Hos bulibold.dk kan du finde dybdegående artikler, om alt hvad der rør sig inden for tysk fodbold. Vi graver dybt, analyserer og perspektiverer i vores målsætning om at levere kvalitetsstof. Vores skribenter har en unik viden og en stærk evne til at formidle, så vi tør godt love, at du som læser bliver både klogere og underholdt i processen.
Hos os vil du kunne læse gennemarbejdede artikler om aktuelle (og uaktuelle) emner, hvor kvalitet er nøgleordet.
Vi vil desuden levere en række faste indslag i form af optakt til hver spillerunde, kåring af rundens hold, taktiske analyser, dybdegående profiler af hold og spillere, samt historiske indslag. Og som noget nyt vil vi fremover også forsøge at levere deciderede nyheder til siden
Det er tysk. Det er nørdet. Og vi håber, at du tager godt imod siden.
Har du lyst til at blive en del af bulibold.dk?
Vi søger tit nye skribenter eller lignende. Kan du bidrage til bulibold.dk på den ene eller anden måde hører vi derfor gerne fra dig. Læs mere her.
Redaktion
Nicolai Lisberg
Han er uddannet journalist og har fulgt Bundesligaen tæt, siden Toni Polster lavede sin første Doppelpack og Turbo-Bent blev til Trabi-Bent. Har en fortid i det skønne Ruhrpott og skriver og taler om tysk fodbold for blandt andre Tipsbladet, SpilXperten og Mediano, ligesom han arbejder hos UEFA. Lever efter devisen “Nach dem Spiel ist vor dem Spiel”. Følg ham på twitter her
Faste bidragsydere
Alexander Hansen
René Rau-Andersen
Jeppe Krarup-Nielsen
Henrik Toudahl Offersen
Jesper Lundsgaard
Mads Haugaard
Magnus Stub
Søren Kristensen
Ulrik Forsom
Raymund Nelausen
Jakob Svendsen
Som skribent må du gerne:
- Elske at skrive
- Have gode formidlings- og researchevner
- Være analyserende og i stand til at spotte en god historie
- Være en fodboldnørd med interesse for det taktiske, det historiske, det nye eller det kuriøse
Som skribent kommer du til at:
- Lave nørdede baggrundsartikler, historiske indslag eller kortere aktuelle historier
- Have mulighed for at lave interviews med tidligere og nuværende BL-danskere (vi har kontakten, du har vinklen)
- Selv vælge dine emner alt efter hvad der interesserer dig (ellers har vi masser af gode ideer)
- Få meget frie hænder mht. arbejdsopgaver og tidsforbrug
- Få muligheden for at deltage i vores podcast
- Få feedback fra journalister, der udvikler dine evner
- Blive udgivet på etablerede medier – hos bulibold.dk
Tjansen er som udgangspunkt ulønnet og vi sigter på, at have folk tilknyttet, hvor det, ligesom for os selv, er lysten der driver værket. Til gengæld tilbyder vi (unge) skribenter en platform til at arbejde med deres talent og dygtiggøre sig, inden turen måske går videre ad den journalistiske karrierevej.
Blandt de skribenter, der nu eller tidligere har slået deres folder på bulibold.dk, har flere været brugt som eksperter eller er blevet tilknyttet på andre medier, såsom: DR Sporten, Ekstra Bladet Sport, Tipsbladet, Mediano, Fodbold FM, Zetland mv.
Er det noget for dig? Skriv et par ord om dig selv til os – mailen finder du til højre.