bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Dortmund – TSG 1899 Hoffenheim

Optakt: Borussia Dortmund – TSG 1899 Hoffenheim

I en direkte kamp om tredjepladsen kan rundens opgør blive afgørende for, hvem der kvalificerer sig direkte til Champions League. Således er der kun ét point, der adskiller de to hold.

Kampfakta:
Spillested: Signal Iduna Park
Dommer:
Felix Brych
Kamptidspunkt:
Lørdag 15.30
På TV:
Eurosport 2

Holdnyt:
Borussia Dortmund:
Dortmund mistede i sidste runde tredjepladsen, da de kun spillede 0-0 hjemme mod FC Köln og for første gang i 2017 mistede point på hjemmebanen. Denne gang gælder det Hoffenheim, som besøger den vesttyske klub. Dortmund kan glædes ved fortsat at være ubesejrede på Signal Iduna Park i over to år, og skal de have forhåbninger om tredjepladsen, skal statistikken forblive ved dette. Med et nederlag vil de være fire point efter Hoffenheim med kun tre kampe tilbage af sæsonen.

Die Schwarzgelben har haft et godt tag på Hoffenheim, som de ikke har tabt til siden 2013. Dengang tabte Dortmund 2-1 på hjemmebane. I de seneste ti indbyrdes opgør er det blevet til fire Dortmund sejre, to Hoffenheim sejre og hele fire uafgjorte. Derfor er der også lagt op til et lige opgør, ligesom det seneste der endte 2-2.

For at sejre skal, de få gang i Aubameyang, som plejer at være glad for at score, når de møder de øvrige tophold. Således scorede han sejrsmålene i opgørene mod Bayern München og Leipzig, hvor begge opgør endte 1-0. Hvem ved, måske kan han gentage succesen og bringe Dortmund tilbage på tredjepladsen.

I forhold til de taktiske overvejelser må Tuchel overveje, om han skal bruge Bender eller Ginter i forsvaret, mens Guerreiro, Kagawa og Castro må kæmpe for en pladserne på den centrale midtbane. I forhold til skader er der ingen nye i forhold til sidste runde, og derfor er Bartra, Götze, Rode, Sahin og Schürrle fortsat ude af truppen.

TSG 1899 Hoffenheim:
Overraskelsen fra Hoffenheim har haft en flot sæson, efter de kun lige akkurat overlevede Bundesligaen i sidste sæson. Med den sikre plads i top fire, har Julian Nagelsmanns tropper taget ligaen med storm. Denne succes skal holdet forsøge at vedligeholde i sæsonens sidste tre kampe, så de kan fastholde tredjepladsen. Den nuværende succes understreges ved, at de med sidste rundes sejr over Frankfurt kom op på 58 point, hvilket de ikke har opnået i en hel sæson før.

Die Kraichgauer kan muligvis drage fordel af, at de kun har skulle koncentrere sig om DFB-pokal og Bundesligaen i denne sæson, mens BVB også har spillet europæisk indtil for nyligt. Dette gør, at Dortmund har spillet 48 betydende kampe, mens Hoffenheim har nøjes med 34 kampe. Dette kan muligvis gøre den lille forskel i sæsonens sidste kampe.

Da ingen spillere er skadet eller i karantæne, kan Nagelsmann glædes ved at have alle mand til rådighed. For at få et godt resultat til dagens kamp, må vi formode, at det bliver med en defensiv tilgang, hvilket kan give plads til Toljan frem for Zubar, da han har hurtigheden til at passe på BVB’s offensiv. Derudover kan det også blive plads til Uth i offensiven, da han med sin hurtighed kan ramme forsvaret i kontrastød.

Karantæner:
Borussia Dortmund:
Ingen
TSG 1899 Hoffenheim:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund: Bürki – Piszczek , Sokratis , Bender – C. Pulišić , Castro, Weigl , Schmelzer – Dembele , Reus – Aubameyang
TSG 1899 Hoffenheim: Baumann – Sule , Vogt , B. Hübner – Kaderabek , Rudy , Zuber – Demirbay , Nad. Amiri – Wagner, Kramaric

Vidste du, at…:
hvis vi udelukkende kigger på pointene fra 2017, så har begge hold vundet 30 point, mens de stort set også har samme målscore (Hoffenheim 30-15, Dortmund 30-16)?

Dom:
Kampens betydning i mente gør det formentlig til en tæt og nervøs kamp. Dortmund har fordel af hjemmebanen og kan ikke tåle at tabe. Omvendt kan Hoffenheim med en sejr trække fra på tredjepladsen, men en uafgjort på Signal Iduna Park er også et fornuftigt resultat. Kampen ender 1-0.

You may also like
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
Borussia Dortmund, BVB, Nuri Sahin
Dortmund og Nuri Sahin: Et sted mellem Stallgeruch og mittelmaß
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
Hvor gammel er Youssoufa Moukoko
Hvor gammel er Youssoufa Moukoko egentlig?