bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Dagbog fra en HSV-fan

Dagbog fra en HSV-fan

HSV, oprykning

Følgende er uddrag fra min virtuelle dagbog og et indblik i de følelser, jeg som fan af Hamburger Sport-Verein har måtte slås med. Det hele kulminerer lørdag den 23. maj, hvor alt kan gå galt, eller alt kan ende i jubel.

Den 18. maj 2014:
Efter at have været klinet til fjernsynsskærmen i cirka to timer skrev jeg følgende på min Facebook-profil: ”IMMER ERSTE LIGA – HSV! Sidder fandme og tuder som en lille pige.” – og det gør jeg vitterligt.

Den 18. maj 2015:
I dag er det præcis et år siden, Hamburger Sport-Verein spillede den anden af to playoff-kampe mod Greuther Fürth, der gav holdet endnu en sæson i den række, de aldrig har forladt: Bundesligaen. Et år senere sidder jeg nok en gang med nedbidte negle og flossede nerver. Det er ikke til at holde ud. For denne gang – med en enkelt spillerunde tilbage i sæsonen 2014/2015 – er elbens perle i en mindst lige så miserabel situation. HSV ligger på 17.-pladsen – altså den næstsidste – med 32 point. Af potentielle scenarier for klubben er der følgende: direkte nedrykning, playoffkamp eller redning.

Den 26. maj 1988:
Jeg bliver født og har fra starten to fodboldgale morbrødre. De er begge HSV-fans, og det er direkte nedarvet fra deres far; min morfar. På den måde har der aldrig rigtig været tvivl om, hvem jeg skulle holde med i Tyskland – ej heller hvorfor. Jeg er opflasket med nordtysk forelskelse og alt hvad det indebærer af had til Werder Bremen og klubber øst, vest og syd for floden Elben.

31. juli 2014:
Hamburger SV er i gang med at samle det hold, der skal markere sig – groft sagt – meget bedre end sæsonen før. Valon Behrami er seneste skud på stammen, og da jeg hører, han denne dag er til lægetjek i Hamburg, tænker jeg ”Yes. Det her bliver til noget stort.” Tidligere på måneden har klubben desuden sikret sig en permanent aftale med Pierre-Michel Lasogga. Manden, angriberen, fighteren, kæmpen der nærmest egenhændigt reddede klubbens røv i 2013/2014-sæsonen.

23. august 2014:
Sæsonåbneren mod oprykkerne fra Köln bliver en skuffelse. Det affejes med, at det nok bare er premierenerver.

30. august 2014:
HSV taber 0-3 hjemme til den anden oprykker, Paderborn. Jeg er edderspændt rasende efter at have været vidne til en jammerlig gang fodbold.

28. september 2014:
HSV scorer sæsonens første mål. Jublen er ikke synderlig stor, seancen er nærmest tragikomisk. Premierenerver er det i hvert fald ikke. Holdet er bare gennemført elendigt spillende.

4. oktober 2014:
SÅDAN! Nu vender det hele. En 1-0 sejr over Dortmund må være præcis, hvad der skal til for at få holdet i gang. Den følelsesmæssige nedtur er en saga blot. Nu skal det være. Auf geht´s Hamburg.

14. marts 2015:
Et 3-0 nederlag til Hoffenheim. Det begynder at gå op for mig, at den her sæson kan – og bør – ende i en katastrofe. Følelsen af afmagt sidder malet i mit ansigt. I den tid, jeg har levet, har Hamburger Sport-Verein aldrig været sådan rigtig god, men det har heller aldrig været sådan helt håbløst elendigt. HSV har i det mindste altid været en del af 1. Bundesliga. Det kan være slut nu. For holdet ér elendigt og har været elendigt det meste af sæsonen og sæsonen før den. Sidste sæson skulle være en enlig svale, som at jokke i en hundelort. Det stinker, men kan vaskes af, men selv ikke den hjemvendte Ivica Olic, hentet som en anden frelser, kunne vaske ruden på den synkende skude. Den vingeskudte svale med kurs direkte mod bunden.

