bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – Hertha BSC (uge 28)

Optakt: Schalke 04 – Hertha BSC (uge 28)

Ovenpå en veloverstået Englishe Woche er der igen Bundesliga-bold denne weekend, hvor hold der ikke vant til midtugekampe nok kan mærke i benene, at det er tredje spillerunde på kun en uge.

Fredag drager Hertha BSC til Schalke efter man tirsdag lagde græs til Bayern Münchens 24. mesterskab.

Schalke, derimod, har selvtilliden i orden efter man fik 0-0 med hjem fra Dortmund i et Revierderby præget af en kanon målmandspræstation fra Die Königsblauens Ralf Fährmann.

Schalke har således fortsat ét point op til Dortmund på andenpladsen mens Herthas nuværende niendeplads indikerer en komfortabel midterposition for oprykkerne.

Ud over at motivationen taler for Schalke, peger historikken også på hjemmeholdet. Schalke har nemlig vundet de sidste fem indbyrdes opgør i streg – med en samlet målscore på 11-1 – og står som sejrherre i ni af de sidste 10 indbyrdes opgør i alle turneringer. Hertha har ikke scoret på Veltins Arena i seks opgør, mens Schalke har vundet syv af de sidste otte hjemmekampe i Bundesligaen.

Hertha har tabt de seneste tre opgør (mod Bayern, Gladbach og Hannover), hvor man i alle tilfælde lukkede tre mål ind. Hovedstadsklubbens defensiv skal således oppe sig mod Schalkes dygtige offensiv, hvis man ikke vil se en gentagelse af dette.

Forvent en kamp med Schalke i førersædet i deres jagt på rivalerne fra Dortmund og på at sikre den direkte CL-kvalifikation. Hertha skal sætte sin lid til Adrian Ramos i front og håbe, at Fährmann ikke gentager præstationen fra Revierderbyet.

Bud på startopstillinger

Fährmann – Hoogland, Ayhan, Matip, Kolasinac – Neustädter, Goretzka – Obasi, M. Meyer, Draxler – Huntelaar

Kraft – M. Ndjeng, S. Langkamp, Brooks, Holland – Hosogai, Skjelbred – Allagui, Ronny, N. Schulz – Ramos

Hold øje med

Kaan Ayhan – Endnu en ung Schalke-spiller der har brudt igennem denne sæson. Har gjort det godt på det seneste, fået roser fra rivalernes træner, Jürgen Klopp, og er igen udset til at skulle starte i midterforsvaret.

Adrian Ramos – Den nok kommende Dortmund-spiller er svær at komme udenom i Herthas fornuftige sæson. Har scoret 44% af Herthas mål denne sæson, og er nok også manden der skal præstere, hvis man vil udfordre Schalke fredag aften.

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Bulipod ep. 12 – Dansker-invasion, Schweinsteiger og de største, tyske handler
Farvel til den store Bastian
Fremtidens mænd – et kig ind i krystalkuglen