Hver uge umiddelbart efter sidste slutfløjt sætter bulibold.dk rundens Bundesligahold. Buli-holdet er vores bud på spillere, som på den ene eller anden måde har gjort sig positivt bemærket og dermed fortjent en lille anerkendelse.
Rundens hold – Uge 22 (4-2-3-1):
TOR
Raphael Schäfer (Nürnberg) – Med to straffesparksredninger er Schäfer selvskrevet til rundens hold. Nürnberg-keeperen havde et par redninger derudover og bar således meget af ansvaret for holdets sejr over Braunschweig.
ABWEHR
Rafinha (Bayern München) – Højrebacken blev noteret for to assists, en afleveringssucces på 93%, tre tacklinger og hele 111 boldberøringer. Brasilianeren har præsteret godt denne sæson og pladsen på Rundens buli-hold – og udtagelsen til det brasilianske landshold – er således fuldt fortjent.
Slobodan Rajkovic (Hamburger SV) – That’s a first! Var frosset ude af først Torsten Fink, senere van Marwijk, men fik chancen i Slomkas debut, og kvitterede med en MoM-præstation mod Dortmunds farlige offensiv og HSV’s første cleansheet siden oktober.
Javi Martinez (Bayern München) – Var at finde i Münchens centerforsvar mod Hannover 96 og holdt glimrende fat i Diouf og Rudnevs ved at vinde 93% af sine dueller i luften, tre tacklinger og 113 boldberøringer.
Bastian Oczipka (Eintracht Frankfurt) – Det blev godt nok “kun” til 0-0 hjemme mod Werder Bremen, men Oczipka – der har kæmpet om venstrebackpladsen med Djakpa – leverede både defensivt og – især – offensivt med rekordhøje 130 boldberøringer, to skud på mål og tre succesfulde driblinger.
MITTELFELD
Tolgay Arslan (Hamburger SV) – En anden spiller der lukrerede på HSV’s trænerskifte og startede inde efter tre kampe som indhopper. Vandt duellen med Bender og Sahin centralt og noteredes for en assist.
Milan Badelj (Hamburger SV) – En regulær arbejdshest i maskinrummet. Hele syv succesfulde tacklinger stod han for mod Dortmund, og med to skud på mål og to succesfulde driblinger, var det en allround præstation fra den 24-årige.
Thomas Müller (Bayern München) – To mål fra tre forsøg mod Hannover (og 20 af slagsen i sæsonen), og selvfølgelig i Müllersk stilart, der får det til at se utilsigtet og overraskende ud.
Hakan Calhanoglu (Hamburger SV) – Mange om buddet på 10’er positionen denne runde, men Calhanoglu tager den med sit usandsynlige frisparksmål fra midten af banen (se nedenfor). Det er tredje gang denne sæson, at han scorer direkte på frispark!
Roberto Firmino (Hoffenheim) – Seks skud mod mål, fem succesfulde driblinger, to ditto tacklinger og en enkelt scoring. Firmino fortsætter derudaf for Hoffenheim og det bliver interessant at se hvor mange bejlere der er til brasilianeren til sommer.
STURMER
Josip Drmic (Nürnberg) – Vi har valgt en angriber der godt nok ikke kom på tavlen denne runde, men som til gengæld leverede to assists og dermed var vital i Nürnbergs comeback i en underholdende bundstrid mod Braunschweig. Schweizeren bør være VM-materiale og dermed – trods sin kun første sæson i klubben – salgspotentiale til sommer.
TRAINER
Mirko Slomka (Hamburger SV) – Det kan ikke rigtig være andre. Vender tilbage til Bundesligaen med stil og hiver et druknet HSV-mandskab op fra sølet mod ét af ligaens allerbedste hold. Bravo.
Ugens kamp: Nürnberg-Braunschweig 2-1
Det kunne sagtens have været en af de mere målrige kampe, der blev ugens udvalgte, men bundopgøret i Nürnberg havde det meste. En udvisning i første halvleg, skiftende føringer og tre(!) brændte straffespark. Drama.
Honorable mentions
Fährmann, Jantschke, Verhaegh, Kobiashvili, Rodriguez, Alaba, Gustavo, Schweinsteiger, Jiracek, Goretzka, Thiago, Cigerci, Hahn, Mandzukic, Lasogga, Kruse
Traumtor