bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Bundesliga: Rundens hold – uge 29

Bundesliga: Rundens hold – uge 29

Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.

Rundens hold – Uge 15 (4-2-3-1):

Screen Shot 2014-04-08 at 11.00.41

TOR
Sven Ulreich (Stuttgart) – Takket være Ulreich fik Stuttgart en livsvigtig sejr. Gæsterne fra Freiburg havde otte forsøg indenfor rammen, men den tyske målmand viste klassen med et par gode redninger.

ABWEHR
Heiko Westermann (Hamburger SV) – Tyskeren kan med lidt held øjne en VM-plads, og fredagens kamp gjorde hvert fald ikke noget for at mindske hans kandidatur. Var sammen med resten af HSV-defensiven med til at lukke af for Leverkusen, og så var hans scoring små ti minutter før tid ikke blot vigtig, men også fremragende sparket ind.

Antonio Rüdiger (Stuttgart) – Havde et flot efterår, men i takt med Stuttgarts frie fald, er Rüdiger også dalet i niveau. Mod Freiburg var han blandt sit holds bedste og havde også et farligt forsøg, der dog ramte træværket.

Marcel Correia (Braunschweig) – Blot 33 procents boldbesiddelse til hjemmeholdet betød, at forsvaret var under belejring det meste af kampen. Det gjorde dog ikke så meget, for Correias 14 clearinger var med til at sørge for en fornem 3-0 sejr.

Alexander Madlung (Frankfurt) – Frankfurt fik en vigtig sejr i en lige kamp, der sagtens kunne være tippet til Mainz fordel. At den ikke gjorde det, er i høj grad Madlungs fortjeneste. Ledede forsvaret med hård hånd og havde undervejs hele otte clearinger heraf en redning på målstregen.

MITTELFELD
Daniel Baier (Augsburg) – Inden kampe satte vi fokus på det, der muligvis er Bundesligaens mest undervurderede spiller, Daniel Baier. Han fik lukket godt af for Bayern offensiven, og så var han manden med assisten, der gav Bayern det første Bundesliga nederlag i mere end 50 kampe.

Leon Goretzka (Schalke) – Var tilbage på den foretrukne position som defensiv midt, og det er altså der, at talentet kommer bedst til udtryk. Fik vendt kampen efter en dårlig Schalke start, og var manden med den udlignende scoring.

Marco Reus (Dortmund) – Er for tiden en en-mands hær hos die Schwarz-Gelben. I sidste runde sikrede hans hattrick tre point i Stuttgart og mod Wolfsburg var det hans assist og scoring der vendte slaget efter pausen.

Hakan Calhanoglu (Hamburger SV) – De har godt nok kontrakt på ham helt frem til 2018, men med den form han viser for tiden, er han ikke Hamburg-spiller lang tid endnu. Spiller med en sjælden set optimisme og skyder på alt, hvad der rører sig. Målet til 1-0 var endnu en ad dem, vi om mange år vil se i en kavalkade og Calhanoglus bedste langskudsmål.

Alexandru Maxim (Stuttgart) – En halv time blev det til for Maxim. I den halve time formåede han at score og lægge op til mål i den vigtige sejr mod Freiburg. Derfor får han pladsen på denne uges hold.

STURM
Joselu (Frankfurt) – Den 24-årige spanier har været flittigt scorende for Frankfurt i denne sæson, og med mål og en generelt god indsats, holder han akkurat Lewandowski væk fra pladsen i front.

TRAINER
Markus Weinzierl (Augsburg)
Lieberknecht skaffede Braunschweig en flot 3-0 sejr i derbyet mod Hannover 96, men Weinzierl formådede at gøre det, ingen andre har kunnet før ham. At besejre Bayern München. Og ja, Bayern er allerede mestre og stillede med en række reserver, men vi anerkender alligevel præstationen med prisen som ugens træner.

Rundens kamp:
Hamburger SV – Leverkusen 2-1
Et Calhanoglu-projektil, Julian Brandts første Bundesliga scoring efter drop af Adler og Westermanns Sonntags Schuss. Fredagens kamp havde ganske enkelt det hele.

Honorable mentions
Kruse, Adler, Di Santo, Kumbela, Lewandowski, Djourou, Jung, Schwaab, Ibrahima Traore, Arango, Elia, Matip, Hochscheidt

 

You may also like
Tyske ord, udtryk, sprogblomster
Tyske sprogblomster – de bedste, tyske fodboldudtryk
Rundens hold i Bundesligaen – runde 29: Rekord-Sancho,
Rundens hold i Bundesligaen uge 28: Bayern-dominans og Mainz i målhumør
Rundens hold i Bundesligaen – uge 27: Hattrick-Held Yussuf Poulsen