bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Diverse > 5 oplevelser du skal have med hjem fra fodboldturen til München

5 oplevelser du skal have med hjem fra fodboldturen til München

Fodbold er den mest populære sportsgren i Tyskland, og for mange fodboldfans er det at støtte sin lokale klub nærmest en religion. Det tyske fodboldforbund DFB har mere end 25.000 klubber under sig, og forbundet har næsten 7 millioner medlemmer, hvilket vidner om, at fodbold er tyskernes sport nr. 1. Tyskland har nogle af de mest entusiastiske og dedikerede fodboldfans i Europa, og Bundesligaen har flere tilskuere end tilsvarende ligaer i andre lande. Den tyske Bundesliga er den næstmest populære sport målt på antallet af tilskuere – den er kun overgået af den amerikanske Football League NFL. En fodboldtur til FC Bayern Münchens hjemmebane Allinz Arena vil få de fleste fodboldfans til at juble, og hvis de lykkes dig at lokke gutterne med, så er München det helt rigtige sted at besøge.

Besøg Allianz Arena – Europas eneste stadion der kan skifte farve

Det kommer næppe som nogen overraskelse, at fodboldspillere topper listen over de sportsfolk, der tjener flest penge. Selvom boksere og tennisspillere også ligger højt på listen, og sportsgrene som poker med bl.a. amerikaneren Chris Moneymaker og E-sportsteam som danske Astralis begynder at vinde store præmiepenge, er fodbold den absolutte højdespringer. Økonomien i fodbold betyder, at klubberne har råd til at bygge store og imponerende stadions til glæde for de mange tilskuere, og München er ikke nogen undtagelse. Allianz Arena har plads til 75.000 tilskuere og ligger dermed er stykke nede på listen over de største stadions i Europa. Barcelonas Camp Nou topper listen med en kapacitet på 100.000 tilskuere, men alligevel kaldes Allianz Arena for det mest moderne stadion, der findes. Den særprægede bygning er det eneste stadion i Europa, der kan skifte farve, hvilket er super smart for de 2 hold, der deler hjemmebane her, nemlig Bayern München og 1860 München. Alt efter hvem der spiller, vil holdets farve lyse arenaen op, så ingen er i tvivl om, hvem der er på banen.


Pixabay, by daniel-sauer0, Pixabay License

FC Bayern München fanshop

Når du besøger Allianz Arena, så skal du selvfølgelig også et smut ind i ”Die Bayern” fanshop. FC Bayern Store ligger på 3. sal i Allianz Arena, og her finder du alt, hvad en ægte Bayern Mûnchen fodboldfan kunne ønske sig. Der er et kæmpe udvalg af alverdens merchandise i rød-hvide farver og med FC Bayern München logo på. Fanshoppen er over 1.000 kvadratmeter stor, så der er god plads at gå rundt på. En oplevelse som du ikke må gå glip af, når du alligevel er på stadion.

Tag på Biergarten og oplev den specielle tyroler stemning

Når du nu er kommet til Tysklands hovedstad, og du ikke kan finde på flere fodboldrelaterede ting at se, så er der heldigvis også andre spændende attraktioner. Hvis du kan lide et stort krus øl og et solidt måltid mad, så skal du besøge en Biergarten. Der findes flere forskellige, hvoraf nogle har plads til flere tusinde mennesker. Stemningen er meget tyroleragtig, og flere steder er der bands, der spiller forskellig tyrolermusik, mens man spiser. Personalet (og mange af gæsterne) er iført lederhosen og kjoler, og det føles nærmest som om, at man er trådt 100 år tilbage i tiden.

Oktoberfest – Den store ølfestival

Hvis du hellere vil opleve en fest i kæmpeskala, så skal du planlægge at besøge München under Oktoberfesten. Denne enorme folkefest der første gang blev afholdt i starten af 1800-tallet, besøges i flg. Wikipedia nu af mere end 6 millioner mennesker hvert år, og nogle af de store telte på festivalen har plads til 10.000 mennesker. Selvom Oktoberfesten nok er mest kendt for store krus øl og høj musik, er det i høj grad også en familiefest med boder, karruseller og forlystelser for de yngste. Faktisk blev der slet ikke serveret alkohol i de første år, men i dag er øl i store krus en del af festivalen.


Pixabay, by RitaE, Pixabay License

BMW Welt – For alle drengerøve med hang til fede biler

Hvis du har en svaghed for biler, så skal du besøge BMW Welt, der ligger ved siden af BMW-fabrikken. I BMW Welt kan du se både nye og gamle BMW’er, og du kan se nogle af BMW’s fantastiske konceptbiler. BMW Welt-bygningen er en arkitektonisk perle, hvor der ikke er rigtige etager, men hvor alt smelter sammen til ét stort udstillingslokale. Der er god plads imellem bilerne, så man behøver ikke stå på nakken af hinanden, når de flotte biler skal nydes.