bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: HSV – Bayern München: Kan motivation gøre forskellen?

Optakt: HSV – Bayern München: Kan motivation gøre forskellen?

HSV, oprykning

Hamburger SV hænger i en tynd tråd. Der skal to sejre (og nul Stuttgart-point) for at undgå playoff-pladsen mens Nürnberg og Braunschweig stadig kan overhale nedefra og sende den traditionsrige Hamborg-klub direkte ned.

Lørdag er modstanderen Bayern München, der allerede har sikret sig det tyske mesterskab og spillet under niveau i Bundesligaen siden. Senest har Peps tropper måtte se sig slået ud af Champions League af Real Madrid – på overbevisende vis endda – men en pokaltriumf kan stadig redde lidt af æren.

Efter nederlaget til Real kan vi se en trodsreaktion fra Bayern, der efterhånden skylder sine fans en god præstation på banen, men det er heller ikke utænkeligt, at Pep ikke formår at sætte sine folk op til endnu en betydningsløs Bundesligakamp.

Betydningsløs er kampen bestemt ikke for HSV, der møder Europa-jagtende Mainz i den sidste spillerunde. Point mod Bayern vil derfor være mere end kærkomment, men historikken taler ikke for Hamburger SV.

I denne sæsons DFB Pokal vandt Bayern 5-0 i Hamborg mens man hjemme vandt 3-1 i ligaregi. De fleste husker nok også 9-2-sejren på Allianz Arena sidste sæson, hvor man Hamborg vandt 3-0. Vi skal tilbage til 2009 for at finde den sidste HSV-sejr, men til gengæld vandt nordtyskerne også to gange 1-0 over Bayern i dette år.

Hold øje med:

Hakan Calhanoglu – har taget skiftet fra 3. Liga til Bundesligaen uden problemer og har etableret sig som HSV’s bedste kreative spiller. Hans præstationer har overflødiggjort van der Vaart, der slet ikke kan finde niveauet. Skal HSV have point mod Bayern kræver det en stærk defensiv præstation, men man skal samtidig kunne true offensivt og her er Calhanoglu det bedste bud.

Mario Götze – Det er ikke sikkert Götze starter inde, men den tidligere Dortmund-spiller har luftet sin utilfredshed over for Bild. Han vil have mere spilletid og havde håbet på en større rolle under Pep, og får han chancen vil han nok gøre sit til at underbygge sine ord med handling.

Bud på opstillinger:

Adler – Diekmeier, Westermann, Mancienne, Jansen – Jiracek, Badelj, Rincon, Ilicevic – van der Vaart – Calhanoglu

Neuer – Lahm, J. Boateng, Dante, Alaba – Javi Martinez, Schweinsteiger – Robben, T. Müller, Ribery – Mandzukic

Andre optakter til denne runde i Bundesligaen:

Freiburg – Schalke 04

Dortmund – Hoffenheim

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Bulipod ep. 12 – Dansker-invasion, Schweinsteiger og de største, tyske handler
Farvel til den store Bastian
Fremtidens mænd – et kig ind i krystalkuglen