Efter Schalkes historisk dårlige sæson og nedrykning til 2. Bundesliga for første gang i tredive år, blev hele den sportslige organisation revet op med roden. Ny sportsdirektør, ny finansiel direktør, en styrkelse af trænerteamet og intet mindre end 20 spillere, som henholdsvis har forladt klubben og er blevet hentet ind i modsatte retning. Det er efterhånden blot den kongeblå farve på trøjen, VELTINS-Arena og deres passionerede fans på Nordkurve, der gør, at man kan genkende die Knappen, for alt dårligdom er blevet skåret væk i klubben og en hel ny organisation har rejst sig fra asken.
Starten på den nye tilværelse i en historisk stærk 2. Bundesliga var en smule usikker, da de fire første kampe blot resulterede i fire point, og straks var der snak om trænerfyring i Gelsenkirchen. Et nederlag på hjemmebane i premieren mod Hamburg på 3-1 blev vasket væk med en 3-0 sejr i Nordtyskland mod Holstein Kiel, men formen holdt ikke længe, og det nye hold spillede uafgjort i Aue, som blev fulgt op af et skammeligt nederlag mod Regensburg på hele 4-1.
Sæsonstarten gav dybe panderynker for Dimitrios Grammozis og co. Manageren havde i forvejen ikke megen støtte i baglandet, og onde tunger ville mene, at tysk-grækeren blot sidder i det varme sæde i mangel på bedre. Den 43-årige træner forsvarede sig med, at det stadig var et nyt hold med en masse spillere, der ikke kendte systemet endnu og ikke havde opbygget de relationer, som skulle til for at vinde fodboldkampe.
Torjäger Terodde
For at gøre situationen værre, blev den nye anfører Danny Latza skadet i premieren mod HSV og kunne se frem til en pause på sidelinjen på tre måneder. Grammozis fastholdt sin 3-5-2 formation med offensive wingbacks, men erstattede unge og usikre Florian Flick med den 24-årige Ko Itakura og klubikonet Ralf Fährmann med østrigske Martin Fraisl. Straks blev den defensive organisation mere robust og standhaftig, og samtidig blev kvaliteten i modstanderens målfelt større, anført af målmageren Simon Terodde.
Syv kampe senere og Grammozis kan kigge tilbage på en serie af resultater, hvor det er blevet til seks sejre og et enkelt nederlag mod Karlsruhe og en målscore på 14-3. Den nye mand mellem stængerne, Martin Fraisl, har holdt buret rent i fire kampe ud af lige så mange mulige og en bundsolid tremandskæde i forsvaret har sørget for, at Schalke primært har skulle bekymre sig om at score mål. En der ikke bekymrer sig om målscoring, er 2. Bundesliga-legenden Simon Terodde. Han har scoret vanvittige elleve mål i elleve kampe og været altoverskyggende vigtig for Schalke-holdet.
Den 33-årige superstriker suppleres pænt af hans arbejdsomme angrebskollega Marius Bülter, der gennem arbejdsraseri og ærgerrighed har stået navn til fire scoringer og to assists. Derudover har Thomas Ouwejan (lejet i AZ Alkmaar) indledt sit lejeophold i Gelsenkirchen med bulder og brag og har lagt op til seks scoringer gennem brugen af sit venstreben, der har leveret knivskarpe og præcise indlæg og dødbolde.
Schalke og de fortsatte problemer
Efter en tredjedel af sæsonen er overstået, ligger den stolte traditionsklub fra Ruhr på tredjepladsen med 22 point, blot tre point op til St. Pauli på førstepladsen. Spillet er dog stadig ikke sprudlende, og som oftest virker det som om, at plan A er at losse bolden op på Simon Terodde og håbe, at magien sker derfra. Nuvel, mange af scoringerne kommer fra indlæg fra wingbacks, men det kræver ikke meget scouting fra modstanderen for at se, at Schalke mangler kreativitet på midten af banen. Rodrigo Zalazar besidder alle kvaliteter til at blive en kreativ drivkraft, men har ikke været konsistent nok i sine præstationer, og Dominic Drexler kan som oftest blot bidrage en vej, men leverer fra tid til anden de skærende afleveringer, der kan splitte ethvert forsvar.
Grammozis møder dog stor kritik for en manglende gameplan og kontinuerligt at stille med de samme elleve, som ikke er en holdbar tilgang til resten af sæsonen. Dette blev bedst eksemplificeret mandag aften, hvor Schalke roterede fire spillere og tabte til 1860 München fra bunden af 3. Liga og lignede et hold i vildrede, når Simon Terodde og Thomas Ouwejan ikke er på holdkortet.
Hvis die Knappen skal holde oprykningsfest i maj måned og igen tilslutte sig det bedste selskab i tysk fodbold, kræver det et større taktisk repertoire fra Dimitrios Grammozis og hans kyndige assistenter samt en større stabilitet fra de nøglespillere, der skal give et smil på læben til de krævende Schalkefans.
