bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > 1. FC Köln > Optakt: SC Freiburg – 1. FC Köln

Optakt: SC Freiburg – 1. FC Köln

Søndag aften kan tabellen for alvor knække, når 1. FC Köln på syvendepladsen gæster SC Freiburg, der er placeret som nummer otte i tabellen.

Kampfakta:
Spillested: Schwarzwald-Stadion, Freiburg
Dommer: Hartmann
Kamptidspunkt: Søndag 17:30
På TV: Eurosport 2

Holdnyt:
Freiburg:
Der er en hel del på spil, når Freiburg i søndagens sene kamp tager i mod Köln. For selvom vi kun er nået til runde 19, så kan kampen på mange måder være med til at dele tabellen op i to.

Freiburg er inden kampen placeret på en ottendeplads med seks point op til Köln på den syvendeplads, der kan give europæisk fodbold, når sæsonen slutter. Så mens en sejr vil sende dem tættere på konkurrenten, vil et nederlag formentlig betyde, at Europa blot forbliver en drøm i denne omgang.

Freiburg skal forsøge at rejse sig efter sidste rundes 3-0 nederlag i Gladbach, men Streich må se bort fra Kempf, Stenzel og Sierro.

FC Köln:
Gedebukkene har fået en fin start på foråret med syv point i de første tre kampe, men der kom malurt I bægeret, da de i midtugen måtte forlade pokalen efter nederlag mod HSV.

Der er kun tre points forskel på Frankfurt på tredjepladsen og Köln på syvendepladsen, så gæsterne skal helst have point med hjem fra Freiburg for fortsat at hænge på.

Schwarzwald-Stadion er dog ikke et sted, hvor Köln har de bedste minder. Ingen af de seneste 11 gange de har lagt vejen forbi Freiburg er således endt med en sejr. Syv nederlag og fire uafgjorte lyder den triste statistik.

En statistik som Stöger skal forsøge at forbedre uden Horn, Lehmann, Guirassy og Risse, der alle døjer med skader. Hector fik et slag i pokalen mod HSV, og han forbliver tvivlsom op til kampstart.

Karantæner:
Freiburg: Ingen
FC Köln:
Ingen

Bud på startopstillinger:
Freiburg: Schwolow – Kübler, Torrejon, Söyüncü, C. Günter – Frantz, Abrashi – Philipp, Grifo – Haberer – Petersen
FC Köln:
Kessler – Olkowski, Sörensen, Heintz, Rausch – Höger, J. Hector – Clemens, Bittencourt – Modeste, Osako

Vidste du, at…:
i otte af Kölns seneste 11 kampe i Freiburg er det ikke lykkedes dem at komme på måltavlen?

Dom:
Meget lige kamp, hvor begge hold egentlig helst skal have en sejr, men hvor uafgjort kan vise sig acceptabelt, som kampen skrider frem. 0-0.

Relateret
You may also like
Den nye, tyske TV-aftale: solidarisk guldregn?
Bundesligaprogrammet for sæsonen 2017/18
Danskerstatus: 1. og 2. Bundesliga (34. runde)
Rundens hold i Bundesligaen – uge 34