bulibold.dk: Alt om tysk fodbold - Bundesliga, podcast, Tysklands landshold, fodboldrejser og billetter
Home > Bundesliga > 1. FC Köln > Optakt: Bayer Leverkusen – FC Köln

Optakt: Bayer Leverkusen – FC Köln

Leverkusen kan i teorien stadig rykke ned, så de skal helst have point og gerne tre i derbyet mod Köln, der fortsat drømmer om Europa League.

Kampfakta
Spillested: BayArena, Leverkusen
Dommer: Günter Perl
Kamptidspunkt: Lørdag 15:30
På TV: Kampen vises ikke på dansk TV 

Holdnyt:
Leverkusen:
Leverkussen har teoretisk set ikke sikret sig overlevelse i Bundesligaen endnu, og det har generelt været en trist sæson for die Werkself, der ikke har vundet i fem kampe i træk. Sidste kamp fik Leverkusen med nød og næppe et point med hjem fra Ingolstadt, og deres helt store problem denne sæson har været at lave de afgørende mål, som kunne lukke kampene.

Sæsonen har været en blandet pose bolsjer for Tayfun Korkuts mandskab, og den tyrkiske træner har i de sidste runder lignet det, han er. En midlertidig træner. Det vil således være højst overraskende, og tenderende til uambitiøst, hvis Völler udsteder en permanent kontrakt til ham efter sæsonen.

Mål skal der nok komme, da Leverkusen kun har spillet to kampe uden at lave mål, og det var mod ligaens dukse, Bayern München, og så Yussuf Poulsens Leipzig. Hjemmebanen har dog ikke været så suveræn, som man har kunne ønske, da Leverkusen har tabt flere kampe, end de har vundet. Hjemmepublikummet møder dog alligevel talstærkt op i kampen på at sikre endnu en sæson i ligaen.

Tilskuerne hjemme på BayArena må dog se bort fra Lars Bender til den vigtige kamp mod Köln.

Köln:
Frederik Sørensens og resten af Köln-holdet har gang i en udmærket sæson, hvor de i øjeblikket indtager ligaens 7. plads. En af grundene til denne høje placering er franske Anthony Modeste, som har lavet hele 25 mål i indeværende sæson. Netop Modeste slog også til ved to lejligheder, sidste gang Köln var i aktion, hvor de vandt 4-3 over Delaneys Werder Bremen i en underholdene affære.

Modeste er manden, der skal stoppes, hvis Leverkusen skal vinde. Köln-drengene kan dog ikke være helt trygge ved kampen mod Leverkusen, da den er på udebane. FC Köln har nemlig ikke en ret gode udebanestatistik, hvor de kun har vundet sølle tre kampe ud af 16 mulige. Hvis de vel og mærke skulle få en sejr, så vil de lige pludselig ligge rigtig godt i svinget. For hvis Freiburg og Hertha Berlin taber, så vil det nemlig bringe Peter Stögers hold op på 5. pladsen i ligaen.

Sidste gang de to hold tørnede sammen var den 21. december, og her endte det hele 1-1. Kampen var generelt meget lige, og det kunne den sagtens gå hen og blive igen.

Til søndagens kamp må Stöger se bort fra midtbanespilleren Marcel Risse og angriberen Sehrou Guirassy.

Karantæner:
Bayer Leverkusen: Hakan Calhanoglu
FC Köln: Ingen 

Bud på startopstillinger:
Bayer Leverkusen: Leno – Henrichs, Tah, Toprak, Wendell – Baumgartlinger, Aranguiz – Havertz, Brandt – Volland, Kießling
Köln: T. Horn – Klünter, Sørensen, Subotic, Heintz – M. Lehrmann – Jojic, J. Hector – Osako, Bittencourt – Modeste 

Vidste du, at…:
for første gang i 21 år slutter Köln foran lokalrivalerne fra Leverkusen i tabellen?

Dom:
Köln lavede en masse mål i sidste kamp mod Werder, og Modeste kunne sagtens komme på tavlen ude mod Leverkusen. Dog har Köln ikke den bedste udebanestatistik, men vi tror alligevel på en 3-2 sejr til gæsterne fra Köln.

Relateret
You may also like
Leverkusens definerende sæson
Optakt: Hamburger SV – VfL Wolfsburg
Optakt: Dortmund-Werder Bremen
Optakt: Bayern München – SC Freiburg