bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Wolfsburg – Gladbach: Kampen om Champions League

Optakt: Wolfsburg – Gladbach: Kampen om Champions League

Rundens topkamp står mellem to hold, der stadig kan nå fjerdepladsen og dermed kvalifikation til næste års Champions League. Hjemmeholdet er kun et enkelt point efter Leverkusen, mens Die Fohlen udover en sejr skal sætte deres lid til, at Werder slår Die Werkself.

For begge hold er der dog tale om en mere end godkendt sæson, hvor især Wolfsburg har fået vist, at de er et hold, der skal tages seriøst i de kommende år. Den nuværende pointhøst på 57 point er faktisk det næsthøjeste i klubbens historie kun overgået af mesterskabssæsonen 2008/2009, hvor de vandt med 69 point.

Bas Dost og Malanda er fortsat ude med skader, men ellers har Hecking alle mand til rådighed. Det samme har hans kollega Lucien Favre.

For Gladbach er det sidste kamp for både Arango og ter Stegen, og for to profiler, der har fuldt meget på holdet de sidste par sæsoner, vil det være fantastisk at slutte af med at sikre klubben en Champions League plads.

Bud på opstillinger:
Benaglio – Träsch, Naldo, Knoche, Rodriguez – Polak, Gustavo, Arnold – de Bruyne, Perisic, Olic
Ter-Stegen – Korb, Jantschke, Stranzl, Dominguez –  Herrmann, Kramer, Nordtveit, Arango – Kruse, Raffael
Hold øje med:
Olic – 14 mål er det blevet til for kroaten, og han vil gøre alt for at slå sin personlige rekord for flest mål i en Bundesligasæson.
Arango – Bundesligaens bedste venstreben siger farvel efter fem år i Gladbach. Kan med sine dødbolde få en afgørende rolle i Gladbachs kamp for europæiske billetter.

Læs flere optakter:
Mainz – Hamburger SV: Farvel til Bundesligaen

You may also like
Fortuna Düsseldorf, optakt, gratis, Fortuna für Alle
Optakt til 6. runde i 2. Bundesliga – Düsseldorf og KSC marcherer
Optakt, Schalke
Optakt til runde 4 i 2. Bundesliga – En vred Zorniger og storkamp i Gelsenkirchen
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Sæsonoptakt: 1. FSV Mainz 05 – Svær sæson for Bo nummer to
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 3 i 2. Bundesliga – Paderborn marcherer