Sidste sæson:
Nummer 16 i Bundesligaen
Den forgangne sæson blev en kæmpe skuffelse og næsten en katastrofe for ”die Wölfe”. I 34. spillerunde kunne de være rykket ned, men med en sejr på 4-1 over Köln, degraderede de det ellers historiske HSV-mandskab til deres første sæson nogensinde uden for Tysklands fineste fodboldselskab. Wolfsburg selv skulle ud i det notorisk drabelige ”Relegationsspiel”, men fik dog reddet livet, da de i deres to opgør mod Holstein Kiel vandt med 3-1 i den første kamp og 0-1 returmødet. Dermed en samlet 4-1-sejr. Det var en naturligvis en kæmpe lettelse for klubben, at de sikrede en ny sæson i Bundesligaen, men når det nu er sagt, så var det en forfærdelig sæson for alle med hang til ”die Wölfe”. I sommerens transfervindue havde de satset stort og hentet nogle store og spændende navne ind. Forventningen var, at holdet skulle have været i stand til at kæmpe med om billetterne til europæisk fodbold, men det blev langt fra indfriet. At holdet også forrige sæson måtte ud i en direkte nedrykningsduel dengang mod Braunschweig gør ikke indtrykket af Wolfsburgs situation bedre.
Sæsonen bød også endnu en gang på en håndfuld trænerfyringer og træneransættelser. Tidligt på sæsonen fyrede man Andries Jonker, der sæsonen før havde reddet Wolfsburg fra nedrykning. Man hyrede Martin Schmidt til at overtage posten, og han startede også rigtig godt i en udekamp mod Bayern, hvor hans mandskab vendte 2-0 til 2-2. En god start, men senere på sæsonen følte klubben fra Niedersachsen sig endnu en gang nødsaget til at lave endnu en trænerfyring, da resultaterne udeblev og de fleste kampe endte i pointdelinger. Manden der skulle sikre ”die Wölfe” overlevelse blev den ultimative brandslukker Bruno Labbadia. Det blev anden sæson i træk, at Wolfsburg klarede sæsonen med tre trænere, efter Dieter Hecking, Valeríen Ismaël og Andries Jonker stod i spidsen for holdet i sæsonen forinden
Wolfsburgs største problem sidste sæson var at vinde fodboldkampe, hvilket kan lyde meget banalt. Men faktum var, at Wolfsburg spillede alt for meget uafgjort. De tabte faktisk ”kun” tretten kampe, men hele femten af holdets kampe endte i remis, hvilket ikke er noget, der gør, at man rykker sig særligt langt frem i tabellen.
Transfers:
Wolfsburg har indtil nu ikke været lige så aktive i sommerens transfervindue, som de så ofte har været. Det kan til dels skyldes, at der ikke har været særlig mange afgange. Klubben har solgt Daniel Didavi til Stuttgart, og Divock Origi er sendt tilbage til Liverpool efter sit lejeophold.
Fordi de to spillere ikke vil være at finde på Volkswagen Arena næste sæson, har Wolfsburg investeret i to nye spændende angribere. De har hentet et efterhånden velkendt navn i form af Daniel Ginczek hos Stuttgart og et lidt mindre kendt navn, men ikke desto mindre en interessant nyerhvelse i form af Wout Weghorst hos AZ Alkmaar. De har også lavet en aftale med Felix Klaus fra Niedersachsen-rivalerne fra Hannover 96.
I de defensive geledder har ”die Wölfe” også fået hentet lidt ind. Marcel Tisserand, som man sidste sæson havde lejet hos Ingolstadt, har nu fået underskrevet sig en permanent aftale med Bundesliga-klubben. Samtidig har de også fået den franske venstreback Jerome Roussillon til klubben fra Montpellier. Rousillon var angiveligt eftertragtet har flere af Bundesliga-klubber, hvilket også gør det til en lille skalp for Wolfsburg, at det er lykkes dem at signe ham.
