Tirsdag aften bød på en taktisk interessant affære, da Arsenal tog imod Dortmund. Tyskerne havde inden da kun vundet én gang i de sidste 10 Champions League-udekampe og umiddelbart var det ikke nogen let opgave, da Arsenal kun havde tabt to Champions League-kampe på eget græs i de seneste 10 år. Begge gange var dog mod tyske klubber, så lidt håb var der at hente for Klopps mandskab.
Opstilling og formation
Med to kompetente taktikere ved roret var der lagt op til en drabelig duel på Emirates i London. Arsene Wenger måtte se bort fra Mathieu Flamini og en lang række vante kantspillere, hvorfor man stillede op med Arteta og Ramsey bag ved Rosicky, Özil og Wilshere på midtbanen. Jürgen Klopp havde tæt på en fuld trup at råde over, men måtte dog stadig undvære Gündogan. Sahin og Bender dannede makkerpar centralt mens Reus, Mkhitaryan og Blaszczykowski lå bag Lewandowski.
Opstillinger – dog har FourFourTwo byttet rundt på Dortmunds højre og venstre side.
Gegenpres
Kampen, eller i hvert fald Dortmunds tilgang, kan opsummeres med Jürgen Klopp-mantraet ”genpres er den bedste playmaker”. De gæstende tyskere var over Arsenal som høge og gav hjemmeholdet meget lidt tid på bolden. Det resulterede i hele 27 interceptions, hvoraf seks var på Arsenals banehalvdel.
Dortmunds dygtighed i at bryde spillet.
Også tacklingerne giver et fingerpeg om, hvor hurtigt og effektivt Dortmund lukkede Arsenal ned. Fire af de 16 succesfulde tacklinger faldt på Arsenals banehalvdel, og kun tre på banens sidste fjerdedel, hvor det rigtigt bliver farligt. I modsætning fik Arsenal slet ikke pillet bolden fra Dortmund på tyskernes egen halvdel, og måtte flere gange rage kastanjerne ud af ilden i egen farezone.
Dortmund tackler højt på banen, Arsenal længere tilbage.
Dortmund er et af Europas bedste omstillingshold, og det gælder ikke kun offensivt. At man er så hurtigt over modstanderen efter et boldtab gør det meget svært at etablere et modsvar, og det var også tilfældet tirsdag aften. I starten af kampen forsøgte Arsenal at bygge stille og roligt op fra bagerste geled, men med to-tre Dortmund-spillere over sig var det en risikabel taktik.
Trængsel på midten og plads til backerne
At Arsenal var uden folk som Podolski, Walcott og Chamberlain gjorde, at man havde fem midtbanespillere, der alle helst vil spille centralt på banen. Hos Dortmund er Reus og Blaszczykowski også glade for at trække ind i banen (og Lewandowski og Mkhitaryan trækker ofte ned), hvilket selvfølgelig resulterede i utrolig mange folk centralt og utroligt lidt plads. At Jack Wilshere kun kunne mønstre en afleveringssucces på 60% efter en lille halv time, var en klar konsekvens af dette. Fraværet af Flamini var også mærkbart; Arsenal manglede en decideret ankermand til at tage nærkampene og englænderne tabte derfor ofte duellen på midten.
Snæver midtbaneduel, men plads til backerne.
De fire backs var de eneste der holdte bredden i de første 45 minutter.
En anden konsekvens af så kompakt en midtbane er naturligvis, at der så bliver plads andetsteds på banen, nemlig på kanterne, hvor backerne var meget aktive. Alle fire backs fik rigtig meget plads fremadrettet , og især hos Arsenal så det ud til at skulle komme herfra. Arsenals backs fik en dårlig start, hvor Gibbs havde et par dårlige indlæg, men det udlignende mål kom fra et Sagna-indlæg.
Arsenal havde bedst succes i højre side i første halvleg (blå = succesfulde afleveringer)
Özil pakket ind – indtil…
Det lykkedes Dortmund at lukke helt ned for Mesut Özil – en af Arsenals mest formstærke spillere (en anden, Ramsey, var bundet af sine forpligtelser ved siden af Arteta) – i store dele af kampen. Den tyske playmaker havde selvfølgelig en masse succesfulde afleveringer, men det er bemærkelsesværdigt, hvor mange af dem der enten er på egen banehalvdel (siger noget om hvor langt nede Özil har måtte hente bolden) eller ude omkring sidelinjerne, hvor det aldrig rigtigt blev farligt.
Mesut Özil i de første 58 minutter – inden Cazorla kom på banen (lyseblå = nøgleaflevering)
Dette ændrede sig dog markant da Wenger pillede Wilshere ud og satte Cazorla på banen. Özil blev flyttet ud på kanten og det gav Arsenal mulighed for at presse Dortmund længere tilbage, true mere og kontrollere kampen bedre. Özils afleveringer lå længere fremme i banen og blev som resultat heraf oftere farligere – eksempelvis da han finder Cazorla på kanten af feltet.
Özil efter Cazorlas indskiftning. En langt større trussel.
Arsenal lokket frem
Det betød også, at Tomas Rosicky fik lov at operere centralt og Arsenal dermed kunne nyde godt af hans løbevillighed både offensivt og defensivt. At Özil røg på højrekanten havde dog også den konsekvens, at Arsenals venstrekant blev negligeret en smule. Cazorla, som egentlig lå derude, trak som vanligt meget ind i banen og på backen var Gibbs nødt til at støde langt med frem for at deltage i spillet. Med den konstellation ,og indskiftningen af Pierre-Emerick Aubameyang, var vejen banet for de lynhurtige Dortmund-omstillinger, og på 1-2-målet var Arsenal da også blevet fanget for langt fremme, og Aubameyang og Grosskreutz kunne snildt finde i hinanden i tyskernes højre side.
Dortmund vinder bolden og få stationer senere ligger den i Arsenal-målet.
Også Sagna hang voldsomt og Robert Lewandowski kunne således stå komplet umarkeret bagerst i feltet. Polakken havde indtil da ikke haft sin bedste kamp og havde kun ramt en medspiller på 64% af sine afleveringer i anden halvleg inden målet faldt.
Konklusion
Alt i alt var det en velspillet og underholdende kamp, hvor begge mandskaber eksekverede taktisk og var i stand til at lave løbende justeringer. Dortmund var ikke dominerende og Arsenal havde et par gode perioder, men alligevel blev det aldrig rigtigt farligt i tyskernes ende. Ved Arsenals scoring koksede Subotic og Weidenfeller i kommunikationen, men generelt var Dortmund-defensiven mere solid end hvad man kunne have frygtet. Tre af fire i bagkæden vandt 100% af deres tacklinger og kun to gange begik man frispark.
Det var dog Dortmunds held, at Arsenal lod sig lokke for langt frem og som Arsene Wenger udtalte, spillede englænderne måske for naivt hen mod kampens slutning. Havde de holdt den kompakte midtbaneform kunne det have set anderledes ud, da ingen i Dortmund-truppen matcher Gündogans kvaliteter i de små områder.
Billeder: squawka.com, fourfourtwo.com og bvb.de
