Søndag aften blev der trukket lod til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25, og der venter særligt to kæmpe kampe, når Bayern München og bayer Leverkusen mødes i et ægte pokalbrag, mens RB Leipzig hjemme tager i mod Eintracht Frankfurt.
Den efterhånden ganske velkendte saxofon-mand, der skabte liv og glade dage under EM-slutrunden i Tyskland denne sommer, havde denne gang æren af at være lykkens gudinde, da der søndag aften blev trukket lod til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25.
Og han leverede sød musik ved at udtrække nogle kæmpe kampe, som vi nu kan se frem til. Størst er selvfølgelig opgøret mellem rekordvinderne fra Bayern München og de forsvarende pokalvindere fra Bayer Leverkusen, mens det også er værd at nævne, at RB Leipzig hjemme skal op i mod Omar Marmoush og Eintracht Frankfurt.
Endelig så venter der et gensyn for Florian Kohfeldt, da den tidligere Werder Bremen-træner, der nu sidder på bænken i Darmstadt, skal op i mod sin tidligere klub.
Arminia Bielefeld fra 3. Liga, der er det lavest placerende hold, der er tilbage i pokalen har hjemmebanefordel, når de møder SC Freiburg, efter de i runden forinden slog Bo Svenssons Union Berlin ud af turneringen.
Overblik over lodtrækningen til 1/8-finalerne i DFB Pokal 2024/25:
Arminia Bielefeld | SC Freiburg |
FC Bayern München | Bayer 04 Leverkusen |
SV Werder Bremen | SV Darmstadt 98 |
RB Leipzig | Eintracht Frankfurt |
Karlsruher SC | FC Augsburg |
Jahn Regensburg | VfB Stuttgart |
1. FC Köln | Hertha BSC |
VfL Wolfsburg | TSG 1899 Hoffenheim |
Kampene i 1/8-finalerne i pokalturneringen spilles den 3. og 4. december 2024, mens kvartfinaler, semifinaler og finale finder sted i løbet af foråret 2025.
Vil du gerne ned og opleve den fantastiske stemning i forbindelse med kampene i DFB Pokalen, så læs mere her om, hvordan du får billetter til kampene i samarbejde med Football Travel