bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Podcast: Bulipod – vol 2: Fremtidens tyske landshold

Podcast: Bulipod – vol 2: Fremtidens tyske landshold

Efter VM-triumfen er det så småt blevet hverdag igen i det tyske, og det er tid til at rette fokus mod EM i 2016. Væk er 354 landskamps erfaring i form af Lahm, Klose og Mertesacker, der alle har sagt farvel til “Die Mannschaft”, og det var umiddelbart mere, end den tyske spillestil kunne holde til. I hvert fald blev de i går kørt over mod Argentina i en gentagelse af VM finalen med hele 4-2. En indkasseret scoring for hver stjerne på trøjen.

Podcasten fokuserer i denne uge på fremtidens tyske landshold og ser på hvilke talenter, der står klar i kulissen. Vi diskuterer også udpegelsen af Schweinsteiger som anfører samt udnævnelsen af den tidligere Stuttgart træner Thomas Schneider som Löws forlængede arm.

I løbet af udsendelsen kommer panelet også forbi det netop afsluttede transfervindue og giver deres personlige bud på de bedste og dårligste handler, og så ser vi også på tendenserne i Bundesligaen efter de første to runder.

Vært er Nicolai Lisberg og gæster er igen bulibolds Martin Krag samt Oscar Rothstein fra detsmukkespil.dk.

Har du forslag til, hvad vi skal diskutere i vore næste udsendelse, så skriv til os på enten Facebook eller twitter

Abonnér i iTunes!

 Subscribe in a reader

Relateret
You may also like
Podcast: Gladbach i Guldduel, transfers og farvel til Rudi Assauer
Podcast: Status på hinrunden og efterårets hold
PODCAST: Revierderby og Tysklands største talenter
Podcast: Stor optakt til Der Klassisker