25. april 2015:
Den nye træner (sæsonens fjerde) Bruno Labbadia sikrer HSV den første sejr siden midten af februar. Det her lugter af chokeffekt. Holdet spiller med gejst og glæde. Selv Lasogga er fest og farver. Nu vender det. Vi redder os ud af den her suppedas uden problemer. Nur der HSV. Jetzt geht´s los.

16. maj 2015 klokken 15.00:
Efter sidste spillerundes uafgjorte resultat mod et andet bundhold, Freiburg, skal HSV vinde over Stuttgart i dag for at gøre sig ret store forventninger om overlevelse. Jeg er optimistisk og tror på, at det nok skal lykkes. Det er HSV. Dinosauren. Unabsteigbar. Bundesligaen uden HSV er jo urealistisk. Selvfølgelig klarer die macht von der elbe den. I virkeligheden sidder jeg i sofaen og har drukket halvanden liter kaffe, har bidt mine negle ned til roden, og jeg kampsveder. Det er indbegrebet af en skæbnekamp.

16. maj 2015 klokken 15.45:
Jublen vil ingen ende tage. Jeg kaster en sofapude gennem min stue i lykke. Jeg skriver på Twitter ”Gojko Kacar redder egenhændigt @HSV denne sæson. Tre mål i de seneste tre kampe. #bulibold #hsv”.

16. maj 2015 klokken 15.57:
Christian Gentner scorer for Stuttgart. Mere er der ikke at sige om det.

16. maj 2015 klokken 16.05:
Martin Harnik scorer for Stuttgart. Førnævnte pude flyver endnu en tur gennem stuen. Denne gang i raseri. Den rammer fjernsynet, der er ved at vælte. Gid det dog var væltet, så jeg ikke skulle se HSV tabe endnu en kamp.

16. maj 2015 klokken 17.50:
Jeg giver op. Følelsen af afmagt skinner i gennem alt. Det ser totalt umuligt ud for min klub. Min dinosaur. Den klub, der altid har været der. Den klub, der købte spillere ind til at forbedre sidste sæson. Den klub, der var vingeskudt, men lappet sammen. Det er forbi. Jeg tror ikke på det længere. Der er noget, der forpester mit hjertebarn i det tyske. Det kan ikke beskrives med ord, hvor håbløst det føles at være HSV-fan. Fejlslagne spillerkøb, modløse stjerner, der ikke præsterer, og en direktion der famler i blinde og ansætter/fyrer trænere til højre og venstre.

17. maj 2015:
Hvor i alverden skal jeg rette min vrede og afmagt? Er det Rafael Van Der Vaart, kaptajnen der har spillet under niveau hele sæsonen, der er skyld i, at HSV meget vel kan være fortid som bundesliga-dino? Er det Dietmar Beiersdorfer, der som direktør, har taget forkerte beslutninger og ansat forkerte trænere og fyret rigtige? Er det Klaus-Michael Kühne, storinvestoren der redder røven på den pengetrængte klub gang på gang? Jeg ved det ikke, men jeg ved, at jeg er vred. Jeg er nervøs, og jeg er bekymret. I går mistede jeg troen på, at HSV redder sig, da det ikke lykkedes at vinde over Stuttgart. En klub der som Hamburger SV er med helt nede i bunden, og kan rykke ud.

23. maj 2015:
34. spillerunde. HSV møder et formsvagt Schalke-hold hjemme i Hamburg. Det er nærmest utænkeligt, at Hamburger SV kan redde sig, hvis ikke sejren køres hjem. Jeg kan ikke se, hvor den skal komme fra. Jeg har givet op.

24. juli 2015:
2.Bundesligaen starter på en ny sæson…..

14. august 2015:
1.Bundesligaen starter på en ny sæson…..

You may also like
21. runde i 2. Bundesliga
Optakt til 21. runde i 2. Bundesliga – Knüller i Köln
Optakt, Schalke
Optakt til runde 19 i 2. Bundesliga – HSV vinder, men taber ansigt
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 18 i 2. Bundesliga: Et topholds forbandelse
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 17 i 2. Bundesliga: HSV og det evige spørgsmål