bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > 1. Bundesliga > Optakt: Borussia Mönchengladbach – Eintracht Frankfurt

Optakt: Borussia Mönchengladbach – Eintracht Frankfurt

Optakt, Gladbach

To af Bundesligaens subtop-hold mødes i fredagskampen, i hvad der kan blive et rigtig spændende opgør mellem to hold, som begge er i glimrende form, og som begge vil gå efter sejren.

Kampfakta:
Spillested: BORUSSIA-PARK, Mönchengladbach
Dommer:
Zwayer
Kampstart:
20.30
På tv:
Eurosport 2

Holdnyt:
Gladbach:
Hjemmeholdet er ubesejrede i egen hule i siden januar, men måtte dog se bundholdet HSV tage et point i sidste hjemmekamp. I midtugen slog de Stuttgart ud af pokalturneringen med en 2-0-sejr, i en kamp som Gladbach havde helt styr på.

På skadesfronten har man dog lidt problemer, og til denne kamp må de fortsat undvære Andreas Christensen, der endnu ikke er blevet sin skade kvit. Andreas Christensen har i øvrigt fyldt meget i medierne op til denne kamp, hvor der nu er tale om, at Gladbach forsøger at forlænge lejeaftalen med danskeren.

Alvaro Dominguez, Mamado Doucouré og Thorgan Hazard er alle ude, mens der er tvivl om Marvin Schulz, Raffael og Josip Drmic.

Frankfurt:
Die Adlern har været godt kørende i Bundesligaen i denne sæson, og de har blandt andet taget point fra Bayern. Holdet indtager en flot 7. plads, og kan blandt andet takke den mexicanske kreatør Fabian, som med sine tre mål og fire assists har været i fremragende form indtil videre.

I midtugen måtte de dog ud i 120 minutters fodbold og efterfølgende straffesparkskonkurrence, for at sende Ingolstadt ud af pokalturneringen.

I sidste runde var Alexander Meier for en sjælden gangs skyld bænket, men Kovac forventes igen at sætte sin lid til den farlige angriber.

Karantæner:
Gladbach: Ingen
Frankfurt: Ingen

Bud på startopstillinger:
Gladbach: Sommer – Jantschke, Elvedi, Vestergaard – Strobl – Johnson, Kramer, Dahoud, Herrmann – Stindl, Hahn
Frankfurt: Hradecky – Oczipka, Vallejo, Abraham, Chandler – Mascarell, Hasebe – Tarashaj, Seferovic, Fabian – Meier

Vidste du, at…:
Niko Kovac fik trænerdebut for Frankfurt, da de mødte Gladbach på BORUSSIA-PARK i marts? Frankfurt tabte kampen med 0-3.

Dom:
Det kan blive en tæt kamp mellem to af de hold, som kan blande sig i subtoppen i denne sæson, men med Gladbachs hjemmebanestatistik in mente forventer vi, at de tager en sejr. 2-1 til Gladbach er buddet herfra.

You may also like
HSV, Hamburger SV, Nur der HSV
Optakt til runde 26 i 2. Bundesliga: St. Pauli på vej mod oprykning og Baumgart som en moderne Churchill
Optakt, Bayern München, højdepunkter
DFL fastsætter kamptidspunkter for runde 27 – 30 i 1. og 2. Bundesliga
1. FC Kaiserslautern
Optakt til 24 runde i 2. Bundesliga: Skæbnekamp for Kaiserslautern
Andy Brehme, Kaiserslauterne
Optakt til runde 23 i 2. Bundesliga: Steffen Baumgart til HSV og farvel til Andy Brehme