I den lidt blødere del er der blevet sagt farvel til Landry Dimata, der er røget på leje hos Anderlecht, ligesom Max Grün nu er uden klub, efter reservemålmandens kontrakt udløb. Den 30-årige Pavao Pervan er i øvrigt ny reserve for Casteels.
Umiddelbart et fint transfervindue, men det er ikke et vindue, der har styrket dem markant.
Styrke/svækket:
Styrket
Denne sæson:
Det ligner et større puslespil for Wolfsburg at få en succesrig sæson. Det kræver først og fremmest, at der ikke florerer en masse kaos internt i klubben. Det er en klub, der kunne have godt af noget kontinuitet, for i de sidste par sæsoner har det lignet en rodebutik. To sæsoner i streg med tre forskellige trænere. Det taler sit tydelige sprog. Nu hvor Bruno Labbadia har trænersæddet kunne noget tyde på, at vi i hvert fald kommer til at se mindst en trænerfyring i Wolfsburg. Det meste historik om Labbadia viser, at han er en god mand i slutning af sæsonen for et bundhold, når skuden brænder, og man har brug for en til at redde holdet fra nedrykning. Når han så skal i gang med en ny sæson i spidsen for et hold, så plejer det sjældent at være en udpræget succes. Spørgsmålet er om Labbadia har evnerne til at bringe ”die Wölfe” sikkert igennem sæsonen, hvor de også kæmper uden for banen.
Volkswagen skandalen – du ved den med de knap så miljøvenlige dieselbiler – kostede bilfabrikanten en masse penge og dermed også Wolfsburg en masse penge. Støtten fra VW er ikke blevet sløfjet, men reduceret, og det er måske også en af årsagerne til, at vi ikke har set et Wolfsburg-hold, der har været synderligt aktive indtil videre på transfermarkedet.
Wolfsburg besidder rent faktisk en ganske stærk trup, men med de sidste to sæsoner in mente, så ville det være klogt ikke at få alt for store armbevægelser omkring udsigterne for den nye sæson. Det handler om at finde ud af, hvordan man får det bedste ud af rigtig dygtige spillere, for når man to sæsoner i streg ender i ”Relegationsspiel” med så stærke hold som Wolfsburg, så handler det selvfølgelig også om kulturen på holdet.
Det er ikke mange sæsoner siden, at man sad og mente, at Wolfsburg ville blive en afgørende magtfaktor i tysk fodbold. Godt nok har de økonomien til det, men sæsonerne siden da Wolfsburg både blev nummer to i ligaen og vandt DFB-Pokalen har vist, at de ikke har været noget nær en kontinuerlig magtfaktor i tysk fodbold. Vi kan måske sidde og sige, at holdet har et potentiale, men det er dog stadig en lille smule naivt at tro, at Wolfsburg med den udgave de har vist af sig selv de sidste par sæsoner, at de bare endnu en gang lægge sig op i toppen af tysk fodbold.
Skal det blive bedre i år, skal en spiller som Yunus Malli ramme det niveau, han viste i Mainz, ligesom Daniel Ginczek i front skal vise, at han endelig er klar til at levere over en hel sæson. Defensiven med Casteels, Bruma og Brooks er på papiret ganske solid og med Bruno Labbadia ved roret, bør de også kunne lukke bedre af i år.
Bud på placering: 13-16
Casteels – Verhaegh, Bruma, Brooks, Gerhardt – Arnold, Malli, Camacho – Brekalo, Ginczek, Klaus
Hold øje med – Maximilian Arnold
Der er måske ikke tale om den mest ekvilibristiske fodboldspiller i Bundesligaens historie, men han er dog en værdifuld spiller for Wolfsburg. En af klubbens egne, der har været med både I gode og mindre gode tider, og som sidste sæson viste nogle af de lederegenskaber, som der også er brug for. Er nu efterhånden er blevet 24 år, og kan ikke længere dække sig ind under begrebet talent, selvom han sidste sommer var en del af det U21 hold, der vandt EM-guld for Tyskland. Sparker godt udefra, men det bliver især i rollen som kampterrieren, at Arnold for alvor kan sætte sigt præg på Wolfsburgs s
