Selvom Dortmund sikrede sig en flot og fortjent 4-0 sejr mod Schalke i Revierderbyet, og Erling Håland nok en gang kom på tavlen, da han gjorde det til 1-0, blev det norske stortalent efterfølgende udsat for stor kritik. Ikke for sin præstation på banen, hvor han leverede en ny stor indsats, men for et interview umiddelbart efter kampen.
På de sociale medier har der det seneste halve døgns tid floreret et klip, hvor Erling Håland giver en journalist endda meget korte svar på en række spørgsmål og generelt virker træt af hele situationen. Det har fået flere til at kalde normanden for uforskammet og respektløs, mens andre mener det er en del af hans personlighed og stil. Klippet er dog kun et lige uddrag af hele interviewet med Erling Håland, som du kan se her, og så kan du ellers selv bedømme, hvor meget der er om snakken.