bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesligaen skal spilles uden tilskuere grundet corona virus
Corona virus, Ingen tilskuere, optakt

Bundesligakampe uden tilskuere er en realitet i et forsøg på at mindske udbrudt af corona virus. Det går blandt andet ud over Revierderbyet lørdag eftermiddag mellem Borussia Dortmund og Schalke 04, hvor der ikke vil være fans på stadion.

Tirsdag aften spiller RB Leipzig mod Tottenham i Champions League, og det bliver en af sidste kamp på tysk grund i et godt stykke tid, hvor der vil være tilskuere på lægterne. For allerede onsdag når Gladbach og Köln mødes i den udsatte derbykamp, bliver det uden tilskuere, og det bliver blot den første af mange kampe, hvor de skal spilles for tomme tribuner i Bundesligaen grundet corona virus. Det bliver samtidig også den første kamp nogensinde i Bundesligaens historie, der skal spilles uden tilskuere.

Søndag aften opfordrede den tyske Sundhedsminister Jens Spahn til, at samtlige delstater i Tyskland skulle aflyse arrangementer med mere end 1.000 deltagere, og efter et par dages betænkningstid har de tyske delstater nu valgt at følge anvisningen og dermed spille de kommende kampe uden tilskuere.

I Italien er al sport suspenderet indtil april grundet corona virus, men det har DFL ikke ønsket at gøre, da de ønsker at spille ligaen til ende inden for den planlagte tid og dermed kåre både mester, europæiske deltagere og nedrykkere som planlagt.

Det betyder at weekendes runde spilles som planlagt men at samtlige opgør altså uden tilskuere, og derfor får vi også et Revierderby mellem Dortmund og Schalke at se uden fans på stadion. Det bliver for Dortmunds vedkommende den anden kamp i denne uge, der spilles uden tilskuere, da deres returkamp i Champions League ude mod PSG også spilles for tomme tribuner.

Også Bayern Münchens kamp mod Chelsea i Champions League bliver spillet uden fans.

I Bremen har man besluttet at indføre forbuddet mod events med mere end 1.000 tilskuere frem til den 26 marts. Det oplyses endvidere, at det ikke er utænkeligt, at kampen helt aflyses, hvis fans forsøger at stimle sammen uden for stadion.

I Dortmund gælder forbudet til og med den 4. april, hvorefter der træffes en ny afgørelse. Dermed spilles kampen mod Bayern München også uden tilskuere.

Også 2. Bundesliga er ramt af corona virus.

Her er overblikket over, hvilke kampe der i weekenden spilles med og uden tilskuere

Ingen tilskuere:
Dortmund – Schalke
Hoffenheim – Hertha
Fortuna Düsseldorf – Paderborn
FC Köln – Mainz
Werder Bremen – Leverkusen
Augsburg – Wolfsburg
Kreuther Fürth – HSV
Arminia Bielefeld – Osnabrück
Jahn Regensburg – Holstein Kiel
Bochum – Heidenheim
Eintracht Frankfurt – Gladbach
RB Leipzig – Freiburg
Union Berlin – Bayern München

 

Har du billet til en af de kampe, der bliver berørt at tilskuerforbuddet, så opfordres der herfra til at holde øje med klubbernes egne hjemmesider i forhold til at få pengene retur.

opdateres…

You may also like
Bjarne Goldbæk
Interview: Bjarne Goldbæk – Ros til DFL, mentale udfordringer og problemer i Werder
Corona, reglerne, Bundesligaen
Podcast: Bundesligaen er tilbage!
Bundesliga, Bundesligaen, fodboldrejse, kampprogram, højdepunkter
Kamptidspunkter for runde 27-29 i 1. og 2. Bundesliga fastlagt
Corona, reglerne, Bundesligaen
Masker, fodjubel og omklædte spillere – sådan er reglerne for Bundesligaens genstart