bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 2. Bundesliga > Hamburger SV > Optakt: Hamburger SV – Hertha Berlin

Optakt: Hamburger SV – Hertha Berlin

HSV, Hamburger SV, optakt

Gæsterne har vundet de seneste fem kampe mod HSV uden at lukke mål ind.

Hamburger SV

HSV lagde godt fra land i onsdags mod Schalke og bragte sig foran allerede efter fire minutters spil, men en fejl fra Lasogga og et rødt kort til Djourou vendte kampen på hovedet og endte i stedet med et nederlag på 3-2.

Udvisningen til Djourou holder naturligvis anføreren ude at opgøret mod Hertha Berlin, og Cleber overtager formentlig pladsen i midterforsvaret. Heller ikke Lasogga skal regne med at spille fra start. Angriberen har ikke vist form igennem længere tid, og det var hans fejl på midten af banen, der satte Schalke i gang.

HSV har kun hentet en sejr i de seneste ti kampe og har derfor stærkt brug for point, hvis de fortsat skal holde nedrykningsstregen på nogenlunde afstand.

Labbadia må udover Djourou også undvære Götz, Ekdal, Gregoritsch, der alle er ude med skader. Til gengæld kan de gøre sig forhåbninger om, at Hunt er tilbage efter at have døjet med lårproblemer.

Hertha Berlin:

Med en 2-0 sejr mod Frankfurt fastholde Dardai og tropperne deres tredjeplads i tabellen, og hovedstadsklubben har fortsat kun tabt en kamp i 2016.

Succesen er dog ikke kommet i hus med berusende og betagende fodbold. I forårets kampe, hvor Hertha har været den ene part, er der blot scoret 13 gange. Det er lavest af samtlige hold i ligaen.

I søndagens sene kamp får de chance for at forbedre den statistik, når deres yndlingsmodstander i form af HSV inviterer indenfor. I de seneste fem kampe mod nordtyskerne har Hertha Berlin nemlig vundet samtlige opgør.

Dardai skal forsøge at fortsætte den stime, men han må gøre det uden Langkamp og Allagui, der stadig ikke er klar efter deres skader.

Bud på startopstillinger:

Hamburger SV: Adler – G. Sakai, Cleber, Spahic, Ostrzolek – Kacar, Holtby – N. Müller, Hunt, Drmic – Rudnevs

Hertha Berlin: Jarstein – Weiser, Stark, Brooks, Plattenhardt – Lustenberger, Skjelbred – Haraguchi, Darida, Kalou – Ibisevic

Vidste du, at…:

HSV er den klub, Ibisevic har scoret flest Bundesligamål imod? Syv gange har bosnieren nettet mod Hamburger SV.

Dom:

Hertha sprudler muligvis ikke, men med en offensiv bestående af Ibisevic og Kalou, er der næsten garanti for en scoring. Især mod en defensiv der formentlig kommer til at lide under fraværet af Djourou. En sejr på 1-0 til udeholdet er vores bud.

You may also like
HSV, optakt, 2. Bundesliga
Optakt til runde 30 i 2. Bundesliga: Er St. Pauli gået i stå og Nordderby i Hamburg
Hannover, optakt, højdepunkter
Optakt til runde 29 i 2. Bundesliga: Derby i Niedersachsen!
HSV, Optakt, 2. Bundesliga 2021/22
Optakt til runde 28 i 2. Bundesliga: “En storkamp fra 80’erne”
Højdepunkter, optakt, Bayern München, Borussia Dortmund, Optakt: Bayern – Dortmund
Optakt: Bayern München – Borussia Dortmund