Søndag den 20. november går det endelig løs. VM i Qatar. Men hvem er favorit til at løfte trofæet. Bliver det Brasilien for sjette gang? Kan Tyskland blande sig i kappestriden, og hvordan er Danmarks chancer for VM-guld?
32 hold drømmer om at løfte den guldbelagte pokal den 18. december, når VM-finalen løber af stablen, men kun et enkelt hold kan i sagens natur få drømmen til at blive til virkelighed.
Ligesom de 32 landshold varmer op til slutrunden, så gør bookmakerne naturligvis det samme, og det betyder, at de opererer med flere gode bonusser. Find den bedste VM bonus hos de forskellige bookmakere, når det gælder alt lige fra samlet vinder til topscorer ved hele slutrunden.
Brasilien som favorit
De små kanariefugle har rekorden for flest VM-titler med hele fem af slagsen. Den seneste var dog tilbage i 2002, så måske de brasilianske fans kan finde en form for trøst i, at bookmakerne over en bred kam har sydamerikanerne som favorit. Og det er da også noget af et hold, som de kan mønstre. Ikke mindst offensivt, hvor Neymar, Vinicius Junior, Raphinha, Rodrygo, Antony, Gabriel Jesus og Richarlison alle skal kæmpe om en plads i angrebet, mens Liverpools Allison Becker, PSG’s Marquinhos og Real Madrids Eder Militão skal sørge for defensiv stabilitet.
Lige efter Brasilien følger de evige rivaler fra Argentina. Lionel Messi og holdkammeraterne har ikke tabt i 35 kampe i træk og kommer ind til VM som vindere af Copa America trofæet fra sidste sommer. Det første trofæ med Lionel Messi. Argentina var senest i finalen i 2014, da de som bekendt blev nedlagt i den forlængede spilletid af Tyskland på et mål scoret af Mario Götze. Tyskerne som lige akkurat ligger uden for det absolutte topfelt. Måske fordi de fortsat leder efter en decideret nier.
Hvem bliver topscorer ved VM?
For det er ikke hos tyskerne, at vi skal finde favoritten til at blive VM-topscorer. I 2010 var det ellers Thomas Müller, der løb med den hæder, mens titlen i 2014 gik til James Rodriguez og i 2018 Harry Kane.
Og netop Harry Kane er igen bookmakernes favorit til at blive manden, der scorer flest mål ved slutrunden. Måske fordi England er havnet i en forholdsvis overkommelig gruppe med Iran, USA og naboerne fra Wales.
På de næste pladser finder vi Frankrigs Kylian Mbappé og Karim Benzema, der blandt andet skal op mod Danmark i gruppespillet, inden klubkammeraterne fra PSG, Lionel Messi og Neymar følger på de næste pladser.