”Kom og vær med, i klubben der har oplevet flere kriser end en skilsmisseadvokat”. Sådan lyder sloganet i DSC Arminia Bielefeld og deres medlemskampagne frem mod denne sæson. Men hvad er det for nogle kriser ”Die Arminien” har oplevet gennem tiderne, og hvad kan vi forvente af Bundesligaens absolutte underdog i denne sæson? Velkommen til Bielefeld; en ukendt spøgelsesby og en prominent elevatorklub.
Mit møde med Bielefeld og en dansk klublegende på YouTube
Min historie om Arminia Bielefeld begynder ikke i Bielefeld. Nej, for Bielefeld eksisterer faktisk slet ikke. Eller, sådan lyder det i hvert fald ifølge ”bielefeldkomplottet”; en udbredt vandrehistorie i Tyskland opstået på internettet i 90’erne, som stadig lever i bedste velgående den dag i dag.
Vi begynder derfor i den anden ende af landet, nærmere bestemt i østtyske Leipzig. En fælles ven fra studiet havde inviteret mig over i to bekendtes delelejlighed til Champions League-fodbold, øl og peanuts på en tirsdag aften. Her mødte jeg tilbage i 2014 for første gang Leon og Johannes – to ligesindede fodboldnørder med bankende Arminia-hjerter og rødder i Ostwestfahlen, hvor Bielefeld (måske) ligger. Ostwestfahlen er der hvor Nordtyskland bliver til Midttyskland, og Midttyskland møder Ruhr-området. Leon og Johannes havde inviteret både venner og bekendte til at se Champions League i deres lille stue prydet af blåhvide Bielefeld- og schalketrøjer (bl.a. en med Ebbe Sand og nummer 11 på ryggen) på alle rummets fire vægge.
Først og fremmest var de begge glødende fans af Arminia Bielefeld – det var her, de havde sæsonkort og kom på stadion hver gang, de var hjemme i Ostwestfahlen for at besøge familie og venner. Men hvad så med Schalke? Hvem holder med dem, spurgte jeg. Ingen. Men Bielefeld når jo aldrig til Champions League, hvorfor man måtte finde en anden klub at følge i midt ugen, lød svaret, og så virkede Schalkes kongeblå spillerdragter umiddelbart mere tillokkende end Dortmunds gule eller Bayerns røde.
Da jeg fik præsenteret mig selv og komplimenteret aftenens værter for den gamle Ebbe Sand-trøje, blev det dog alligevel ikke til meget Champions League den aften. Vi skulle ellers have set Champions League på ”Konferenz” – et tysk tv-fænomen, hvor man følger alle rundens kampe live samtidig, således at der klippes fra kamp til kamp alt efter mål og chancer.
Men da det gik op for Leon, at jeg var fra Danmark, gik aftenen i stedet med at se lange compilations af alle Jonas Kampers bedste mål i Bielefeld-trøjen på YouTube. I alt seks styks. Der var ét, hvor han losser et frispark hårdt gennem muren og ind bag Bayern München-målmand Oliver Kahn fra 22 meters afstand. Ét, hvor han dribler ind i banen fra venstrekanten og placerer bolden lavt i fjerneste hjørne på et brækkende skud mod Dortmund. Og der var ét, hvor han på kanten af feltet sparker bolden knastørt langs med græsset ind bag en sprællende Tim Wiese i Werder Bremen målet, for derefter at løbe ud mod hjørneflaget og lave en perfekt timet saltomortale som jubelscene
I min optik egentlig ikke noget særlig spektakulært, men i en inkarneret Bielefeld-fan som Leons øjne, var der tale om fodbold på niveau med selveste Messi eller Ronaldo på deres bedste dage. Da vi var færdige, kunne vi begynde forfra med et par andre af klubbens andre profiler hentet i den danske liga. Først Sibusiso Zuma, dernæst Chris Katongo, indtil vi til sidst var gået glip af hele aftenens livekampe. Den dag i dag kan jeg stadig ikke huske, hvem der spillede Champions League den tirsdag aften i november, men de mange YouTube highlights fra Kampers karriere i Bielefeld vil for evigt være printet ind i min fodboldhukommelse.
Op- og nedrykning, igen og igen
Mindet om Jonas Kamper er for Arminia Bielefeld fans mindet om en storhedstid. En storhedstid, hvor de endte på en anonym 12-18. plads i de fire år, hvor de formåede at etablere sig som Bundesligaklub i start 00’erne. Men tiltrods for de ydmyge placeringer var der for de blå-hvid-sorte fans virkelig tale om en storhedstid i Bielefeld. Man var jo Bundesligamandskab. Et mærkat der har særlig høj værdi for den klub i Tyskland, der pt. deler rekorden for flest Bundesligaoprykninger med 1. FC. Nürnberg (begge med otte af slagsen). ’Kom og vær med i klubben, der kender mere til op- og nedture end aktiekurserne’, som det lyder i Bielefelds medlemskampagne. Arminia Bielefeld er i sandhed en vaskeægte elevatorklub.
Uwe Neuhaus – Bundesligaens svar på Marcelo Bielsa?
Klubbens seneste oprykning fandt sted denne sommer, hvor klubben overraskende formåede at slutte øverst i Tysklands næstbedste række foran store klubber som Stuttgart og Hamburger SV. Et resultat, der især må tilskrives klubbens rutinerede træner Uwe Neuhaus, der har visse ligheder med en vis Marcelo Bielsa i England.
