bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > Optakt: Schalke 04 – Eintracht Frankfurt

Optakt: Schalke 04 – Eintracht Frankfurt

To hold med drømme om europæisk fodbold til næste sæson mødes fredag aften på Veltins-Arena. Der er lagt op til en jævnbyrdig affære, som du kan følge på tv eller livestreame kampen her

Kampfakta:
Spillested: Veltins-Arena, Gelsenkirchen
Dommer: Hartmann
Kamptidspunkt: Fredag 20:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
Schalke 04:
Det holdt hårdt for Weinzierls drenge, der med næb og kløer fik slået Ingolstadt på hjemmebane i sidste runde. Det var debutanten Guido Burgstaller, der scorede sejrsmålet til 1-0 i tillægstiden.

“Die Königsblauen” var i en længerevarende periode i storform, men mod slutning af efteråret er de dog lige så stille dalet ned på formbarometeret., så de tre point mod Ingolstadt gav Wenzierl en smule arbejdsro.

Schalke har en perlerække af dygtige angribere ude med skader. Det er folk som Embolo, Di Santo og Huntelaar. Profiler som Uchida, Coke og Baba Rahman er heller ikke tilgængelige for hjemmeholdet..

Eintracht Frankfurt:
Efter en sublim Hinrunde, fik “Die Adlern” en dårllig start på Rückrunden. Holdet fra Hessen fik en afklapsning af et skarpt Leipzig-hold., i en kamp, hvor Hradecky blev udvist allerede efter tre minutters spil. Det betyder også, at finnen ikke er med i fredagens kamp.

Efterårssæsonen har givet Frankfurt drømme om europæisk fodbold, og hvis de drømme skal gå i opfyldelse, er det nødvendigt for Eintracht at holde fast i takterne fra efteråret.

Eintracht mangler vigtige spillere som Marco Fabian, Huszti, Stendera. Varela og Marco Russ er fortsat i genoptræning.

Karantæner:
Schalke 04: Ingen
Eintracht Frankfurt: Lukas Hradecky og Rebic

Bud på startopstillinger:
Schalke 04: Fährmann; Höwedes, Naldo, Nastasic; Schöpf, Bentaleb, Geis, Goretzka; Kolasinac; Burgstaller, Choupo-Moting
Eintracht Frankfurt: Lindner; Abraham, Hector, Vallejo; Chandler, Mascarell, Hasebe, Oczipka; Seferovic, Hrgota; Meier

Vidste du at…:
dengang Niko Kovac i 2000 spillede for HSV, scorede han to mål mod netop Schalke. Det var den første og eneste gang han blev dobbelt målscorer i en Bundesliga-kamp.

Dom:
Vi tror, at begge hold kan leve med uafgjort, og eftersom kampen er forholdsvis jævnbyrdig, går vi med en pointdeling. 1-1.

Relateret
You may also like
Den nye, tyske TV-aftale: solidarisk guldregn?
Bundesligaprogrammet for sæsonen 2017/18
Danskerstatus: 1. og 2. Bundesliga (34. runde)
Rundens hold i Bundesligaen – uge 34