: Alen Halilovic (Wikimedia Commons)