Begge trænere er for nyligt rykket op til den bedste række i henholdsvis Tyskland og England, begge er blandt de ældste trænere i deres respektive ligaer og begge med en forkærlighed for traditionsklubber og joggingtøj. For ej at forglemme den fælles spillestil. Leeds spiller en 4-5-1-formation og var sidste år Championships mest løbestærke hold, med en underholdende spillestil præget af intensitet og mange målchancer. Stort set alt det samme kan siges om Bielefeld i 2. Bundesligaen i sidste sæson.
Neuhaus’ vej til Bundesligaen er dog noget mindre glamourøs end Bielsas til Premier League. Neuhaus slog først for alvor sit navn fast i start 00’erne som assistent- og co-træner hos Dortmund. Her var han i en periode på hele seks år med de største resultater i 2002-sæsonen, hvor det lykkedes ham og trænerkollegaen Matthias Sammer at føre Dortmund til både mesterskab og UEFA Cup-finale.
Først i 2005 fik Neuhaus sit første egentlige cheftrænerjob, da han overtog tøjlerne for først Rot Weiss Essen og dernæst det daværende Regionalligamandsskab Union Berlin. Syv år og to oprykninger senere skulle Neuhaus forlade Østberlin igen som et fastetableret 2. Bundesligahold. Læg dertil, at Neuhaus er den træner med flest kampe på CV’et for klubben nogensinde, ja, så har du en sand legende blandt Union-fansene.
Efter et yderst succesfuldt – men også kort og kaotisk – ophold i Dynamo Dresden med endnu en 2. Bundesligaoprykning til følge blev Neuhaus fritstillet igen. Turen gik derefter videre til Arminia Bielefeld, der ved Neuhaus’ indtrædelse i vinteren 2018 befandt sig i bunden af den næstbedste række på en beskeden 14. plads.
Neuhaus fik hurtigt vendt skuden, og på bare et halvt år rykkede Arminia Bielefeld op som nummer syv med forårets næsthøjeste pointgennemsnit, kun overgået af lokalrivalerne og oprykkerne fra Paderborn. Den gode form blev bragt med ind i sæsonen 2019-20, hvor der aldrig for alvor var tvivl om, at Bielefeld lignede en sikker oprykker. Neuhaus skulle derfor kun bruge sammenlagt halvandet år i Ostwestfalen på at sikre sig sin første optræden i Bundesligaen nogensinde og klubbens første siden 2009.
En ny Bundesliga og en ny danskervinkel
Når Bielefeld i denne sæson igen er med i Bundesligaen, er der sket meget siden klubbens sidste møde med den øverste tyske fodboldrække. Kampers plads på venstrekanten udfyldes i dag af Andreas Vogelsammer, mens den forreste angriberposition, som Katongo og Zuma tidligere huserede på, bliver besat af kaptajn og klubikon Fabian Klos. I den almene fodboldtilhængers øre, måske ikke de mest opsigtsvækkende navne, men netop duoen Vogelsammer og Klos har vist sig som yderst fremtrædende profiler under Neuhaus ledelse.
De to tyske profiler er i denne sæson blevet suppleret af et par spændende nye navne i form af den hollandske forsvarskrumtap Mike van der Hoorn, der kommer til fra England, stortalentet og midtbanedynamoen Arne Maier, der er lejet i Hertha Berlin, samt den kreative japanske kantspiller Ritsu Doan, der ligeledes er kommet til på leje fra PSV Eindhoven. Bielefeld har hverken lavet mange handler eller brugt mange penge denne sommer. Men de investeringer de nu engang har gjort, fremstår yderst velvalgte og interessante, med stort potentiale for at blive faste profiler på Neuhaus Bundesligamandskab.
Og så er der jo selvfølgelig den uundgåelige tilknytning til Danmark og den danske Superliga. Den trives naturligvis stadig her 11 år efter Bielefelds sidste optræden i Bundesligaen. I denne omgang repræsenteret ved de to tidligere OB’ere i den danske venstreback Jacob Barrett Laursen og færøske Joan Edmundsson. Mens førstnævnte har spillet sig tidligt ind i startopstillingen, har sidstnævnte vist sig som en vigtig indskifter og skarp joker forrest på banen. Med sit indhop og en matchwinnende 1-0 scoring i anden runde mod Köln blev Edmundsson både den første færing i Bundesligaens historie og samtidig den første færøske målscorer i ligaen.
Hvem ved. Måske jeg igen bliver indlagt til en målkavalkade med netop Laursen eller Edmundsson, når jeg næste gang besøger mine Ostwestfahlske venner Johannes og Leon i Leipzig? Én ting er i hvert fald sikkert: Ligegyldig hvor Arminia Bielefeld skulle ende eller, hvilke resultater de måtte levere denne sæson, så skal Bielefeld-fans landet over nok finde deres bundesligakoryfæer blandt den nuværende spillertrup, som de kan hylde de næste mange år. For i klubben der har oplevet flere kriser end en skilsmisseadvokat, skal man huske at nyde den første forelskelse og de tilhørende hvedebrødsdage, så længe det varer, inden hverdagen igen kommer snigende og elevatorklubben Arminia Bielefeld atter vender tilbage til 2. Bundesligaen – traditionen tro.
Foto: instagram.com/
