bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – VfB Stuttgart

Optakt: Schalke 04 – VfB Stuttgart

Én sejr og ét nederlag. Sådan er status for både Schalke og Stuttgart, når de søndag krydser klinger i Gelsenkirchen. Fortsætter de to hold med at ligge ved siden af hinanden i tabellen, eller trækker det ene af de to traditionsmandskaber fra det andet?

Kampfakta:
Spillested: Veltins-Arena, Gelsenkirchen
Dommer: Willenborg
Kamptidspunkt: Søndag 18:00

Holdnyt:
Schalke 04:
Schalke måtte i deres seneste kamp se sig slået af oprykkerne Hannover 96. I aften venter så endnu et oprykkerhold.

Den unge træner Domenico Tedesco har trods sidste rundes nederlag lignet en fin mand til trænerposten. Godt nok tabte Schalke noget skuffende i seneste kamp, men de åbnede sæsonen med en sejr over Leipzig.

Konoplyanka er en af dem, der har nydt godt af lidt luftforandring i Schlake. Ukraineren var ikke blandt Weinzierls foretrukne, og han udtalte i denne uge, at hvis ikke der var kommet en ny træner ind, havde han forladt klubben.

“Die Königsblau” mangler Donis Avdijaj som det mest mærkbare fravær til aftenens kamp.

VfB Stuttgart:
Oprykkerholdet fik før landskampspausen sæsonens første tre point på kontoen, da de hjemme i Stuttgart slog Mainz med 1-0.

Matchvinderen i den kamp blev Holger Badstuber, der skreg sin glæde ud efter den sjældne scoring. I sidste uge var det dog tilbage til mere ”normale tilstande”. Her blev han nemlig skadet under træningen, og han er dermed ude af søndagens kamp mod sin tidligere klub. Han er bare en evig “Pechvogel”, og det er synd, for når han er kampklar, er han en utrolig dygtig fodboldspiller.

Udover Badstuber er Carlos Mane, Insua, Grgic og Zimmerman også ukampdygtige. Aogo og beck er begge tvivlsomme til opgøret.

Karantæner:
Schalke 04: Ingen
VfB Stuttgart: Ingen

Bud på startopstillinger:
Schalke 04: Fährmann; Kehrer, Naldo, Nastasic; Caligiuri, Bentaleb, Oczipka; Goretzka; Harit, Konoplyanka; Burgstaller
VfB Stuttgart: Zieler; Pavard, Baumgartl, Kaminski; Beck, Genter, Mangala, Aogo; Akolo, Bregalo; Terodde

Vidste du, at…:
Stuttgart er det hold, som har tabt flest kampe på udebane til Schalke i Bundesligaens levetid? Hele 29 gange har “Die Knappen” fået skovlen under sydtyskerne.

Dom:
Schalke har et godt hold, og med Veltins-Arena i ryggen ligner de favoritter. 3-1 til Schalke.

Læs også: Guide: Fodboldrejse til Schalke og Gelsenkirchen

Relateret
You may also like
Rundens hold i Bundesligaen – runde 4
Optakt: Borussia Dortmund – FC Köln
Optakt: RB Leipzig – Borussia Mönchengladbach
Optakt: SV Werder Bremen – FC Schalke 04