Siden sommer har der igen været lukket tilskuere ind på stadion i Bundesligaen. Men med de seneste par ugers udvikling tyder meget på, at Bundesligaen igen må indstille sig på Geisterspiele.
Det var en trist nyhed, som Borussia Dortmund onsdag middag kunne offentliggøre på sin hjemmeside. De har nemlig indstillet salget af billetter til kampen mod Bayern München lørdag aften. Oprindeligt var det planen, at 67.500 mennesker kunne lukkes ind til topkampen denne weekend, men nu bliver det et stærkt reduceret antal, hvis der da overhovedet lukkes tilskuere ind.
I sidste runde så vi store kontraster, hvad angår tilskuere. RB Leipzig havde slet ikke tilskuere på tribunerne til deres kamp mod Bayer Leverkusen, Bayern München havde en reduceret kapacitet, da de mødte Bielefeld, mens der var udsolgt til derbyet mellem Köln og Gladbach.
Læs også: Quiz: Holdopstillinger fra Champions League finalen 2013 (Bayern -Dortmund)
Markus Söder, ministerpræsident i München, har advokeret for, at der skal spilles Geisterspiele – kampe uden tilskuere – i den næste måneds tid. Årsagen er, at smitten er på vej ud af kontrol i Tyskland, og fodbolden bør gå forrest som et godt eksempel, som han skrev på sin twitter-profil. Særligt det at fans fra nær og fjern rejser til kampene var ikke gunstigt i forhold til at mindske smitten af corona.
Bayerns Vorschlag zum Fußball: Bis zum Jahresende sollte es keine Zuschauer in den Profiligen geben. Wenn Weihnachtsmärkte zu sind, sind volle Stadien nicht stimmig. Wir schlagen das deutschlandweit vor und setzen es in Bayern auf jeden Fall um. Das Ziel: Kontakte reduzieren.
— Markus Söder (@Markus_Soeder) November 30, 2021
For at komme smitten til livs, har man indført det såkaldte 2G koncept i Tyskland. Det betyder,at man enten skal være fuldt vaccineret eller have haft corona og være kommet sig inden for det seneste halve år for at komme til fodbold.
Det er fortsat op til den enkelte delstat at træffe sine egne regler, men det forventes, at man nu på nationalt niveau finder ud af, hvordan man griber situationen an. Meget tyder desværre på, at vi igen skal vænne os til Geisterspiele i både 1 og 2. Bundesliga i den kommende tid.