bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > Borussia Dortmund > Optakt: Dortmund-Werder Bremen

Optakt: Dortmund-Werder Bremen

Der er massere af placeringer på spil, når Dortmund møder Werder Bremen, da BVB meget gere skulle hente en sejr, hvis de skal sikre en plads i Champions League. Werder Bremen kan derimod kun overraske, og de kan faktisk havne helt oppe på en 6. plads, men det kræver en sejr på en meget svær udebane.

Kampfakta:
Spillested: Signal Iduna Park
Dommer: Perl
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
På TV: Vises ikke på dansk tv 

Holdnyt:

Borussia Dortmund:
Thomas Tuchels mandskab er inde i udmærket periode, hvor de ikke har tabt i fem kampe, men man har altså ”kun” vundet tre af de seneste fem. Tredjepladsen i ligaen er endnu ikke sikret, men en sejr mod Thomas Delaneys Werder Bremen vil sikre netop denne plads. Det er sidste spillerunde i Bundesligaen, og alt er åbent. Et uafgjort resultat kan også vise sig at være nok, hvis altså Hoffenheim smider point.

I sidste møde mod Augsburg spillede især Ousmane Dembélé på et rigtig højt niveau, og det kunne han sagtens gøre igen lørdag mod Bremen. Aubameyang kom på tavlen, men BVB fik dog kun et enkelt point med hjem.

Et nederlag er fansene på Signal Iduna Park ikke vant til, for BVB har ikke tabt en eneste hjemmekamp i denne sæson. Sidste gang de to mandskab mødtes var det Dortmund som trak sig sejrrigt ud af opgøret, hvor de vandt 2-1 i Bremen.

Med tanke på, at Dortmund i næste uge skal spille pokalfinale vil det at sikre tredjepladsen uden tvivl være et godt rygstød for die Schwarz-Geblben.

Der er ingen tvivl om, at `Der Gelbe Wand` kommer til at levere en fremragende kulisse, så lad os håbe, at vejrguderne er med os, så vi kan få de bedste rammer omkring denne fodboldkamp i Dortmund.

Dortmund har dog en lille smule problemer på skadesfronten i øjeblikket, da profilerne Götze, Shürrle og Julian Weigl alle er skadede, og de kan derfor ikke deltage i sæsonens sidste kamp. Til gengæld har man Marc Batra tilbage, måske endda i startopstillingen, efter det forfærdelige angreb på Dortmunds spillerbus inden Champions League-kampen mod Monaco. 

Werder Bremen:
Der venter ikke Thomas Delaney og Co. nogen nem opgave i sidste kamp i denne sæson, når de gæster Borussia Dortmund. For netop Werder Bremen er der stadig massere at spille for, da de med en sejr muligvis kan snuppe en plads i Europa League-kvalifikationen. Det kræver dog, at Freiburg og FC Köln smider point i sidste runde.

Der er dog ikke så meget, der taler for en sejr til Bremen, da Dortmund, som skrevet, ikke har tabt en eneste kamp på hjemmebane hidtil. Selvtillid har Alexander Nouris mandskab ikke helt vildt meget af lige i øjeblikket, da de tabt de to seneste kampe til henholdsvis Hoffenheim og Köln. Mål har ellers ikke været det helt store problem, da Bremen har lavet 14 mål i de seneste fem kampe, hvilket må siges at være godkendt.

Et nederlag til Bremen kan i værste fald ende med, at de kan havne helt nede på 10. pladsen, men det vil nok være tilfredsstillende alligevel, hvis man kigger på den start, de fik på sæsonen. Serge Gnabry og Max Kruse har været effektive foran mål, og de to har tilsammen lavet 25 mål indtil videre.

Alexander Nouris kan dog få et par grå hår på hovedet, da han må se bort fra Lua Caldirola, Santiago Garcia, Clemens Fritz, Izet Hajrovic, Johannes Eggestein og Justin Eilers. Dog skal de siges, at en stor håndfuld af disse spillere normalt ikke er at finde i startopstillingen, så det burde ikke være så svært at finde erstatninger for dem.

Karantæner:
Dortmund: Ingen
Werder Bremen: Robert Bauer

Bud på startopstillinger:
Borussia Dortmund:
Bürki – Ginter, Sokratis, Batra – Piszczek, Sahin, Schmelzer – Dembélé, Kagawa – Aubameyang, Reus
Bremen: Wiedwald – Veljkovic, L Sané, Moisander – M. Eggestein – Gebre Selassie, Junuzovic, Delaney, U. Garcia – M. Kruse, Bartels

Vidste du, at…:
Aubameyang stadig kan nå at blive topscorer? Dortmunds angriber har inden denne runde scoret 29 mål, mens Bayern Lewandowski er oppe på 30 styks.

Dom:
Dortmund svigter næsten aldrig på hjemmebane, og de har måske kniven en lille smule for struben mod Bremen. Vi tror derfor på en sikker 3-1-sejr til Dortmund, hvor Aubameyang og Reus lyser op i sidste hjemmekamp på Signal Iduna Park i denne sæson.

Relateret
You may also like
Danskerstatus: 1. og 2. Bundesliga (34. runde)
Rundens hold i Bundesligaen – uge 34
Optakt: Hamburger SV – VfL Wolfsburg
Optakt: Bayern München – SC Freiburg